Vil fortælle min historie

Jeg har valgt og fortælle min historie herinde, for 8 uger siden fødte jeg den skønneste lille pige efter en kompliceret graviditet med indlæggelse osv og en lyn fødsel der gik ret stærkt og var ret intens, troede alt nu sku til og være godt osv, men jeg tog fejl, havde fin øjenkontakt med hende først og amning kørte, alligevel var jeg trist osv 19 dage gammel kommer Sp igen og ser øjenkontakten ikke er ok jeg bryder sammen og fortælle jeg ikke har det godt spiser ikke ret meget kan ikke sove så meget kan ikke huske ting jeg normalt kan og græder ofte osv, hun kontakter kommunen og vi kommet på et famile sted 3 gange om ugen, men måtte til sidst erkende at jeg pt ikke magtede tingene, blen frustreret når hun græd havde lyst til og gå lukke døren og la hende ligge og følte mig konstant som en lorte mor så kontaktede selv Sp og hun kontaktede kommunen og nu er min lille pige ved min mor og hendes kæreste til jeg får det bedre, jeg Går selv og venter på spyk kontakter mig så de kan gi mig hjælp, det hårdeste valg jeg Ever i mit liv måtte ta var min pige ikke pt sku være ved mig men for hende var det det rigtige. Hun udvikler sig som hun skal nu osv og jeg kan så ha lidt overskud når jeg ser hende!<3

Gudskelov du selv kunne se der måtte hjælp til og godt at din sp og kommune tog det seriøst.

Jeg sad lige og måtte tude lidt over din historie for jeg har set bagsiden af hvad der sker når man ikke får hjælp i rette tid. 

Min svigerdatter kunne ikke klare opgaven som mor og på trods af indberetning fra sygehuset efter fødsel om bekymring om manglende tilknytning tog kommunen det ikke seriøst.

Og lang historie kort så har vi i dag ham boende og har haft ham siden han var 15 mdr og på trods af at h an var så ung er han massiv skadet og bliver aldrig normal .

Min svigerdatter er ikke et ondt menneske ,men hun fik bare ikke den rigtige hjælp eller støtte men blev svigtet af dem der skulle passe på hende og hendes søn.

Så vær stolt af dig selv! Du har indset at der skulle andet til for at din datter ikke skulle tage skade.

Man er ikke en dårlig mor fordi man ikke kan ,så længe man tager ansvar og handler for sit barns ( og sin egen) bedste så har man taget et stort skridt i kærlighed til sit barn .

Du har meget at være stolt af ,og jeg håber du stille og roligt får overskuddet til at være mere og mere sammen med din datter 

Hun er i dine mors arme og hænder, det bedste sted lige nu. Hvem kan elsket dit barn højere end din mor? Det er trods alt hendes barnebarn. Min mor overtog også meget vores datter i sin tid da både min mand og jeg ikke helt var klar alligevel og alt for unge. Idag har min mor og vores datter det bedste forhold og jeg kan være der 100% for min datter. Jeg er så taknemlig for min mors hjælp og det er jeg sikker på du også er. Til dig.

Carina:-) skriver:

Gudskelov du selv kunne se der måtte hjælp til og godt at din sp og kommune tog det seriøst.

Jeg sad lige og måtte tude lidt over din historie for jeg har set bagsiden af hvad der sker når man ikke får hjælp i rette tid. 

Min svigerdatter kunne ikke klare opgaven som mor og på trods af indberetning fra sygehuset efter fødsel om bekymring om manglende tilknytning tog kommunen det ikke seriøst.

Og lang historie kort så har vi i dag ham boende og har haft ham siden han var 15 mdr og på trods af at h an var så ung er han massiv skadet og bliver aldrig normal .

Min svigerdatter er ikke et ondt menneske ,men hun fik bare ikke den rigtige hjælp eller støtte men blev svigtet af dem der skulle passe på hende og hendes søn.

Så vær stolt af dig selv! Du har indset at der skulle andet til for at din datter ikke skulle tage skade.

Man er ikke en dårlig mor fordi man ikke kan ,så længe man tager ansvar og handler for sit barns ( og sin egen) bedste så har man taget et stort skridt i kærlighed til sit barn .

Du har meget at være stolt af ,og jeg håber du stille og roligt får overskuddet til at være mere og mere sammen med din datter 

Tak for dit søde svar, får hende heldigvis hjem lgen når jeg Er kommet på højkant og hendes øjenkontakt er så meget bedre nu, Så selvom jeg savner hende ulideligt er det det rigtige!<3 er ked af og høre jeres historie hvor må det være forfærdeligt, og bede om hjælp er svært i forvejen så de burde ta det seriøst når man kommer og beder om  den! Skal han blive boende ved jer så?

Aisha skriver:

Hun er i dine mors arme og hænder, det bedste sted lige nu. Hvem kan elsket dit barn højere end din mor? Det er trods alt hendes barnebarn. Min mor overtog også meget vores datter i sin tid da både min mand og jeg ikke helt var klar alligevel og alt for unge. Idag har min mor og vores datter det bedste forhold og jeg kan være der 100% for min datter. Jeg er så taknemlig for min mors hjælp og det er jeg sikker på du også er. Til dig.

Jeg ved heldigvis hun har det godt, og kommunen har sagt hun kommer hjem igen når jeg er ovenpå igen, men puha og sku erkende man ikke kan magte det pt har været hårdt! Hvor gammel de din nu så? og rart ens mor kan hjælpe når det er, jeg er så taknemmlig for min mor ville hjælpe!

Anonym skriver:

Jeg har valgt og fortælle min historie herinde, for 8 uger siden fødte jeg den skønneste lille pige efter en kompliceret graviditet med indlæggelse osv og en lyn fødsel der gik ret stærkt og var ret intens, troede alt nu sku til og være godt osv, men jeg tog fejl, havde fin øjenkontakt med hende først og amning kørte, alligevel var jeg trist osv 19 dage gammel kommer Sp igen og ser øjenkontakten ikke er ok jeg bryder sammen og fortælle jeg ikke har det godt spiser ikke ret meget kan ikke sove så meget kan ikke huske ting jeg normalt kan og græder ofte osv, hun kontakter kommunen og vi kommet på et famile sted 3 gange om ugen, men måtte til sidst erkende at jeg pt ikke magtede tingene, blen frustreret når hun græd havde lyst til og gå lukke døren og la hende ligge og følte mig konstant som en lorte mor så kontaktede selv Sp og hun kontaktede kommunen og nu er min lille pige ved min mor og hendes kæreste til jeg får det bedre, jeg Går selv og venter på spyk kontakter mig så de kan gi mig hjælp, det hårdeste valg jeg Ever i mit liv måtte ta var min pige ikke pt sku være ved mig men for hende var det det rigtige. Hun udvikler sig som hun skal nu osv og jeg kan så ha lidt overskud når jeg ser hende!<3

Håber alt det bedste for din lille pige og dig

Anonym skriver:

Jeg ved heldigvis hun har det godt, og kommunen har sagt hun kommer hjem igen når jeg er ovenpå igen, men puha og sku erkende man ikke kan magte det pt har været hårdt! Hvor gammel de din nu så? og rart ens mor kan hjælpe når det er, jeg er så taknemmlig for min mor ville hjælpe!

Min var omkring 6 måneder og derefter. Hun havde hende ikke hverdag men engang imellem. Idag er hun snart 12. Hun hjalp virkelig meget. Men ALT.

Først vil jeg sige, at det er flot, at du har formået at spørge om hjælp! Og kunne tænke på hvad der lige nu er bedst for dit barn og dig... 

Kæmpe kram herfra.. Jeg håber, du snart kommer ovenpå igen...

Anonym skriver:

Tak for dit søde svar, får hende heldigvis hjem lgen når jeg Er kommet på højkant og hendes øjenkontakt er så meget bedre nu, Så selvom jeg savner hende ulideligt er det det rigtige!<3 er ked af og høre jeres historie hvor må det være forfærdeligt, og bede om hjælp er svært i forvejen så de burde ta det seriøst når man kommer og beder om  den! Skal han blive boende ved jer så?

Han bliver boende ja.

Han har boet her i 2½ år og hans mor har sporadisk kontakt -

Lige nu er det ca et par timer om måned .

Han bliver boende fordi hans mor ønsker det . Hun siger selv at de "rigtige" følelser ikke er der .

Hun holder af ham ,men hun siger selv at den moderkærlighed den har hun bare ikke og savner ham heller ikke.

Det har været svært både for hende men også for os at erkende at sådan er det Og især jeg har haft en form for sorg over at han aldrig får en "rigtig" mor hvis man kan kalde det sådan 

Men samtidig ved jeg at hun har gjort det i allerstørste kærlighed både til ham men også til hende selv for hun har måtte ligge ryg til hårde prygl fra omverden der ikke har forstået hvorfor hun har gjort som hun har gjort . 

Rigtig mange venner har vendt hende ryggen og rigtig mange har ment at de havde fuld ret til at fortælle hende at hun er en elendig mor fordi hun kunne "give ham væk" 

De færreste forstår at hun jo netop gjorde det fordi hun ikke er en dårlig mor ,men netop fordi hun kunne se at W ikke havde det godt og at det var kommet alt for langt ud.

Hun kæmpede i 15 mdr og det gik ikke så nu skal hun have lov til at sige at hun ikke vil forsøge igen og slutte fred med den beslutning. 

Kærlighed kan vises på mange måder og jeg ved at jeg oprigtigt kan sige til W når han bliver stor at hans mor gjorde hvad hun kunne for at han skulle have et godt liv ,men nogen gange er man nødt til at bede om en hånd der kan give noget støtte til at få det gode liv. 

Er sikker på din datter og du kommer stærk igennem det her og som en anden skrev så er hun i din mors arme og det er det bedste sted at være når hun ikke kan være i dine. 

Synes det er flot at du kan overskue at fortælle din historie 

Dejligt med en beretning fra en der går igennem det - 

Carina:-) skriver:

Han bliver boende ja.

Han har boet her i 2½ år og hans mor har sporadisk kontakt -

Lige nu er det ca et par timer om måned .

Han bliver boende fordi hans mor ønsker det . Hun siger selv at de "rigtige" følelser ikke er der .

Hun holder af ham ,men hun siger selv at den moderkærlighed den har hun bare ikke og savner ham heller ikke.

Det har været svært både for hende men også for os at erkende at sådan er det Og især jeg har haft en form for sorg over at han aldrig får en "rigtig" mor hvis man kan kalde det sådan 

Men samtidig ved jeg at hun har gjort det i allerstørste kærlighed både til ham men også til hende selv for hun har måtte ligge ryg til hårde prygl fra omverden der ikke har forstået hvorfor hun har gjort som hun har gjort . 

Rigtig mange venner har vendt hende ryggen og rigtig mange har ment at de havde fuld ret til at fortælle hende at hun er en elendig mor fordi hun kunne "give ham væk" 

De færreste forstår at hun jo netop gjorde det fordi hun ikke er en dårlig mor ,men netop fordi hun kunne se at W ikke havde det godt og at det var kommet alt for langt ud.

Hun kæmpede i 15 mdr og det gik ikke så nu skal hun have lov til at sige at hun ikke vil forsøge igen og slutte fred med den beslutning. 

Kærlighed kan vises på mange måder og jeg ved at jeg oprigtigt kan sige til W når han bliver stor at hans mor gjorde hvad hun kunne for at han skulle have et godt liv ,men nogen gange er man nødt til at bede om en hånd der kan give noget støtte til at få det gode liv. 

Er sikker på din datter og du kommer stærk igennem det her og som en anden skrev så er hun i din mors arme og det er det bedste sted at være når hun ikke kan være i dine. 

Synes det er flot at du kan overskue at fortælle din historie 

Dejligt med en beretning fra en der går igennem det - 

Det er super Stort af jer at i så har valgt og ta ham og helt Sikkert også din sviger datter, hun gør trods alt det hun mener er det rette for ham og det kan bestemt ikke være nemt!<3 har også været bange for omverdens reaktion på det må jeg indrømme, både fordi det jo er et tabu i vores samfund med en fødsels dep og jeg ikke tror mange vil ku forstå min beslutning, men har jo netop været nød til det for min datters skyld ellers ville det jo skade hende og det vil jeg ikke være skyld i, nu har jeg tid til og komme ovenpå og hun er heldigvis i gode hænder imens!<3