Puuuuust og støn...

Ja, så er Stella smidt i DP efter 10 dage hjemme - Hold kæft - for at sige det rent ud - hvor har de sidste 14 dage trukket tænder ud!
Vi er 4 bleer fra at løbe tør, jeg trænger til et bad, Stig er startet på arbejde idag og jeg skulle stå med begge unger alene og sørge for afl. for første gang!
Stella græd selvfølgelig helt vildt da hun skulle afleveres og det endte jo så også med at jeg flævede´ hele vejen hjem i bilen fuld af dårlig samvittighed
Nu var jeg ellers lige holdt op med det tuderi!
De sidste 14 dage gik bare slet, slet ikke som jeg havde forventet...

Anywho -

Vi blev jo som skrevet indlagt i tirsdags da DUN (Red. Drengen uden navn)  fik 39 i feber.
Vagtlægen var bange for at han måske alligevel kunne have fået den streptokok-infektion under fødslen, hvilket i værste fald kunne være livsfarligt, så vi skulle indlægges med det samme.
Så fik jeg ellers lige et meltdown der sagde spar 2!
Jeg brød fuldstændig sammen ude ved vagtlægen, så den stakkels læge blev helt befippet og anede slet ikke hvad han skulle sige

Som sagt så gjort - Indlagt blev vi og med de næste dage fulgte en masse blodprøver og undersøgelser.
Jeg var tudefærdig derude.. Hold op hvor er det hårdt at se at ens lille baby skal stikkes i arme og fødder op til flere gange.
Desuden skulle jeg igen igen være væk fra Stella og det trak sgu også lidt tænder ud.
Hun kunne jo ikke forstå at mor ikke skulle med hjem igen, så til sidst måtte vi minimere besøgene fra hende.
Det var simpelthen for hårdt for os begge når hun grædende skulle slæbes med hjem...

Prøverne så dog fine ud og vi blev udskrevet da han blev feberfri torsdag eftermiddag.
Det har dog påvirket Stella ret meget at jeg har været så meget væk, så nu håber jeg bare det hele bliver godt når vi får vores "normale" hverdag tilbage.

Helt ærligt - Jer der har mere end 1 barn: 
Er det normalt at man har så mega dårlig samvittighed over at man lige pludselig ikke kan være der så meget for nr. 1?
Jeg føler virkelig jeg svigter hende og det skærer mig så dybt i hjertet når hun græder over at jeg ikke kan komme med hende udenfor og lege fordi man lige skal amme for 117. gang den morgen?
Jeg er bare så splittet!
Jeg vil bare så gerne nyde at have en nyfødt igen, men for dælans hvor savner jeg bare noget RYTME i hverdagen igen..
Lige nu følger jeg bare med og håber samtidig på at jeg ikke drukner i dårlig samvittighed og vasketøj

Lyder måske lidt opgivende og negativ lige nu, men det er faktisk gået ret godt med at have begge unger hjemme..
Det er bare mit hoved der ikke kan følge med mere efterhånden..
Måske hormoner, måske manglende søvn.. Tja, måske sågar begge dele..
Stakkels Stig, siger jeg bare
Barn nr. 2 ER virkelig meget nemmere.. Det er bare kunsten at kombinere det med barn nr. 1 der er lidt svær at greje

Til sidst vil jeg lige sige at jeg SAVNER jer!
Jeg savner at smide om mig med indlæg, men tiden har bare ikke været til det!
Jeg håber at det kommer i løbet af de næste par dage!

Til sidst vil jeg lige slutte af med lidt blandet billed-tamtam fra hospitalet (Stella synes det var alletiders at være der!) og hjemkomsten.. Og så må jeg nok hellere komme i Pilka efter flere bleer før barnet vågner 

Åhh Trine hvor må det være hårdt.
Vil bare lige sige det med at føle at man svigter den stor havde jeg også, mentro mig det bliver bedre, og min knægt har sku ikke taget skade af at det hele ikke lige kunne blive når hn gerne ville. Tror faktisk det er sundt for dem.
Det har også været en hård start i har fået, men mon ikke hvrdagen kan begynde nu. Og så skal dt nok gå med at hun gerne vil i dp igen, for det bliver sku for kedeligt for dem i længden at se på mor ammer.
Da Niels holdt sommer ferie viste han til sidst hvad jeg skulle bruge når jeg skulle amme tøsen og kom med det til mig, der blev jeg enig med mig selv om at nu havde han sku været hjemme for længe og så kom han på ferie ved mormor, og han nyder at være der.
Det er en total lækker knægt i har fået jer der.

Joan

og ja, man FÅr dårlig samvittighed over for nr 1...det kan ikke undgås, men det bliver bedre
Allerede nu føler jeg vi er mere harmoniske og hygger langt mere og slapper mere af.
Elsker at se Victoria flippe ud af grin når William leger kuk kuk med hende omme bag gardonerne
Det BLIVER bedre, tager bare lidt tid
Godt at se dig på nettet, tor vi udskyder mit besøg til du er lidt mere oppe på mærkerne..så det lbiver om et stykke tid da vi jo liiige skal til Tyrkiet på lørdag først
Maria- som også skal i bilka og købe cykelhjelm til knægten i dag

Dejligt at høre fra dig - selvom det godt nok lyder til I har haft en hård tid de første 14 dage som familie med 2 børn.

Jeg har som bekendt ingen erfaring med den dårlige samvittighed overfor den store, men det er rart at læse svarene fra de andre - at det er helt normalt, man at der også falder ro på når man først kommer igang med hverdagen. Den skal I jo først til at igang med nu pga DUN's sygdom.....

Håber alt det bedste - og at Stella snart ser lyset i at hjælpe mor med at passe den lille nye guldklump..

Kære søde Trine,

Jeg forstår dine frustrationer.

Det må være ubeskriveligt hårdt alt det i har været igennem.

Men hvor er det nogle skønne billeder, og hvor er DUN () Bare lækker.

Og Stella så da ud til at hygge sig rigtig godt på hospitalet.

Det bliver dejligt for jer at komme ind i den normale rytme igen, og få hverdagen til at fungere.

Jeg glæder mig til at have dig tilbage, men forstår godt at overskudet ikke er til det pt.



Mette

Har i slet ikke nogle navne til ham?

Og er i gået helt væk fra Paw?

Tut skriver:

Har i slet ikke nogle navne til ham?

Og er i gået helt væk fra Paw?

Nej, vi er bare helt blanke!

Jeg synes bare slet ikke han ligner en Paw, desværre..
Sådan en er altså mørkhåret

Jeg regner dog med at jeg får en åbenbaring inden ugen er omme.. Nu har man jo pludselig en smule tid til at tænke på sig selv igen

hehe jeg syntes han ligner en anders......

godt at høre fra dig igen.

Nr 2 barn var osse lettere her.... tiltros for alt det møb og lungebet. vi har været igennem. Om en uge el 2 så er du selv ovenpå også kommer det med planlægningen af hvornår han sover til at passe lidt meed hvornår du kan sove/slappe af og tid til stella til at gå op.... det kræver bare lidt øvelse.

Knus fra Lene

Åhhh søde Trine!
Velkommen i kernefamilen... familen hvor man ALTID har dårlig samvittighed over for en eller anden... og desværre oftest det store barn.

Brug din tid hjemme sammen med DUN til at "bonde" med ham, så du ikke har dårlig samvittighed når fordi kommer bagest i køen når Stella kom hjem fra DP.
Sørg for at få dig nogen alene-stunder med Stella... Gå en tur, tag hende med ud at handle - whatever, bare det er væk fra DUN, så dine babser ikke forstyrrer dit fokus hvis du kan høre ham grynte.
Det skal nok blive bedre - I promise.. Men hvornår... det ved jeg ikke... Lige pludselig en dag finder du bare ud af at hverdagen fungerer som om I altid har haft to børn!

Og hvor er det dejligt at have dig tilbage... Nu siger du nok at at du ikke har tid til at smide om dig med indlæg, men da jeg loggede på - stod dit navn på ikke mindre end 12 indlæg - I STREG! (dejligt!!)

Knus og et "You can do it"

Marie

Endnu engang STORT tillykke med ham, hvor er han dog skøn!

Jeg har jo lige været præcis hvor du er.. Nu er Mikas 3 ½ måned og det er blevet meget meget bedre. Jeg har stadig til tider dårlig samvittighed over for Smilla når jeg ammer og for 117 gang beder hende råbe knap så højt når Mikas endelig er ved at falde i søvn. Syntes godt nok jeg tysser på hende meget. Når det nu er sagt så er det en kæmpe lykkefølelse at se hvor glad Smilla er for Mikas og hvordan Mikas smiler når han ser eller hører Smilla.

Bare hold ud - det bliver bedre snart )