Stress? Hvordan gik det op for Jer?

Hej alle!

Jeg føler jeg er på nippet til at vælte! Jeg har gennem længere tid være udsat for en massivt arbejdspres, plus udfordringer på hjemmefronten!  Jeg føler mig på alle måder stresset, har næsten alle symtomer - men jeg står op og tager på job, gør det godt! Sørger for min familie! Men kan godt mærke at det er en gråzone; det kan ligeså godt vælte fuldstændig som det kan blive bedre! Derfor vil jeg høre om hvordan, Jer der har været sygemeldt med stress, hvordan blev I klar over at den var helt gal?  Pft.

Anonym skriver:

Hej alle!

Jeg føler jeg er på nippet til at vælte! Jeg har gennem længere tid være udsat for en massivt arbejdspres, plus udfordringer på hjemmefronten!  Jeg føler mig på alle måder stresset, har næsten alle symtomer - men jeg står op og tager på job, gør det godt! Sørger for min familie! Men kan godt mærke at det er en gråzone; det kan ligeså godt vælte fuldstændig som det kan blive bedre! Derfor vil jeg høre om hvordan, Jer der har været sygemeldt med stress, hvordan blev I klar over at den var helt gal?  Pft.

Den dag jeg brød fuldstændig sammen og ikke kunne hverken koncentrere mig eller huske ting. 

esioul skriver:

Den dag jeg brød fuldstændig sammen og ikke kunne hverken koncentrere mig eller huske ting. 

Ej puha! Det lyder som noget af et sammenbrud! Havde du gået med det længe?

Jeg har ikke selv haft stress, men min mor har.. Og det gik op for hende/væltede en dag hun havde været inde at handle og kom ud og bare ikke havde den mindste anelse om hvor hun havde sat sin bil (lille P-plads)

svært at forklare, men hun ku ikk fokusere på noget som helst..

Anonym skriver:

Ej puha! Det lyder som noget af et sammenbrud! Havde du gået med det længe?

Jeg havde været presset i flere år fra forskellige fronter. Jeg prøvede alle de år bare at hænge i og leve videre som om intet var hændt. Det kunne jeg ikke blive ved med. 

Jeg har virkelig stor respekt for når de symptomer kommer, man skal passe på sig selv. Der er ikke andre der gør det for en!

Jeg knækkede helt sammen på jobbet, og stoppede med at tænke rationelt. Min leder sygemeldte mig før lægen gjorde. Hun havde set det komme, og længe spurgt mig om jeg ikke skulle sætte tempoet ned, og tilbudt mig at gå ned i tid i en periode. Men jeg ignorede det, da jeg ikke selv kunne se det, og ja....Det endte med en sygemelding, prykologhjælp, antidepressiv og flere panikangst anfald.

Inden da havde jeg min menstruation hver 14. dag, jeg tabte mig 10 kg, havde koldsved og fik angstanfald (vidste ikke hvad det var dengang). Gik faktisk til lægen med de symptomer, og blev undersøgt med vildt mange blodprøver. Og så var det bare "så simpelt" som stress.

Jeg er stadig den dag idag påvirket af det. I den forstand, at der ikke skal meget belastning til, før jeg får symptomer på stress. Men det er jeg glad for, for jeg kan nå at reagere nu. Vil aldrig nogensinde tilbage og have det sådan igen!

MetteT skriver:

Jeg har ikke selv haft stress, men min mor har.. Og det gik op for hende/væltede en dag hun havde været inde at handle og kom ud og bare ikke havde den mindste anelse om hvor hun havde sat sin bil (lille P-plads)

svært at forklare, men hun ku ikk fokusere på noget som helst..

Det lyder virkelig forfærdentligt 

Happiness skriver:

Jeg knækkede helt sammen på jobbet, og stoppede med at tænke rationelt. Min leder sygemeldte mig før lægen gjorde. Hun havde set det komme, og længe spurgt mig om jeg ikke skulle sætte tempoet ned, og tilbudt mig at gå ned i tid i en periode. Men jeg ignorede det, da jeg ikke selv kunne se det, og ja....Det endte med en sygemelding, prykologhjælp, antidepressiv og flere panikangst anfald.

Inden da havde jeg min menstruation hver 14. dag, jeg tabte mig 10 kg, havde koldsved og fik angstanfald (vidste ikke hvad det var dengang). Gik faktisk til lægen med de symptomer, og blev undersøgt med vildt mange blodprøver. Og så var det bare "så simpelt" som stress.

Jeg er stadig den dag idag påvirket af det. I den forstand, at der ikke skal meget belastning til, før jeg får symptomer på stress. Men det er jeg glad for, for jeg kan nå at reagere nu. Vil aldrig nogensinde tilbage og have det sådan igen!

 

1. Du beskriver mange af de samme symptomer som jeg har...Det lyder virkelig voldsomt! Men godt at du kan bruge din (grimme) erfaring til noget konstruktivt den dag i dag!

esioul skriver:

Den dag jeg brød fuldstændig sammen og ikke kunne hverken koncentrere mig eller huske ting. 

Præcis det samme som skete for mig! Jeg kunne ikke huske navnene på nogle af mine tætte veninder  og koncentration var en by i Rusland! 

Til ts, tag ned til din læge snak med ham/hende og det kan kun gå for langsomt! Det er voldsomt hvis det kommer så langt som det er gjort for nogle af os, så hellere reagere for tidligt end for sent!

pas på dig selv. 

tarkoflen skriver:

Præcis det samme som skete for mig! Jeg kunne ikke huske navnene på nogle af mine tætte veninder  og koncentration var en by i Rusland! 

Til ts, tag ned til din læge snak med ham/hende og det kan kun gå for langsomt! Det er voldsomt hvis det kommer så langt som det er gjort for nogle af os, så hellere reagere for tidligt end for sent!

pas på dig selv. 

Det er virkelig skræmmende. 

Følelsen af totalt at miste fodfæstet, det sidder stadig meget dybt i mig og det tager lidt tid at finde det igen. Det er virkelig skrækkeligt når man pludselig ikke kan kende sig selv mere...

TS: mine symptomer startede med at jeg sov hele tiden, hjertebanken, kunne ikke overskue, kunne ikke læse og huske det, spiste ikke og græd ekstremt meget. Du skal smutte til læge.