Er du blevet skuffet over gave fra din mand?

Jep! Min datters far kan ikke finde ud af at købe gaver.. 

Er du nogensinde blevet skuffet over en gave fra din mand?

Det er jeg må jeg indrømme. Mest af alt fordi han enten bare køber det mest oplagte/praktiske eller fordi han køber noget der bare ikke er mig (og så føler jeg ikke han kender mig eller vil bruge tid på at finde en ordentlig gave). Savner måske lidt overraskelse/føle sig lidt speciel. Sidst vi havde bryllupsdag fik jeg en gaveæske med en body lotion og en shower gel uden parfume. Må indrømme jeg blev skuffet. Ved godt jeg bare burde være glad for det jeg får, men er jeg den eneste der har det sådan?

 

nej ... Han ved jeg elsker guld, så mine gaver er ret nemme a gætte Hahahaha tror faktisk aldrig jeg har fået andet end smykker i gave af ham... 

Vilgerneværegravid skriver:

Er du nogensinde blevet skuffet over en gave fra din mand?

Det er jeg må jeg indrømme. Mest af alt fordi han enten bare køber det mest oplagte/praktiske eller fordi han køber noget der bare ikke er mig (og så føler jeg ikke han kender mig eller vil bruge tid på at finde en ordentlig gave). Savner måske lidt overraskelse/føle sig lidt speciel. Sidst vi havde bryllupsdag fik jeg en gaveæske med en body lotion og en shower gel uden parfume. Må indrømme jeg blev skuffet. Ved godt jeg bare burde være glad for det jeg får, men er jeg den eneste der har det sådan?

 

Jeg forsøger at være glad for de gaver jeg får, men nogle gange bliver jeg nu alligevel skuffet. Den første julegave jeg fik at min kæreste var et helt fantastisk smukt ur, og det har siddet om min håndled lige siden (snart 8 år). Men så glipper det altså for ham nogle gange. Vi havde et år været ude at købe gaver sammen til hans bedstemødre og jeg viser ham en gaveæske i Matas som jeg sige er den perfekte gave til hans bedstemødre. Juleaften pakker jeg så en gaveæske magen til op Han havde ikke lige fanget at der er forskæl på hvad 85-årige og 23-årige piger bliver glade for.  

Vi er sjældent på gaver med hinanden, ikke en gang jul eller fødselsdag, - det er ikke nødvendigt,  men når jeg får en gave eller en blomst af min mand er tanken mere værd end indholdet. Dog vil jeg sige at det af og til kan være lidt spøjse ting han kommer med, men det tager jeg med godt humør. 

Er der noget jeg virkelig ønsker mig, fortæller jeg det meget klart,  i stedet for at komme med hints og hentydninger, - mænd er ikke tankelæsere, hverken når det kommer til gaver eller i sengen :-D 

Vilgerneværegravid skriver:

Er du nogensinde blevet skuffet over en gave fra din mand?

Det er jeg må jeg indrømme. Mest af alt fordi han enten bare køber det mest oplagte/praktiske eller fordi han køber noget der bare ikke er mig (og så føler jeg ikke han kender mig eller vil bruge tid på at finde en ordentlig gave). Savner måske lidt overraskelse/føle sig lidt speciel. Sidst vi havde bryllupsdag fik jeg en gaveæske med en body lotion og en shower gel uden parfume. Må indrømme jeg blev skuffet. Ved godt jeg bare burde være glad for det jeg får, men er jeg den eneste der har det sådan?

 

Er aldrig blevet skuffet over noget jeg har fået, tilgænglig er jeg blevet skuffet NÅR jeg ikke har fået noget. 

I starten var min mand ekstremt dårlig til at huske at købe både fødselsdagsgaver og julegaver til mig, til trods for han selv fik. 

Jeg er blevet. Det var da min mand var ude og rejse og havde købt smykker men de var ikke ægte guld men sølv. Jeg har aldrig gået i sølv men kun ægte guld. Jeg vil lige nævne vi har været sammen siden vi var 14år og er 33 idag. Så vil jeg hellere undvære. Og jep jeg er forkælet og utaknemlig. I behøver ikke og nævne det. 

Jeg bliver egentlig aldrig skuffet over gaverne, men hver år bliver jeg skuffet fordi han febrilsk d. 23.12. Skal have en time i byen til at hive noget ned fra hylderne uden omtanke. Jeg er egentlig ligeglad med gaven, men glad for tanken og bruger selv meget tid på at tænke på gaver og køber dem ofte igennem længere tid.... 

Jeg er.

Min mand havde en gang fået hele familien med på at give mig en elektronisk dims i fødselsdagsgave. Alle var med og jeg fik kun den - som jeg ikke ønskede mig. Vi sad stramt i det, og jeg havde håbet på gavekort til tøj osv, nogle praktiske ting. Den der dims fik jeg aldrig brugt, men ungerne var glade for den... Tanken var så sød, men jeg var godt nok skuffet.. Og jeg aner ikke hvorfornhan mente jeg ønskede mig sådan en...

Én gang  ...

vi var på mini ferie med vores søn, lige inden vores datter kom til verden, og om aftenen inden vi skulle ud og spise, tager han en gave frem til mig, som ligner en smykkeæske utrolig meget, og jeg er allerede oppe at kører (ville utrolig gerne forloves/giftes), da jeg så endelig ser det ÉR en smykke æske bliver jeg helt rundt på gulvet og siger "ej mener du virkelig det? JUBIII!" Og åbner æsken. Ja, der lå der så (og misforstå mig ikke, for fint var det) et smykkesæt med halskæde og øreringe. Jeg må ærligt indrømme at kæresten nok så skuffelsen i mine øjne, og han undskyldte for at give mig en falsk forhåbning, men jeg blev da glad for det alligevel  men havde nok håbet på en forlovelse  haha 

Vilgerneværegravid skriver:

Er du nogensinde blevet skuffet over en gave fra din mand?

Det er jeg må jeg indrømme. Mest af alt fordi han enten bare køber det mest oplagte/praktiske eller fordi han køber noget der bare ikke er mig (og så føler jeg ikke han kender mig eller vil bruge tid på at finde en ordentlig gave). Savner måske lidt overraskelse/føle sig lidt speciel. Sidst vi havde bryllupsdag fik jeg en gaveæske med en body lotion og en shower gel uden parfume. Må indrømme jeg blev skuffet. Ved godt jeg bare burde være glad for det jeg får, men er jeg den eneste der har det sådan?

 

Erh lav en ønskeseddel?