hanm skriver:
Det kunne vi måske godt, men det ønsker hun ikke. Jeg er også eneste mandlige bærer af vores familienavn og det er en del af mit professionelle "brand", så det ville betyde, at jeg skulle bruge to navne - et privat og et professionelt. Hendes børn har hendes pigenavn og deres fars efternavn (ikke ex-manden)
Det lyder som om, at du heller ikke er interesseret i at skifte efternavn, hvorfor skal hun så?
Jeg har også et meget unikt efternavn, men jeg er ikke modstander af at skifte det - hvis jeg følte at jeg skiftede det til noget "bedre", altså noget som jeg bedre kunne lide.
Mit efternavn kommer fra min mors side. Min mor hed "Efternavn" "SEN-navn". Min far havde nøjagtig samme "SEN-navn". Da de blev gift droppede de SEN-navn og tog min mors mellemnavn. Min mand har også et SEN-navn, og jeg vil aldrig i mit liv skifte mit efternavn ud med det (eller et andet SEN-navn).
Da vi skulle giftes, snakkede vi også om efternavne. Ideelt ville jeg gerne have at vi hed det samme, men mit efternavn betyder noget for mig, og min mands efternavn betyder noget for ham (også selvom jeg ikke synes det er pænt!). Han overvejede at tage mit efternavn som mellemnavn, men han synes det ville være mærkeligt, hvis det kun var ham, der gjorde det. Derfor hedder vi begge det samme nu, som før vi blev gift.
Jeg synes ikke der er noget mærkeligt i at din kæreste gerne vil beholde sit navn. Du vil jo også gerne beholde dit. Man bør aldrig tvinge nogen til at skifte navn, for som en anden sagde, så er det en del af vores identitet, og du bliver jo nødt til at tage hende for den hun er, med navn og det hele. 
Anmeld
Citér