Ansemusen skriver:
Det lyder bare som en rigtig fantastisk fødsel, omend ikke helt efter bogen 
Tillykke med jeres velskabte søn og din seje mand!!
Hvordan reagerede jeres lille datter egentlig på at du fødte hjemme? Blev hun skræmt af dine råb, skrig, hvin eller hvad du nu sagde?
Vi er også meget beærede over at få en sådan oplevelse "foræret". Det var jo en helt unik oplevelse, men det er alle fødsler jo.
Jeg var meget opmærksom på ikke at råbe for ikke at vække min datter. Fødslen foregik jo på badeværelset som ligger lige ved siden af datterens værelse. Det lykkedes dog ikke helt så hun vågnede pga. al tumulten og kaldte på mig da lillebrors hoved var kommet ud så min mand måtte berolige hende med at der ikke skete noget slemt og at hun skulle bare blive inde på sit værelse (som om han ikke havde nok at se til).
Jeg havde faktisk drømt at jeg ikke ville nå på sygehuset men føde derhjemme. Spooky! Men jeg har nok været lidt forberedt da min 1. fødsel også gik meget hurtigt (2 timer).
Må indrømme at jeg blev lidt forskrækket/bange da det gik op for mig at hovedet var på vej ud efter 4. ve. Det gik jo op for mig at jeg ikke kom på sygehuset og var langt fra hjælp, hvis noget gik galt. Men jeg nåede jo ikke rigtigt at tænke mere over det og det var jo heldigvis hurtigt vel overstået. Det er først bagefter vi kom til at tænke over at det kunne være gået galt, sæt nu der havde været noget galt med Laurtits.
Anmeld
