Hvad ville i gøre?.. Hånden på hjertet

Hej alle babybruger.

Dette spørgsmål er til jer der har hund eller har haft hund -

Jeg har Perle på snart 8 år, hun er en dejlig blandning af labrador og newfoundlænder (dog kun på størrelse som en lille labrador) hun har ALTID været den mest velopdragne hund jeg har mødt: går altid løs og går aldrig længere end en meter væk, kommer når man kalder, er virkelig virkelig kælen og rolig. Hun kan med alle hunde, katte og børn osv.

Så har vi så Noah på 8 måneder som er vild med Perle - smiler og griner over hele hovedet så snart han ser hende. Perle har alle dage egentlig været mere ligeglad end interesseret og går som regel bare væk hvis Noah kommer hen til hende. Nu er hun så begyndt at brumme/knurre af ham hvis der er mindre end 1,5 meter mellem dem?! Det overrasker mig meget at hun pludselig er sådan, da hun aldrig nogensinde har været sådan eller knurret af nogen. 

Noah har aldrig gjort hende ondt, som ville kunne gøre hende bange, sur, usikker og eller lignende... 

Jeg ønsker gode råd til hvad i tænker eller hvad i ville ha gjort ? 

Tak 

SaraSHirsvang skriver:

Hej alle babybruger.

Dette spørgsmål er til jer der har hund eller har haft hund -

Jeg har Perle på snart 8 år, hun er en dejlig blandning af labrador og newfoundlænder (dog kun på størrelse som en lille labrador) hun har ALTID været den mest velopdragne hund jeg har mødt: går altid løs og går aldrig længere end en meter væk, kommer når man kalder, er virkelig virkelig kælen og rolig. Hun kan med alle hunde, katte og børn osv.

Så har vi så Noah på 8 måneder som er vild med Perle - smiler og griner over hele hovedet så snart han ser hende. Perle har alle dage egentlig været mere ligeglad end interesseret og går som regel bare væk hvis Noah kommer hen til hende. Nu er hun så begyndt at brumme/knurre af ham hvis der er mindre end 1,5 meter mellem dem?! Det overrasker mig meget at hun pludselig er sådan, da hun aldrig nogensinde har været sådan eller knurret af nogen. 

Noah har aldrig gjort hende ondt, som ville kunne gøre hende bange, sur, usikker og eller lignende... 

Jeg ønsker gode råd til hvad i tænker eller hvad i ville ha gjort ? 

Tak 

Tager hunden til dyrlæge, måske den har ondt et sted eller kontaktet en adfærdsbehandler hvis dyrlægen ikke finder noget på hunden. 

Jeg tænker præcist det samme. En halvgammel hund, som pludselig knurrer af et barn - det kan være et tegn på smerter, eller at hunden føler at dens grænser er overskredet af barnet. Huske hunde kommunikerer rigtig meget med deres kropssprog, og hvis hunden næsten altid går væk fra barnet, er det et meget tydeligt tegn på, at hunden ikke ønsker kontakt. Når den så begynder at knurre nu, istedet for bare at gå, kan det være en kombination af grænser der ofte overskrides (så den bliver nødt til at rejse sig og gå, for at være i fred), og at den nu har smerter, som gør det ubehageligt at skulle være den der går. 

Helt klart dyrlægetjek, men også lære barnet at hunden har krav på nogle frizoner, hvor den ikke må forstyrres - fx hundesengen, når den står ved madskålen osv.

Selvfølgelig udelukke at hun ikke er syg, når der er sagt kan det også bare være at hun fortæller din søn at han skal lade hende være ( det behøver bestemt ikke at udvikle sig, hvis det er det du er bange for )

Soonmom skriver:

Selvfølgelig udelukke at hun ikke er syg, når der er sagt kan det også bare være at hun fortæller din søn at han skal lade hende være ( det behøver bestemt ikke at udvikle sig, hvis det er det du er bange for )

Lige mine ord

vi oplevede lidt det samme, og jeg skrev et lignende indlæg hvortil stort set alle sagde jeg skulle få hunden aflivet....

det var bare ikke nemt at gøre, zitta er et højtelsket familiemedlem og er ligesom du beskriver din sindsmæssigt. Her kom signalændringerne da Lasse rigtig begyndte at kunne kom rundt selv, kravle, rulle og til sidst stavre/gå....

jeg tror at hunden er lidt usikker på den baby/det lille menneske der nu pludselig kan komme rundt selv - og her hjalp jeg hunden på den måde at jeg netop gav hende et space, hvor hun vidste hun havde ro og ikk ville blive forstyrret. Her var det en radius af en meters penge ved kurven, hendes mad og vandskål og tæppe i bryggerset. Jeg fjernede simpelthen Lasse HVER gang han nærmede sig, som i hver ENESTE gang i en lang periode, jeg valgte at prioriterer dette og det virkede. Hunden havde rum til at vænne sig til lasses bevægelser, som med alder også blev mere kontrollerede, og Lasse lærte samtidig at der var tidspunktet hvor hunden skulle have fred. Det har han overført til andre hjem, han går aldrig hen til en hund på tæppe, i kurv eller ved vand og madskål.... Og han formidler også vores regler til sine kammerater. Samtidigt er vi også af den overbevisning at en hund ikke skal finde sig i alt fordi det bare er en hund - og af samme grund har Lasse heller aldrig fået lov at "mule" hunden, hive i øre og pels mm.... Det gør man bare ikke her. Men hunden ved så også at den må flytte sig hvis bilbanen bliver for vild ved siden af hende på gulvet mm - så må hun gå hen i sin kurv.... Vi har været tydelig i rammerne, og det har skabt tryghed for både hund og barn, som nu ved hvor de har hinanden.... Lasse er nu 8 år og zitta 12, og de er bedste venner der respekterer hinanden. ❤️

heaven skriver:

Lige mine ord

vi oplevede lidt det samme, og jeg skrev et lignende indlæg hvortil stort set alle sagde jeg skulle få hunden aflivet....

det var bare ikke nemt at gøre, zitta er et højtelsket familiemedlem og er ligesom du beskriver din sindsmæssigt. Her kom signalændringerne da Lasse rigtig begyndte at kunne kom rundt selv, kravle, rulle og til sidst stavre/gå....

jeg tror at hunden er lidt usikker på den baby/det lille menneske der nu pludselig kan komme rundt selv - og her hjalp jeg hunden på den måde at jeg netop gav hende et space, hvor hun vidste hun havde ro og ikk ville blive forstyrret. Her var det en radius af en meters penge ved kurven, hendes mad og vandskål og tæppe i bryggerset. Jeg fjernede simpelthen Lasse HVER gang han nærmede sig, som i hver ENESTE gang i en lang periode, jeg valgte at prioriterer dette og det virkede. Hunden havde rum til at vænne sig til lasses bevægelser, som med alder også blev mere kontrollerede, og Lasse lærte samtidig at der var tidspunktet hvor hunden skulle have fred. Det har han overført til andre hjem, han går aldrig hen til en hund på tæppe, i kurv eller ved vand og madskål.... Og han formidler også vores regler til sine kammerater. Samtidigt er vi også af den overbevisning at en hund ikke skal finde sig i alt fordi det bare er en hund - og af samme grund har Lasse heller aldrig fået lov at "mule" hunden, hive i øre og pels mm.... Det gør man bare ikke her. Men hunden ved så også at den må flytte sig hvis bilbanen bliver for vild ved siden af hende på gulvet mm - så må hun gå hen i sin kurv.... Vi har været tydelig i rammerne, og det har skabt tryghed for både hund og barn, som nu ved hvor de har hinanden.... Lasse er nu 8 år og zitta 12, og de er bedste venner der respekterer hinanden. ❤️

.... Og hov...

jeg brugte faktisk også meget tid på gulvet, hvor jeg havde dem begge omkring mig, som sådan en slags mellemmand... Det er jo ikk pointen at de skal holde sig fra hinanden, men at de kan være sammen. Det skabte ro og tryghed for hunden at jeg var der til at hjælpe hende når Lasse blev nysgerrig, f.eks med at ae rigtigt, ikke prikke i øjne mm..... Og hunden var jo interesseret nok i Lasse, for hun blev hos os når vi var på gulvet - hun skulle bare lære at Lasse ikk gjorde noget....

Tusinde tak for jeres input 

jeg vil naturligvis ringe til dyrlægen på mandag så vi kan få udelukket om hun har ondt - hun virker ikke til at have ondt da jeg 'kan gøre med hende hvad jeg vil' uden problemer, hun spiser og drikker som hun plejer, opføre sig som hun plejer (på nær overfor Noah) 

SaraSHirsvang skriver:

Tusinde tak for jeres input 

jeg vil naturligvis ringe til dyrlægen på mandag så vi kan få udelukket om hun har ondt - hun virker ikke til at have ondt da jeg 'kan gøre med hende hvad jeg vil' uden problemer, hun spiser og drikker som hun plejer, opføre sig som hun plejer (på nær overfor Noah) 

 

Hva så? 

Når vores hund ikk gider vores børn går hun i køkkenet og så har vi lært børnene lige fra de kunne kravle at hunden har Helle i køkkenet og så er det forbudt område når hun ligger derude. Og så har hun puder og tæpper og legetøj derude som børnene heller ikke må røre. Vores hund elsker vores børn, men som den sære dame hun er, foretrækker hun voksne, og har brug for fred og ro fra børn. Og nu var hunden her først så vi afliver hende ikke bare fordi hun os har brug for sit eget værelse. Har i evt en plads til jeres hund hvor den kan hygge og vide at der 100% ingen barn kommer og irritere? 

Perle er blevet tjekket og hun har ikke ondt og fejler ikke noget, heldigvis 

dyrlægen mener at det bare er hendes måde at 'jeg gider dig ikke, lad mig være i fred' dyrlægen mente ikke vi skulle være bekymret men skal selvfølgelig holde øje med hende