Eksperthjælp: 8 måneder, lukker munden for grøden

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.379 visninger
0 svar
0 synes godt om
11. januar 2016

Sarah John

Hej min søn på 8 måneder er for ca 3 uger siden holdt op med at spise nok af sin grød. han vil simpelthen ikke spise mere end 3-5 skeer og det sker med alle måltider. hvad kan jeg gøre for at han spiser nok. Han lukker bare sin mund og giver udtryk for at han ikke vil mere.. sidste 3 uger har han holdt denne her rytme hvad kan jeg gøre ???



Sarahs svar

Hej ”Mu”,

Tak for dit spørgsmål.

Du skriver, at han lukker munden for skeen, når han får grød, men gælder det også anden mad? Hvis ikke, kan du forsøge at give ham mad, som han selv kan sidde med. Prøv at give ham mere mad i stykker, fx indmaden af en frikadelle, en bagt kartoffelbåd, rugbrødshapsere, et kyllingelår, en kogt broccolibuket.. Måske trænger han simpelthen til, at maden er mere udfordrende, både med hensyn til smag og konsistens. Prøv at krydre maden lidt mere med børnevenlige krydderier som fx karry, basilikum og oregano. Du kan også prøve at gøre grødens konsistens lidt grovere ved at tilsætte en spiseskefuld dampet/ovnbagt kød eller fisk.

Hvis han slet ikke vil spise, vil jeg anbefale at du kontakter din sundhedsplejerske. Årsagen kan fx være at der er tænder på vej, sygdom eller andet, og det kan hun hjælpe dig med at afgøre.

Jeg håber at dette kan hjælpe dig lidt videre.

Venlig hilsen Sarah John



God mad giver glade maver og trygge forældre. Derfor ønsker vi i Semper, at dit barn får den bedste mad, og at du får den bedste viden om ernæring, og hvad der er godt for den lille mave. På Sempers hjemmeside finder du alle vores varianter, opskrifter, tips, og gode råd om barnets mad det første år. Og finder du ikke svar på dit spørgsmål, kan du spørge os om alt, der har med dit barns udvikling og ernæring at gøre. Vi er klar til at hjælpe dig, når der er noget, du gerne vil vide mere om.

Se Sarahs hjemmeside: www.semper.dk

Anmeld Citér

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.