Er det hårdt arbejde at være i institution?

Sandratoft skriver:

Inspireret af andre tråde, vil jeg gerne høre jeres mening om det at være afsted i dagpleje, vuggestue og børnehave? 

Er det hårdt arbejde eller nyder børnene det? Sender i jeres børn afsted med god eller dårlig samvittighed? 

Jeg læser tit at det er synd for børnene at de skal afsted, da det kan sammenlignes med en voksens arbejdsdag. Ligeledes læser jeg lige så ofte at andres børn nyder at være der og ikke bliver påvirket af at være der 8-9-10 timer dagligt. 

Hvad tænker og hvad gør i?

Min søn er meget glad for sin børnehave. Det er en skidegod stue, med gode børnegrupper og dygtige, omsorgsfulde pædagoger. De har yoga til morgensamling, holder stilletid under frokosten og en times siesta med historiefortælling hver dag, hvor alle børnene ligger på gulvet med lukkede øjne og bare lytter. De er meget opmærksomme på at få børnene ned i gear, at give plads til ro og reflektion.

Og ja - gu' fanden er det hårdt arbejde. Også selvom børnene elsker deres institution og ikke altid vil hjem når man kommer for at hente. Der er masser af indtryk, og larm, og også nogle gange konflikter, i løbet af sådan en dag.

Min søn har 6-7 timer i institution om dagen. Jeg tror at han i løbet af sine 3 institutions-år har haft 3-4 dage hvor det har løbet sig op på 8 timer.

Jeg synes at 7 timer er en lang dag og ville hellere give ham 6-timers dage, men der skal jo også arbejdes, så det er ikke altid at det kan lade sig gøre.

Sandratoft skriver:

Inspireret af andre tråde, vil jeg gerne høre jeres mening om det at være afsted i dagpleje, vuggestue og børnehave? 

Er det hårdt arbejde eller nyder børnene det? Sender i jeres børn afsted med god eller dårlig samvittighed? 

Jeg læser tit at det er synd for børnene at de skal afsted, da det kan sammenlignes med en voksens arbejdsdag. Ligeledes læser jeg lige så ofte at andres børn nyder at være der og ikke bliver påvirket af at være der 8-9-10 timer dagligt. 

Hvad tænker og hvad gør i?

Jeg mener at institutions-livet er hårdt for børnene, og særligt de helt små børn. Der er en masse larm og indtryk hele dagen, og mange er afsted 8-10 timer hver eneste dag. Derudover er normeringen ringe i de fleste kommuner i dag.  Har selv arbejdet i børnehave, og ved hvordan børnenes dagligdag ser ud, og de unger som er i institution fra 6 morgen til 16-17 eftermiddag sidder ofte og hænger over frokosten, fordi de er så TRÆTTE! Har oplevet flere gange syge børn er blevet afleveret med en panodil bagi. Jeg tror og er faktisk meget sikker på, at mange forældre de bliver nødt til at sige til sig selv, at deres børn elsker at være meget i institution osv. fordi ellers kan de ikke selv holde det ud. Kan heller ikke døje, når forældre fortæller at deres små poder på 1,5 år jo simpelthen keder sig så meget derhjemme, og bare har brug for at komme i institution (selvom mor eller far har fri). Efter min mening er børn i Danmark alt for meget i institution, og de bliver sendt afsted alt for tidligt. 

Min datter kom i dp, da hun var 16 måneder, og ja hun er meget meget glad for sin dagplejemor, og hun er verdens sødeste dame, og passer godt på ungerne, men min datter vil til hver en tid vælge os forældre at være sammen med. Sådan er børn, og det kan der bare ikke ruttes ved. Det andet billede tror jeg er noget nogle må bilde sig ind. Min datter er afsted 6-7 timer 4 dage om ugen, og det er rigeligt.

God-mor skriver:

Jeg mener at institutions-livet er hårdt for børnene, og særligt de helt små børn. Der er en masse larm og indtryk hele dagen, og mange er afsted 8-10 timer hver eneste dag. Derudover er normeringen ringe i de fleste kommuner i dag.  Har selv arbejdet i børnehave, og ved hvordan børnenes dagligdag ser ud, og de unger som er i institution fra 6 morgen til 16-17 eftermiddag sidder ofte og hænger over frokosten, fordi de er så TRÆTTE! Har oplevet flere gange syge børn er blevet afleveret med en panodil bagi. Jeg tror og er faktisk meget sikker på, at mange forældre de bliver nødt til at sige til sig selv, at deres børn elsker at være meget i institution osv. fordi ellers kan de ikke selv holde det ud. Kan heller ikke døje, når forældre fortæller at deres små poder på 1,5 år jo simpelthen keder sig så meget derhjemme, og bare har brug for at komme i institution (selvom mor eller far har fri). Efter min mening er børn i Danmark alt for meget i institution, og de bliver sendt afsted alt for tidligt. 

Min datter kom i dp, da hun var 16 måneder, og ja hun er meget meget glad for sin dagplejemor, og hun er verdens sødeste dame, og passer godt på ungerne, men min datter vil til hver en tid vælge os forældre at være sammen med. Sådan er børn, og det kan der bare ikke ruttes ved. Det andet billede tror jeg er noget nogle må bilde sig ind. Min datter er afsted 6-7 timer 4 dage om ugen, og det er rigeligt.

Jeg kan egentlig kun give dig ret du siger med de helt små børn. Min datter er snart halvandet, og selvom hun er glad for at være i vuggestue, så er det ikke ensbetydende med at hun er gladere for at være der, end hjemme hos hendes mor og far. Et så lille barn kan jo knap nok give udtryk for hvor hun helst vil være, så ved ikke helt hvor forældrene har det fra?

Og uden at vide ret meget om større børn,  så tænker jeg at det først er fra3-4 års alderen at de sådan har et behov for at være sammen med jævnaldrende.  

Sandratoft skriver:

Jeg kan egentlig kun give dig ret du siger med de helt små børn. Min datter er snart halvandet, og selvom hun er glad for at være i vuggestue, så er det ikke ensbetydende med at hun er gladere for at være der, end hjemme hos hendes mor og far. Et så lille barn kan jo knap nok give udtryk for hvor hun helst vil være, så ved ikke helt hvor forældrene har det fra?

Og uden at vide ret meget om større børn,  så tænker jeg at det først er fra3-4 års alderen at de sådan har et behov for at være sammen med jævnaldrende.  

Du har helt ret i at det er fra 3 års alderen, at børn for alvor har et reelt behov for at være sammen med jævnaldrene børn, fordi de derigennem udvikler deres sociale færdigheder, knytter venskaber og lærer de sociale spilleregler børn imellem. Men selv i børnehavealderen har børn ikke behov for at være i institution 8-10 timer dagligt. Jeg støder på overraskende mange der i ramme alvor mener, at deres børn store som små elsker at være så mange timer i institution, og det tror jeg simpelthen ikke på. Jeg er sikker på at langt de fleste børn er glade for deres institution, men pædagoger og medhjælpere kan bare ikke hamle op med os forældre. Det er ikke det samme. Jeg har nok også en ret skarp holdning til dette, da jeg flere gange om ugen stødte på kommentarer omkring, at vi valgte at passe vores datter selv til hun var 16 måneder. Mange var jo sikker på hun kom bagud socialt, og at hun måtte kede sig hjemme "blot sammen med mor". Dette var folk på min egen alder, der havde disse holdninger og folk med børn selv. Jeg skulle hele tiden forklare og forsvare. Børn kan nemlig ikke selv tale for dem, men jeg ved at hvis en 1 årig fik valget mellem at blive hjemme hos mor eller far, eller at komme i institution så ville barnet vælge forældrene til. At det så ikke kan lade sig gøre rent praktisk økonomisk for mange i daf Danmrk, det er så en anden sag. Jeg synes bare det er forkert at bilde sig selv ind, at vi gør det for vores børns skyld. 

Sandratoft skriver:

Inspireret af andre tråde, vil jeg gerne høre jeres mening om det at være afsted i dagpleje, vuggestue og børnehave? 

Er det hårdt arbejde eller nyder børnene det? Sender i jeres børn afsted med god eller dårlig samvittighed? 

Jeg læser tit at det er synd for børnene at de skal afsted, da det kan sammenlignes med en voksens arbejdsdag. Ligeledes læser jeg lige så ofte at andres børn nyder at være der og ikke bliver påvirket af at være der 8-9-10 timer dagligt. 

Hvad tænker og hvad gør i?

Vi har jordens dejligste dagplejemor. Hun er kærlig, omsorgsfuld og sørger for at børnene bliver aktiveret og føler sig godt tilpas HVER dag.

Jeg har en god følelse med at mit barn bliver passet hos hende. 

Jeg ville selvfølgelig allerhelst selv passe mit barn, men det er ikke muligt på grund af fuldtidsjob og desuden så mener jeg at børn har bedst af omgåes andre børn, så derfor synes jeg at dagplejen er et oplagt valg. Det udvikler børnene på en helt anden måde end hvis de var hjemme hver dag.

mit barn bliver hentet så tidligt som muligt hver dag og hver eneste fridag bliver brugt med mit barn. Børn har også brug for hjemlig hygge med mor og far - hvor de ikke er omgivet af børn og larm.