Stress? Hvordan gik det op for Jer?

tarkoflen skriver:

Præcis det samme som skete for mig! Jeg kunne ikke huske navnene på nogle af mine tætte veninder  og koncentration var en by i Rusland! 

Til ts, tag ned til din læge snak med ham/hende og det kan kun gå for langsomt! Det er voldsomt hvis det kommer så langt som det er gjort for nogle af os, så hellere reagere for tidligt end for sent!

pas på dig selv. 

Åhhh,  hvor lyder det altså grimt med de sammenbrud som flere af Jer beskriver! Jeg læste et sted at ift. stress så handler det om mange bække små. At  stress skal tages inden det hele vælter! Men jeg er virkelig usikker på om det er der jeg er på vej hen? Kunne godt være jeg skulle forbi lægen...

esioul skriver:

Det er virkelig skræmmende. 

Følelsen af totalt at miste fodfæstet, det sidder stadig meget dybt i mig og det tager lidt tid at finde det igen. Det er virkelig skrækkeligt når man pludselig ikke kan kende sig selv mere...

TS: mine symptomer startede med at jeg sov hele tiden, hjertebanken, kunne ikke overskue, kunne ikke læse og huske det, spiste ikke og græd ekstremt meget. Du skal smutte til læge. 

Tak for din respons Ja, overvejer osse at gå til min læge! 

Anonym skriver:

Åhhh,  hvor lyder det altså grimt med de sammenbrud som flere af Jer beskriver! Jeg læste et sted at ift. stress så handler det om mange bække små. At  stress skal tages inden det hele vælter! Men jeg er virkelig usikker på om det er der jeg er på vej hen? Kunne godt være jeg skulle forbi lægen...

Din læge vil ret hurtigt kunne vurdere om det er stress er jeg ret sikker på! I hvert fald hvis du har en god læge. 

Det er rædselsfuldt at være igennem det og det tager meget længere tid at komme ovenpå igen. Det er snart 4 år siden jeg faldt sammen og mit overskud er slet ikke tilbage på samme niveau som før. Om det også har noget at gøre med at jeg er blevet mor kan jeg ikke sige, men det er ikke alene moderskabet der er årsagen, det er jeg helt sikker på. 

Gå til læge og det kan kun gå for langsomt!

tarkoflen skriver:

Din læge vil ret hurtigt kunne vurdere om det er stress er jeg ret sikker på! I hvert fald hvis du har en god læge. 

Det er rædselsfuldt at være igennem det og det tager meget længere tid at komme ovenpå igen. Det er snart 4 år siden jeg faldt sammen og mit overskud er slet ikke tilbage på samme niveau som før. Om det også har noget at gøre med at jeg er blevet mor kan jeg ikke sige, men det er ikke alene moderskabet der er årsagen, det er jeg helt sikker på. 

Gå til læge og det kan kun gå for langsomt!

TAK

Anonym skriver:

Hej alle!

Jeg føler jeg er på nippet til at vælte! Jeg har gennem længere tid være udsat for en massivt arbejdspres, plus udfordringer på hjemmefronten!  Jeg føler mig på alle måder stresset, har næsten alle symtomer - men jeg står op og tager på job, gør det godt! Sørger for min familie! Men kan godt mærke at det er en gråzone; det kan ligeså godt vælte fuldstændig som det kan blive bedre! Derfor vil jeg høre om hvordan, Jer der har været sygemeldt med stress, hvordan blev I klar over at den var helt gal?  Pft.

Jeg råbte af min tandlæge hun havde lavet en del fejl og følte ikke hun hørte efter. Men jeg råber altså ikke af fremmede mennesker. Da jeg gik hjem derfra tænkte jeg, den er helt gal. Blev sygemeldt, kom tilbage efter 1-2 uger. Men burde have været væk i ihvertfald 2 mdr. 

esioul skriver:

Det er virkelig skræmmende. 

Følelsen af totalt at miste fodfæstet, det sidder stadig meget dybt i mig og det tager lidt tid at finde det igen. Det er virkelig skrækkeligt når man pludselig ikke kan kende sig selv mere...

TS: mine symptomer startede med at jeg sov hele tiden, hjertebanken, kunne ikke overskue, kunne ikke læse og huske det, spiste ikke og græd ekstremt meget. Du skal smutte til læge. 

Det er så skræmmende når man glemmer alt inkl navne på nogle man har kært og når man glemmer vejen hen til nogle steder man har kørt 100 gange. Skræmmende at ens hjerne bare kan lukke ned og sortere i derfra finder mest vigtig og mest af alt skræmmende at man lader sig selv komme derud før det går op for en at noget er rivende galt! Håber du er så meget ude på den anden side som man kan komme 

Roselil skriver:

Jeg råbte af min tandlæge hun havde lavet en del fejl og følte ikke hun hørte efter. Men jeg råber altså ikke af fremmede mennesker. Da jeg gik hjem derfra tænkte jeg, den er helt gal. Blev sygemeldt, kom tilbage efter 1-2 uger. Men burde have været væk i ihvertfald 2 mdr. 

Åhh nej! Ja, det er jo ikke normal adfærd, kan man sige! Jeg oplever osse at jeg ingen tålmodighed har, meget kort line osv. Er du kommet dig ovenpå din stress? Og hvordan kan det være at du kom så hurtigt tilbage på job?

Åhh nej! Ja, det er jo ikke normal adfærd, kan man sige! Jeg oplever osse at jeg ingen tålmodighed har, meget kort line osv. Er du kommet dig ovenpå din stress? Og hvordan kan det være at du kom så hurtigt tilbage på job?

Ja, jeg skulle lige sluge, at jeg nu tilhørte kategorien, sindsyg person der råber af folk Jeg er kommet mig, men har måttet erkende, at jeg er disponeret for stress som desværre kan udvikle sig til depression, når jeg ikke passer på. Når hjertet banker, hukommelsen svigter og jeg ikke kan sove for tankemylder, så stopper jeg mig selv med spørgsmålene, hvad stresser og hvad kan jeg gøre? Jeg hjælper ingen, hverken børn, mand, arbejde eller mig selv ved at ignorere signalerne. Det er dog noget jeg først har erkendt efter jeg har fået børn. For mig har det hjulpet, at jeg ved, at jeg skal være en god mor for mine børn, først og fremmest! Herefter kommer arbejde og alt andet

Roselil skriver:

Ja, jeg skulle lige sluge, at jeg nu tilhørte kategorien, sindsyg person der råber af folk Jeg er kommet mig, men har måttet erkende, at jeg er disponeret for stress som desværre kan udvikle sig til depression, når jeg ikke passer på. Når hjertet banker, hukommelsen svigter og jeg ikke kan sove for tankemylder, så stopper jeg mig selv med spørgsmålene, hvad stresser og hvad kan jeg gøre? Jeg hjælper ingen, hverken børn, mand, arbejde eller mig selv ved at ignorere signalerne. Det er dog noget jeg først har erkendt efter jeg har fået børn. For mig har det hjulpet, at jeg ved, at jeg skal være en god mor for mine børn, først og fremmest! Herefter kommer arbejde og alt andet

Nårh, det er godt at du passer på dig selv! 

Jeg tror at jeg har det sådan, at jeg er bange for at tage hul på det...Ønsker bare, at det er en periode og jeg går og tænker praktisk ift. hvordan jeg får struktureret mine arbejdsopgaver så jeg kan komme tilbage på sporet igen! Jeg er skide bange for at få 'stress-stemplet'...selvom min fornuft selvfølgelig siger så meget andet! Jeg arbejder inden for specielområdet og jeg ser kollegaer bukke under...Men ønsker IKKE mig selv dér!  Selvom virkeligheden måske er, at det er jeg faktisk på vej tilmen dejligt for dig at du har fået erfaringer med du kan bruge den dag idag