En hyldest til min fantastiske mand

Vil bare fortælle om min helt specielle fødsel. Helt sikkert en god oplevelse, selv om nogle måske kunne tænke sig noget andet.
Det kan gøres kort.
Vågnede 01.35 d. 7/7-09 med dårlig mave (hvilket jeg var en del plaget af de sidste 3 uger inden termin) Samtidig havde jeg også en del plukkeveer (hvilket jeg heller ikke tillagde nogen betydning da det heller ikke var unormalt for mig). Mens jeg sad på toilettet gik vandet.
Jeg fik vækket min mand, som ringede til fødegangen. Da han fik kontakt med jordemoderen havde jeg allerede presseveer. Jordemoderen guidede min mand til at få mig ned at ligge, finde håndklæder og snor til afsnørring af navlesnoren. Samtidig skulle han sørge for at vores 5 årige datter blev på sit værelse, få hundene lukket inde og åbne porten så FALC kunne køre ind hos os.  Få minutter senere tog han imod vores dejlige søn med den ene hånd. I den anden hånd havde han telefonen. Sønnemand havde navlesnoren om halsen, så den fik vi viklet af.
Vi blev guidet til at frottere baby med håndklædet og fik i belønning et højt skrig. Herefter snørrede min mand navlesnorren til med sejlgarn (lige hvad vi kunne finde). 
Baby var født kl. 02.23.
Da der var ro på måtte vi lige puste ud, men kunne så grine lidt af det hele. Nåede at ringe til min mor for at hun kunne komme og passe vores datter så vi kunne blive tjekket på fødegangen.
Baby og jeg blev kort efter hentet af ambulancen. Min mand blev og gjorde badeværelset rent efter stabasserne, og kørte derefter ud til os på fødegangen. Vi kom hjem samme dag til middag.
Gud hvor er jeg taknemmelig for min dejlige, seje mand. Hvad skulle jeg have gjort uden ham!

Dorte (med Laurits på 11 uger)

aller først tillykke med jeres søn

og du kan godt nok være stolt af din mand

det var noget af en hurtig fødsel pu ha.

christina 32+5

sikke en fantastisk mand! og historie
Tillykke med Jeres lille søn!

knus Caroline 17+4

Stort tillykke og sikke da en fantastisk mand du har!!!!!

Sikke en mand altså!!! Hvor må du være stolt og glad

Hold da op en beretning... men hvor er det bare en god mand der kan holde hovedet koldt i pressede situationer..

Tillykke med det lille nye familiemedlem

Det lyder bare som en rigtig fantastisk fødsel, omend ikke helt efter bogen  Tillykke med jeres velskabte søn og din seje mand!!

Hvordan reagerede jeres lille datter egentlig på at du fødte hjemme? Blev hun skræmt af dine råb, skrig, hvin eller hvad du nu sagde?

Årh hvor er i bare seje..... Tillykke med både barn og multitaskende mand....

wow..Sikke en fantastisk oplevelse!! Det er da bare helt usaedvanligt at hore om, saa stort tillykke med baade manden og den raske baby og hvor super flot du haandterede situationen selv.

Berg skriver:

Vil bare fortælle om min helt specielle fødsel. Helt sikkert en god oplevelse, selv om nogle måske kunne tænke sig noget andet.
Det kan gøres kort.
Vågnede 01.35 d. 7/7-09 med dårlig mave (hvilket jeg var en del plaget af de sidste 3 uger inden termin) Samtidig havde jeg også en del plukkeveer (hvilket jeg heller ikke tillagde nogen betydning da det heller ikke var unormalt for mig). Mens jeg sad på toilettet gik vandet.
Jeg fik vækket min mand, som ringede til fødegangen. Da han fik kontakt med jordemoderen havde jeg allerede presseveer. Jordemoderen guidede min mand til at få mig ned at ligge, finde håndklæder og snor til afsnørring af navlesnoren. Samtidig skulle han sørge for at vores 5 årige datter blev på sit værelse, få hundene lukket inde og åbne porten så FALC kunne køre ind hos os.  Få minutter senere tog han imod vores dejlige søn med den ene hånd. I den anden hånd havde han telefonen. Sønnemand havde navlesnoren om halsen, så den fik vi viklet af.
Vi blev guidet til at frottere baby med håndklædet og fik i belønning et højt skrig. Herefter snørrede min mand navlesnorren til med sejlgarn (lige hvad vi kunne finde). 
Baby var født kl. 02.23.
Da der var ro på måtte vi lige puste ud, men kunne så grine lidt af det hele. Nåede at ringe til min mor for at hun kunne komme og passe vores datter så vi kunne blive tjekket på fødegangen.
Baby og jeg blev kort efter hentet af ambulancen. Min mand blev og gjorde badeværelset rent efter stabasserne, og kørte derefter ud til os på fødegangen. Vi kom hjem samme dag til middag.
Gud hvor er jeg taknemmelig for min dejlige, seje mand. Hvad skulle jeg have gjort uden ham!

Dorte (med Laurits på 11 uger)

Hvor er det stort, kan da godt forstå at du er stolt og syntes din mand er fantastisk, for det er han da virkelig også. var i begge.

Du fik jo intet smertelindrende og må ligesom ham have været lidt nervøs når der ingen læger var tilstede (andet end i telefonen)...

Er virkelig imponeret

Og tillykke med den lille selvfølgelig