Anonym skriver:
Hej alle.. Skriver her fordi jeg er totalt på bar bund.. Der bliver lidt langt, men har brug for hjælp!!
Sagen er den at, min kæreste virkelig ingen tålmodighed har, og det dræner alt og alle for energi .. Vi fik en dejlig dreng for 8 uger siden .. Desværre går amningen af lort så han får også flaske .. Vires søn er meget mor syg lige for tiden, sp han bliver hys når han er ved din far, og så bliver far lige så hys ..
Forleden da han gav vores sæb flaske ( og også havde mistet tålmodigheden ) så jeg han bare tvang den sutteflaske i munden på ham, mens han lå og græd, i ved sådan hurtigt og enormt utålmodig. Den anden Dag opdagede jeg tilfældigvis vores søn havde lidt blod i munden.. HAn blødte fra den der streng man har under overlæben over fortænderne .. Så igen nu her, tog han ham imens jeg sov, og vågnede ved min dreng igen græd hysterisk, og en far der skælder ud over han ikke gider spise, blev der pludseligt stille fra farens side, men en fortsat trist dreng.. Lidt efter kommer faren ud og siger "jeg prøvede at trøste ham, ved at få ham til st sutte på min finger, havde ikke fået sutten med, og så bevæger han jo eget samtidig med, og sp ryger min negl op og kradser hul på sårer igen og nu bløder det helt vildt, har prøvet st stoppe det med stofbleen" .. Og jeg tror bare ikke på ham, nu er han gået i vrede.. Men ærlig talt, hans undskyldning for han blødte den anden dag var st han havde banket sit hovede ind i skuderen på ham et par gange .. Det hele er bare alt for tilfældigt! Og han havde i dag ret travlt med at spørge mig om hvad jeg tænkte osv eget det her.. Tror han handler ud fra sin frustrationer i stedet for fornuft ..
Gør han skade på mit barn!? Hvad gør jeg .. Jeg skal jo væk NU hvis det er tilfældet ..
Hej
Jeg synes at du skal tænke på dit barn, og hvis du mener at det ikke er godt for dit barn, at være sammen med sin far, så kom væk fra ham hurtigst muligt....
Jeg kan kort fortælle min historie, jeg fik en datter i 2013, de 3 første uger boede vi sammen med min datters far, han var meget højrøstet, aggressiv, ingen tålmodighed og uden evne til at sætte vores datters behov foran sine egne...
Det resulterede i at min datter 3uger gammel bliver indlagt, fordi hun ikke længere vil spise, det er hendes måde at reagere på, over hendes far opførsel, det bliver besluttet at de ikke længere skal se hinanden.....
Her 2.5 år efter har min datter stadig svært ved at spise nok, og hun er undervægtig, Vi har været i et langt behandlingsførløb på børneamb. Og der skal vi fortsætte i lang tid endnu....
Min eks-mand har senere fået konstateret adhd...
Det jeg vil frem til at hvis du har ret i din bekymring, så kan det virkelig skade dit barn....