Eva og Mathilde...
Jeg har helt gåsehud på armene.. Det I beskriver er jo akkurat mine tanker og følelser...
Bare én fuckin forpulet dag hvor jeg tænker... "arh, det går nok med lidt ekstra god mad - og det er jo ikke fordi jeg er fed længere.." Så kommer den dårlige samvittighed (og kiloene på vægten). Og sammen med den dårlige samvittighed kommer lysten/trangen til at spise mere - hvorfor, HVORFOR hænger det sådan sammen!!?
Burde jeg egentlig ikke skamme mig når jeg står i et par busker i str 36 og tænker: "Jeg ser alt for tyk ud på maven i disse bukser"?
Hvorfor kan jeg ikke forstå, eller indse, at hvis jeg kan være i en str 36 - SÅ ER JEG IKKE FED LÆNGERE??
Selvfølgelig kan der være områder der blævrer mere end andre... men ligefrem FED?... Ej, vel?
Nå - bar et lille udbrud fra mig.. Så I kan se at I ikke er alene

Marie - der synes at det er lidt skræmmende at to fremmede mennesker kan tænke
mine tanker!
Anmeld