det er så anstrengende

1. Min mand har en søn på 9 snart 10 år som er hos os indimellem, der er ikke noget fast tidspunkt og det er næsten aldrig med overnatning, da sønnen oftes hellere vil hjem til sin mor igen, hvilket jeg iøvrigt godt kan forstå da det er sindssygt svært for ham at være her da vi har nogen regler og rutiner der skal overholdes da vi også har to andre mindre drenge 3-5år og en på vej. Bonusbarnet har utrolig svært ved at forholde sig roligt og kommer med mange udbrud og råbende adfærd hvor han skræmmer de små ved at stå på lur og råbe af dem når de kommer forbi en hjørne eksempelvis. Han løber rundt i sofaen og løber faktisk bare altid rundt i hele huset! Han er utrolig jaloux og grådig vil jeg nok kalde det, han kan ikke tåle hvis de små har fået noget nyt legetøj siden han var her sidst, så er det snyd og han hader os og det er helt uretfærdigt! Jeg har udspioneret lidt når han har været her og luret ind af vinduet når de har "troet" at de var uden opsyn børnene, og det er virkelig skræmmende at se. Bonus tyrre store bamser og puder i hovedet på de mindre og er virkelig manipulerende og hiver legetøj ud af hænderne på dem, så det gør ondt! Mens der var sne fik de små virkelig nogen hårde sneklumper tyret direkte i ansigtet og han er meget truende i sin adfærd, ville ødelægge snemanden og smadre alverdens ting!! Jeg er simpelthen altid så nervøs hvergang han skal være her fordi der næsten altid sker en eller anden ulykke, sidst var det sønnike på 5 hvor bonus smækkede bildøren over hans finger! der er også sket det der er værrer igennem årenes løb! Hvordan skal jeg kunne lære at slappe af i det her! Jeg føler jeg er så hårdt spændt for og er nødt til at rende i røven af bonus konstant for at holde øje med der ikke sker noget med nogen  frygteligt. Min mand er her selvfølgelig også så jeg står jo ikke alene med de unger. Har det lidt somom at der kommer en teorist ind i mit hjem, som vil gøre mine børn fortræd  kan ikke klare den vildskab, råben og grådighed som han kommer ind med og jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal få ham til at slappe lidt mere af og ikke være så angribende overfor de mindre!!

Anonym skriver:

1. Min mand har en søn på 9 snart 10 år som er hos os indimellem, der er ikke noget fast tidspunkt og det er næsten aldrig med overnatning, da sønnen oftes hellere vil hjem til sin mor igen, hvilket jeg iøvrigt godt kan forstå da det er sindssygt svært for ham at være her da vi har nogen regler og rutiner der skal overholdes da vi også har to andre mindre drenge 3-5år og en på vej. Bonusbarnet har utrolig svært ved at forholde sig roligt og kommer med mange udbrud og råbende adfærd hvor han skræmmer de små ved at stå på lur og råbe af dem når de kommer forbi en hjørne eksempelvis. Han løber rundt i sofaen og løber faktisk bare altid rundt i hele huset! Han er utrolig jaloux og grådig vil jeg nok kalde det, han kan ikke tåle hvis de små har fået noget nyt legetøj siden han var her sidst, så er det snyd og han hader os og det er helt uretfærdigt! Jeg har udspioneret lidt når han har været her og luret ind af vinduet når de har "troet" at de var uden opsyn børnene, og det er virkelig skræmmende at se. Bonus tyrre store bamser og puder i hovedet på de mindre og er virkelig manipulerende og hiver legetøj ud af hænderne på dem, så det gør ondt! Mens der var sne fik de små virkelig nogen hårde sneklumper tyret direkte i ansigtet og han er meget truende i sin adfærd, ville ødelægge snemanden og smadre alverdens ting!! Jeg er simpelthen altid så nervøs hvergang han skal være her fordi der næsten altid sker en eller anden ulykke, sidst var det sønnike på 5 hvor bonus smækkede bildøren over hans finger! der er også sket det der er værrer igennem årenes løb! Hvordan skal jeg kunne lære at slappe af i det her! Jeg føler jeg er så hårdt spændt for og er nødt til at rende i røven af bonus konstant for at holde øje med der ikke sker noget med nogen  frygteligt. Min mand er her selvfølgelig også så jeg står jo ikke alene med de unger. Har det lidt somom at der kommer en teorist ind i mit hjem, som vil gøre mine børn fortræd  kan ikke klare den vildskab, råben og grådighed som han kommer ind med og jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal få ham til at slappe lidt mere af og ikke være så angribende overfor de mindre!!

Du har et bonus barn der er sygeligt jaloux.... 

Han føler sig udenfor, fordi i er en familie der bor sammen, og at jeres børn fra flere ting end ham.... Og han at næsten hver gang han kommer oplever der er nye ting til de andre.... 

Får han en lille ting når han kommer hos jer eller er det kun til fødselsdage og sådan?? 

Gittemor09 skriver:

Du har et bonus barn der er sygeligt jaloux.... 

Han føler sig udenfor, fordi i er en familie der bor sammen, og at jeres børn fra flere ting end ham.... Og han at næsten hver gang han kommer oplever der er nye ting til de andre.... 

 

Får han en lille ting når han kommer hos jer eller er det kun til fødselsdage og sådan?? 

Nu snakker vi ikke om at der er nye ting hver gang han kommer, men jo kan da godt være at der lige er købt en ny pakke tusser siden sidst eller at en har haft fødselsdag og fået gaver, eller at en har været med ude og handle og fået en sodavand til 3kr! Jeg mener ikke at fordi den ene får så skal alle andre også, det er sådan det er i livet og det lære jeg mine børn til daglig at vi har ikke alle de samme behov og, så får den ene helt sikkert noget på et andet tidspunkt osv! 

Anonym skriver:

1. Min mand har en søn på 9 snart 10 år som er hos os indimellem, der er ikke noget fast tidspunkt og det er næsten aldrig med overnatning, da sønnen oftes hellere vil hjem til sin mor igen, hvilket jeg iøvrigt godt kan forstå da det er sindssygt svært for ham at være her da vi har nogen regler og rutiner der skal overholdes da vi også har to andre mindre drenge 3-5år og en på vej. Bonusbarnet har utrolig svært ved at forholde sig roligt og kommer med mange udbrud og råbende adfærd hvor han skræmmer de små ved at stå på lur og råbe af dem når de kommer forbi en hjørne eksempelvis. Han løber rundt i sofaen og løber faktisk bare altid rundt i hele huset! Han er utrolig jaloux og grådig vil jeg nok kalde det, han kan ikke tåle hvis de små har fået noget nyt legetøj siden han var her sidst, så er det snyd og han hader os og det er helt uretfærdigt! Jeg har udspioneret lidt når han har været her og luret ind af vinduet når de har "troet" at de var uden opsyn børnene, og det er virkelig skræmmende at se. Bonus tyrre store bamser og puder i hovedet på de mindre og er virkelig manipulerende og hiver legetøj ud af hænderne på dem, så det gør ondt! Mens der var sne fik de små virkelig nogen hårde sneklumper tyret direkte i ansigtet og han er meget truende i sin adfærd, ville ødelægge snemanden og smadre alverdens ting!! Jeg er simpelthen altid så nervøs hvergang han skal være her fordi der næsten altid sker en eller anden ulykke, sidst var det sønnike på 5 hvor bonus smækkede bildøren over hans finger! der er også sket det der er værrer igennem årenes løb! Hvordan skal jeg kunne lære at slappe af i det her! Jeg føler jeg er så hårdt spændt for og er nødt til at rende i røven af bonus konstant for at holde øje med der ikke sker noget med nogen  frygteligt. Min mand er her selvfølgelig også så jeg står jo ikke alene med de unger. Har det lidt somom at der kommer en teorist ind i mit hjem, som vil gøre mine børn fortræd  kan ikke klare den vildskab, råben og grådighed som han kommer ind med og jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal få ham til at slappe lidt mere af og ikke være så angribende overfor de mindre!!

Det lyder som om din bonus har det rigtig svært og savner sin far og i det hele taget skriger på kærlig opmærksomhed. Måske er han et barn der har svært ved legerelationer, han føler sig udenfor da de små kender hinanden og det er i deres hjem. Så driller/irriterer han for at blive set og hørt. Hvordan er han hjemme? Kunne det være en ide, at far tager sig noget alenetid med sønnen hver gang han er hos jer. Måske et par timer ud af huset så bonus føler, at han også får noget særligt fra far. Har i prøvet at tale med ham om hvordan han har det, hvordan det går hjemme, skole osv. 

Gittemor09 skriver:

Du har et bonus barn der er sygeligt jaloux.... 

Han føler sig udenfor, fordi i er en familie der bor sammen, og at jeres børn fra flere ting end ham.... Og han at næsten hver gang han kommer oplever der er nye ting til de andre.... 

 

Får han en lille ting når han kommer hos jer eller er det kun til fødselsdage og sådan?? 

Jeg ærger mig bare sådan over at skulle være sådan på mærkerne når han er her, Vi kan ikke bare slappe af og fx lave en fælles slik skål som vi plejer en fredag aften eks. For så har han taget det hele i hænderne inden vi andre har fået slået røven i sofaen. Det er da så træls at gå og skulle tænke sådan over alt, det hele bliver så kunstigt! 

Roselil skriver:

Det lyder som om din bonus har det rigtig svært og savner sin far og i det hele taget skriger på kærlig opmærksomhed. Måske er han et barn der har svært ved legerelationer, han føler sig udenfor da de små kender hinanden og det er i deres hjem. Så driller/irriterer han for at blive set og hørt. Hvordan er han hjemme? Kunne det være en ide, at far tager sig noget alenetid med sønnen hver gang han er hos jer. Måske et par timer ud af huset så bonus føler, at han også får noget særligt fra far. Har i prøvet at tale med ham om hvordan han har det, hvordan det går hjemme, skole osv. 

Alt tyder på at det går super hos mor og i skolen, men der er han også enebarn og der skal ikke på samme måde tages hensyn og heller ikke deles om nogen ting og sådan som vi er vænnet til her! Enten er mig og de mindste kørt et sted hen når han kommer elle også så gør min mand og bonus det, vi kan simpelthen ikke holde ud at være sammen ret mange timer af gangen, da det også bliver er stort hakkeri på børn der flyver rundt og den store der hele tiden er igang med at gøre noget uhensigtsmæssigt 

Anonym skriver:

Jeg ærger mig bare sådan over at skulle være sådan på mærkerne når han er her, Vi kan ikke bare slappe af og fx lave en fælles slik skål som vi plejer en fredag aften eks. For så har han taget det hele i hænderne inden vi andre har fået slået røven i sofaen. Det er da så træls at gå og skulle tænke sådan over alt, det hele bliver så kunstigt! 

Nu har jeg selv en dreng der ikke kan sidde stille, og der er nu kommet "professionel" hjælp på ham, så du skal være velkommen til at skrive til mig privat.... 

Og det var ikke for at overfalde sig med hensyn til at "gøre" forskel, for det kan ikke undgås når 2 bor der fast, har selv en bonusdatter der kun er her indimellem, men vi har fået lidt ro på ved at der altid er en lille ting til hende når hun kommer, ikke noget særligt, men hun bliver glad alligevel ☺️ 

Tror han har brug for ekstra kram og kærlighed, for han virker som om han har det rigtig svært 

Gittemor09 skriver:

Nu har jeg selv en dreng der ikke kan sidde stille, og der er nu kommet "professionel" hjælp på ham, så du skal være velkommen til at skrive til mig privat.... 

 

Og det var ikke for at overfalde sig med hensyn til at "gøre" forskel, for det kan ikke undgås når 2 bor der fast, har selv en bonusdatter der kun er her indimellem, men vi har fået lidt ro på ved at der altid er en lille ting til hende når hun kommer, ikke noget særligt, men hun bliver glad alligevel ☺️ 

 

 

Tror han har brug for ekstra kram og kærlighed, for han virker som om han har det rigtig svært 

Han har det uden tvivl svært, han harven uro i kroppen som ikke kan beskrives den skal opleves, fx så er der altid langt flere krummer rundt om ham når han har spist end hos nogen af os andre, fordi han kører rundt på stolen og er oppe og nede og har sådan nogen underlige ticks med at snuse hårdt ind og sige nogen små grynte smaske lyde når han spiser! Jeg har tit sagt til ham at han ikke behøver have travlt og han behøver heller ikke drikke så hurtigt for at få det sidste saft i kanden, for jeg laver bare noget mere osv. Men han kan slet ikke tåle hvis især en af de mindre får det sidste saft i kanden! Det er jo så anstrengende både for os og ikke da mindst ham 

Jeg sidder med sådan en lille smule ondt i maven ikke fordi I før forskel selvsagt gør man det når nogle er der hver dag og andre kun en gang imellem, ikke over dine overvejelser for hold kæft hvor må det være svært at stå i dine sko.

Men over at en 9 årig selv bestemmer hvor meget han vil være hos far og formodentlig har gjort det et stykke tid (ved ikke om det før har været sat i system). Når jeg læser, så læser jeg om en dreng der har behov for nogle voksne tager det voksen ansvar fra ham, og ikke mindst voksne som siger: du skal være her i to dage fordi vi ønsker at være sammen med dig i de her to dage, vi ønsker du er en del af vores familie og vi har bestemt, at I de her to dage er du her og vi skal..... Og det har vi glædet os til fordi vi har glædet os til at være sammen med dig. I stedet for han i en misforstået godhed en oplevelse af voksne der siger: du bestemmer selv, og det er egentlig ligegyldigt for os om du sover her eller ej...! Hvis jeg fx da jeg ikke boede sammen med min kæreste kom hjem til ham og han sagde: nå vil lige vide sover du her eller ej, for mig er det nemlig hip som hap, så var min tro på mig selv som dejlig elsket kæreste da lige falder 90%

Din bonus er misundelig, misundelig på st være ønsket og ja det kommer måske ud som en misundelse over en sodavand til 3 kr. I må som voksne tage ansvaret og vise ham han er ønsket. Og hvis slikskålen er et problem, så lav 3 skåle den dag han er der, rutiner er gode men de må også godt ændres når man har gæster eller man er flere i familien. 

lineog4 skriver:

Jeg sidder med sådan en lille smule ondt i maven ikke fordi I før forskel selvsagt gør man det når nogle er der hver dag og andre kun en gang imellem, ikke over dine overvejelser for hold kæft hvor må det være svært at stå i dine sko.

Men over at en 9 årig selv bestemmer hvor meget han vil være hos far og formodentlig har gjort det et stykke tid (ved ikke om det før har været sat i system). Når jeg læser, så læser jeg om en dreng der har behov for nogle voksne tager det voksen ansvar fra ham, og ikke mindst voksne som siger: du skal være her i to dage fordi vi ønsker at være sammen med dig i de her to dage, vi ønsker du er en del af vores familie og vi har bestemt, at I de her to dage er du her og vi skal..... Og det har vi glædet os til fordi vi har glædet os til at være sammen med dig. I stedet for han i en misforstået godhed en oplevelse af voksne der siger: du bestemmer selv, og det er egentlig ligegyldigt for os om du sover her eller ej...! Hvis jeg fx da jeg ikke boede sammen med min kæreste kom hjem til ham og han sagde: nå vil lige vide sover du her eller ej, for mig er det nemlig hip som hap, så var min tro på mig selv som dejlig elsket kæreste da lige falder 90%

Din bonus er misundelig, misundelig på st være ønsket og ja det kommer måske ud som en misundelse over en sodavand til 3 kr. I må som voksne tage ansvaret og vise ham han er ønsket. Og hvis slikskålen er et problem, så lav 3 skåle den dag han er der, rutiner er gode men de må også godt ændres når man har gæster eller man er flere i familien. 

Jeg har tænkt det samme og min mand sagde sidst at det var så træls at mor x lod det være op til bonus at bestemme om han ville overnatte, sidste gang skulle han have overnattet men så ville han pludselig hjem og det havde han lige aftalt med mor x over sin ipad air at han bare kunne komme hjem og sove! Det synes hverken manden eller jeg jo er iorden! Det er okay at der ikke som sådan er et mønster i hvornår han er her, da det er svært at passe ind med vores jobs, skole, fritidsinteresser osv. Og det er bare automatisk blevet mindre at han er her efter de mindste er blevet størrer og der er begyndt at opstå de anstrengende og yderst farlige situationer når han er her, jeg kan simpelthen ikke holde til det i ret lang tid Af gangen!