Anonym skriver:
Jeg fik lavet PKS for 4 uger siden.
Når jeg kigger på min baby mærker jeg ikke den dybe kærlighed mange beskriver for sine babyer ved første blik. Har helt klart følelser for baby, men mærker ikke den direkte kærlighed.
Har en ide om at det mangler pga den naturlige process med veer og forberedelse og forløsning mangler.
Hvordan havde i andre med PKS det efterfølgende?? 
man kan svare anonymt.
Jeg elskede mine babyer (alle tre født ved ks, kun den sidste pks).
Men det var alligevel meget, meget hårdt psykisk for mig at få ks. Specielt sidste gang, hvor min baby havde det lidt hårdt efter fødslen (pga. kejsersnit). Jeg følte bla. at jeg havde gjort noget forkert mod hende ved at få ks, og nogle gange følte jeg at hun ikke elskede mig, eller aldrig ville komme til at elske mig.
Det hang helt sikkert sammen med det hårde psykiske pres der var for mig at komme igennem ks, både ugerne op til og efter, men også det fysiske, hvor jeg kunne mærke at min krop virkelig havde svært ved at komme sig efter operationen 3. gang.
Hvis du er ked af det, synes jeg du skal tale med læge eller sp. Men omvendt vil jeg også sige at din baby ER en helt ny person, som du jo på en eller anden måde teknisk set ikke rigtigt kender. Og derfor vil det jo være svært at sammenligne kærligheden med den kærlighed du helt sikkert med tiden vil føle for baby
Tillykke med din baby! Og mega sejt at du kom igennem pks, jeg kan love dig for at jeg var ved at bakke ud mange gange. Men det er sådan en stor ting at skulle sluge (synes jeg personligt). Jeg har hørt fra andre som har fået både ks men også født vaginalt, at de havde det lidt sværere psykisk efter fødslen.
Anmeld
Citér
