Enlige mødre bliver da ikke syge...??

Men hvor er det dog stort at din store søn at hjælpe dig   Skønt med nogen hjælpsomme drenge.

Eva skriver:

eller det burde de ikke??
Jeg har ligget her i sengen hele dagen og min store dreng har været så sød til at hjælpe...øv, hvor er det træls ikke at kunne noget.
Hvad gør I andre når I er syge...kommer Jeres forældre, x'en eller andre og hjælper, eller bliver I bare aldrig syge.Jeg er sjældent syg men synes sørme det er hårdt når jeg er det...

Knus fra Eva..

Pyha ja hvor jeg kender det.
Jeg blev sidste sommer akut indlagt midt om natten (Mistanke om brtændelse i galdeblæren). Det var egentlig lidt komisk, nu jeg tænker tilbage på det. Jeg måtte be vagtlægen om at sige til ambulancefolkene, at de skulle vente et par timer med at komme, så jeg kunne nå at finde en barnepige.
Heldigvis har jeg en dejlig far og stedmor, som selvfølgelig drønede hjem til mig selvom det var midt om natten.

Bliver jeg almindelig influenzasyg, så klarer jeg mig selv. Min familie er selvfølgelig forstående, men en kombination af at jeg ikke er så god til at spørge om hjælp, og at de ikke helt forstår hvor hårdt det er, gør at det skal være MEGET slemt før jeg får hjælp.

Men vi klarer den jo alligevel, fordi vi skal det, og fordi vi er stærke...

Det værste jeg har oplevet er dog da jeg selv lå med 40 i feber og kastede op, og jeg SAMTIDIG havde to børn der også havde 40 i feber og kastede op.
Vaskemakinen kørte konstant, og jeg følte ikke jeg havde det overskud til evt. at se hvis det blev alvorligt med mine børn...

God bedring til dig....

MVH
Louise

Loppe skriver:



Pyha ja hvor jeg kender det.
Jeg blev sidste sommer akut indlagt midt om natten (Mistanke om brtændelse i galdeblæren). Det var egentlig lidt komisk, nu jeg tænker tilbage på det. Jeg måtte be vagtlægen om at sige til ambulancefolkene, at de skulle vente et par timer med at komme, så jeg kunne nå at finde en barnepige.
Heldigvis har jeg en dejlig far og stedmor, som selvfølgelig drønede hjem til mig selvom det var midt om natten.

Bliver jeg almindelig influenzasyg, så klarer jeg mig selv. Min familie er selvfølgelig forstående, men en kombination af at jeg ikke er så god til at spørge om hjælp, og at de ikke helt forstår hvor hårdt det er, gør at det skal være MEGET slemt før jeg får hjælp.

Men vi klarer den jo alligevel, fordi vi skal det, og fordi vi er stærke...

Det værste jeg har oplevet er dog da jeg selv lå med 40 i feber og kastede op, og jeg SAMTIDIG havde to børn der også havde 40 i feber og kastede op.
Vaskemakinen kørte konstant, og jeg følte ikke jeg havde det overskud til evt. at se hvis det blev alvorligt med mine børn...

God bedring til dig....

MVH
Louise

Sikke da en oplevelse....puha, men godt der ikke var noget.
Du er sørme sej....jeg må indrømme at jeg hører om drengene ikke vil til deres far, men han bor også lige ved siden af, så det er jo dejligt nemt. Lige nu er de alle derover og kommer her kl.20...så når det er og trods alt, så er min x nu ok.
Knus og tak..

Hej ja vi må holde sammen, jeg er heldigvis sjældent syg (ligesom mine piger), og når vi er syge er det bare sådan noget halvt om halvt skrante noget der ikke ved hvad det vil. Så vi er heldigvis (7-9-13) det er jo farligt at sige det, kan jo være jeg vender mit held nu - smil - sjældent sengeliggende. De få gange jeg har værest syg syg har mine forældre passet os. OG nu har jeg jo Kenneth og hans familie om kring mig så no problemo her. Men forstår jer der kæmper med det.

 Min søster har trådt til i nødsfilfælde, hvor jeg har haft så meget feber, jeg ikke kunne stå ud af sengen. Hun er den eneste, der bor i nærheden.

Ellers har jeg spist nogle piller og så gået ned i vuggestuen med Mathias, så jeg kunne sove hele dagen.

Det værste er de gange, hvor vi begge har været syge. Specielt da Mathias var helt lille

kiroo skriver:



hvis du skal have benet i gips, kan du vidst nok få hjælp af hjemmeplejen..? men er ikke sikker..

ok det vidste jeg ikke men håber at det bliver ikke nødvendig(staves)

Eva skriver:



Dét er vi i hvert fald...men alligevel, det er da lidt hårdt for dig så..hvad er det med benene, der er da vidst noget jeg har overset, det lyder da ikke godt??
Knus..

ja du har nok overset det..nok fordi jeg er ikke så meget på nettet er jo startet på arb igen..ja men min læge kan ikke rigtigt finde ud af hvad er galt for par uger siden begynde min venstre fod gøre ondt har fået nogen piller mod smerter men det hjælper ikke meget og jeg kan ikke blive ved at tage dem konstant jo...så imorgen skal jeg til lægen og videre på sygehuset så det skal vurdere hvad vi skal..sidste gang har lægen sagt at hvis det ikke bliver bedre så skal den i gips