I går, kl. 1.30 tog vi en test.. Bare fordi jeg ikke kunne holde ud ikke at vide det mere, og fordi jeg ikke kunne bruge morgenurin, når jeg skulle på toiletet en miliard gange i løbet af natten (er det mon noget graviditetsnoget?)
Og den var positiv!
Jeg har lidt kvalme (men ikke slemt), lidt ømme bryster (anderledes end jeg troede det ville være), men især en del menstruationsagtige smerter.. Jeg har fået af vide, at det er normalt, men kan ikke lade være med at freake lidt ud.
Hvert eneste lille stik eller prik fra det område gør mig hys og nervøs. Jeg skal scannes på mandag.
Tænk at en positiv test kan udløse så megen bekymring istedet..
Jeg har PCOs og har lige fundet ud af (her) at det åbentbart kan give falske positive tests. Det er godt nok underligt, men kan ikke lade være med at tro at det er rigtigt.. Også fordi min PCOS er meget velreguleret.
Jeg er bare træt og bekymret, og bange for at blive alt for glad. Vi er allerede kommet til at snakke om alt for meget.. som babyudstyr, barsel og alt sådan noget. Men egentlig tør jeg slet ikke være rigtig glad.. Ikke når chancen for abort er så stor, og jeg ikke engang har set junior på en scanning.
Jeg har bare været parat til at få børn.. i en uendelighed, føles det, og det virker bare ikke virkeligt. Kan næsten ikke holde ud at skulle vente. Så jeg prøver bare at sende positive vibrationer ned til celleklumpen, som forhåbenlig er der.. Hvornår mon man får lov til at bare føle glæde?
Vi har også kommet til at fortælle det til ret mange (især min mand kan bare ikke holde mund, og har fortalt det til forældre, søskende.. gud og hver mand.. sødt).
Lige nu føler jeg mig faktisk trist, bange og usikker. Bare det nu går godt..
Anmeld
