Eva skriver:
Åh, altså....jeg er så enig Mathilde...det er præcis sådan det er og føles...og så er det svært at finde forståelse, for det kan jo nemt lyde en smule forkælet og krukket når jeg skal forklare det.
Men jeg skal nok til at se lidt indad og arbejde med det...men hvordan?? Hvordan pokker tager man lige fat...på en måde var det nemmere som stor for der var jeg jo hvad jeg så...giver det mening?
Knus..
Ja det giver helt sikkert mening!!! Jeg kan sagtens forstå dig og jeg tror, at man skal have prøvet det for helt at forstå....
Jeg kunne være så ulykkelig over, at folk slet ikke kunne se hvad jeg så når jeg kiggede på mig selv.
Jeg havde glæde af at se billeder af mig selv. Først der gik det op for mig, at jeg jo ikke var fed mere og jeg kunne jo se det med mine egne øjne. Og det var første skridt på vejen. Men så kommer det store arbejde med at finde en balance og det arbejder jeg stadig på.
Lige nu synes jeg at jeg er tyk og det er jeg også, men nok ikke lige så tyk som mine øjne fortæller mig.
Når man har været så stor, så tror jeg altid man skal passe på vægten og det betyder jo også, at man hele tiden har fokus på mad, vægt, fedt osv og det er helt sikkert ikke sundt i længden. Jeg håber at der en eller anden dag vil komme balance i det og at man kan få et naturligt forhold til det, så man kan slippe kontrollen og bare være det man er.
Anmeld