At slippe af med dårlig samvittighed?

Hej I skønne kvinder,

Jeg har en søn på et år, som er mit første barn.

Jeg bliver ædt op af dårlig samvittighed og min krop er begyndt at sige fra.

Jeg har ikke sovet igennem en hel nat, siden han blev født fordi jeg ammer ham og han kan stadigvæk vågne om natten og skrige efter mit bryst. Og selvfølgelig får han det.

Da han var 7 måneder sov han i sin egen seng, men så blev han syg og ville ikke sove alene. Min sundhedsplejerske sagde at når han er syg, så er det ok at han sover med mor, for da har han brug for kropskontakt og tryghed.

Så kom han i vuggestue siden har han ikke villet sove i sin seng. Jeg må indrømme, at jeg også havde givet lidt op på at få ham i egen seng, men jeg kan nu mærke at jeg snart må tage kampen op hvis jeg selv skal komme ovenpå. Jeg ved bare ikke hvor jeg skal samle kræfterne til at gøre det?!

Derudover har jeg vildt dårlig samvittighed over at aflevere ham i vs, hvis jeg selv har en fridag. Jeg går altid og drømmer om at jeg vil aflevere ham, tage hjem og sove i fred og ro i et par timer og så ordne det jeg mangler at få ordnet i hjemmet. Men på en eller anden måde ender det altid med at jeg beholder ham hos mig.

Jeg ved at han har det godt i vs og er glad for de andre børn og pædagogerne. Men min dårlige samvittighed æder mig op, når jeg afleverer ham. Har faktisk kun afleveret ham 1 gang ud af 5 fridage.

Hvis jeg ikke afleverer ham, får jeg intet gjort af huslige opgave, da han simpelthen konstant hænger op ad mig. Og lige nu i dette øjeblik har jeg dårlig samvittighed over at jeg kan tænke det her om min søn. Jeg elsker ham jo over alt på jorden. Men jeg er udmattet og udkørt.

De fleste huslige opgaver hænger på mig, da min mand arbejder meget. Når han er hjemme, kan jeg ordne dem for så leger han med vores søn.

Min mand har lige spurgt mig hvorfor jeg har så store sorte rander under øjnene

Har I nogle gode råd til, hvordan jeg kan slippe af med at have dårlig samvittighed over nærmest ALT når det kommet til min søn?

Hilsen,

En meget meget træt mor.

Den dårlige samvittghed hører med til det med at få børn.

Den kommer sammen med barnet i en "pakkeløsning" og det er jo fordi du elsker det lille menneske. 

Mhs til at holde ham hjemme på fridage - ja så må du gøre op med dig selv om du vil eller ikke vil have ham hjemme

Personligt ville jeg aldrig aflevere et barn på en fridag andet end ved f.sk læge eller tandlægebesøg da jeg mener at jeg først og fremmest skal tage mig af mit barn og ikke en pædagog.

Så synes jo ikke du lyder unormal når du gerne vil have ham hjemme da det vel er natruligt nok at du helst selv vil være sammen med dit barn. 

Her har jeg bare lært dem at være med i det huslige- selv små børn kan godt sidde med ved køkenbordet og f.eks se på når der laves mad. Eller sidde på støvsugeren når der støvsuges. og så er der blevet vasket gulve når der soves middagssøvn. 

Måske dig og far kunne tage en deleordning mhs til søvn ? Sådan at du kunne sove længe den ene dag i weekenden. Desuden så er han stor nok til at undvære mad om natten ,men så længe han kan lugte dig vil han kalde om natten 

Og det er helt naturligt han søger tryghed ved at sove hos dig / jer efter han er startet i vuggestue. Men for at slippe ud af natterodet  kan far tage ham alene nogle nætter hvor du evt sover på sofaen så han ikke kan lugte dig . 

Det plejer at tage et par dage så har de vænnet sig til at sove uden  mad om natten , 

Jeg aflevere vores datter selvom jeg har fri, ikke hver gang, men ofte.. Hun elsker at være i dagpleje, så henter jeg hende bare tidligere i stedet for og når noget her hjemme i stedet.. Hun får ikke noget ud af en træt og stresset mor, som jeg bliver hvis her er for rodet eller beskidt.

og hvorfor ikke sende dem afsted hvis de er glade for at være der? Det gør ikke os til dårlige forældre, snarer tværtimod

men hver sin mening

Anonym skriver:

Hej I skønne kvinder,

Jeg har en søn på et år, som er mit første barn.

Jeg bliver ædt op af dårlig samvittighed og min krop er begyndt at sige fra.

Jeg har ikke sovet igennem en hel nat, siden han blev født fordi jeg ammer ham og han kan stadigvæk vågne om natten og skrige efter mit bryst. Og selvfølgelig får han det.

Da han var 7 måneder sov han i sin egen seng, men så blev han syg og ville ikke sove alene. Min sundhedsplejerske sagde at når han er syg, så er det ok at han sover med mor, for da har han brug for kropskontakt og tryghed.

Så kom han i vuggestue siden har han ikke villet sove i sin seng. Jeg må indrømme, at jeg også havde givet lidt op på at få ham i egen seng, men jeg kan nu mærke at jeg snart må tage kampen op hvis jeg selv skal komme ovenpå. Jeg ved bare ikke hvor jeg skal samle kræfterne til at gøre det?!

Derudover har jeg vildt dårlig samvittighed over at aflevere ham i vs, hvis jeg selv har en fridag. Jeg går altid og drømmer om at jeg vil aflevere ham, tage hjem og sove i fred og ro i et par timer og så ordne det jeg mangler at få ordnet i hjemmet. Men på en eller anden måde ender det altid med at jeg beholder ham hos mig.

Jeg ved at han har det godt i vs og er glad for de andre børn og pædagogerne. Men min dårlige samvittighed æder mig op, når jeg afleverer ham. Har faktisk kun afleveret ham 1 gang ud af 5 fridage.

Hvis jeg ikke afleverer ham, får jeg intet gjort af huslige opgave, da han simpelthen konstant hænger op ad mig. Og lige nu i dette øjeblik har jeg dårlig samvittighed over at jeg kan tænke det her om min søn. Jeg elsker ham jo over alt på jorden. Men jeg er udmattet og udkørt.

De fleste huslige opgaver hænger på mig, da min mand arbejder meget. Når han er hjemme, kan jeg ordne dem for så leger han med vores søn.

Min mand har lige spurgt mig hvorfor jeg har så store sorte rander under øjnene

Har I nogle gode råd til, hvordan jeg kan slippe af med at have dårlig samvittighed over nærmest ALT når det kommet til min søn?

Hilsen,

En meget meget træt mor.

Drop den dårlige samvittighed og aflever din søn i vs.. Det gør jeg bestemt også når jeg har fri og har brug for alenetid.. Min mand arbejder også meget, så ved hvor hårdt det at være alene om barnet og hvor meget man har brug for en fridag engang imellem.. Afsted med ham

Min datter var meget som din søn lyder. Vi hygge ammede 2, 3 eller 4 gange hver nat, og det er altså hårdt, når man skal op og på arbejde. Jeg ventede på at hun ville trappe ned, alle sagde jo nyd hun stadig vil amme, det stopper en dag. Men da hun var omkring et år, så skulle jeg på kursus og være væk i flere dage, så der besluttede vi derhjemme at nu var amningen slut. Far gav en god nat flaske, da hun blev puttet, og jeg fik ammestop piller.

det gik rigtig godt pludselig sov hun igennem eller ihvertfald kun en kort opvågning om natten, så mit råd ville være at finde et par dage, hvor far kan stå for putning og natteroderi og så stoppe amningen.

angående det at sove i seng sammen, her sov vores pige i soveværelset til hun var halvandet, dog i egen seng, men kom tit over til os midt om natten. Gode råd er enten evt en madras til en af jer på hans værelse til overgangsperioden. Eller køb en kæmpe seng, så der er plads, men børn i sengen er en temperamentsag nogle elsker det og andre hader det og alle er lige gode forældre.

omkring aflevering, gør det du er bedst tilpas med. Nogle gange bliver der afleveret her på fridage andre gange ikke. Det kommer an på humør og hvilke ting der er på programmet. Men det vigtigste er at du gør det, der er bedst for jer, og måske er det at aflevere hver anden fridag.

og ja dårlig samvittighed kommer med barnet for vi vil alle gerne gøre det bedst muligt, og stiller tit alt for store krav.

Det er præcis bemærkninger som " personligt ville jeg aldrig..." Som giver dårlig samvittighed.

Du kan da sagtens lade dit bsrn være sammen med en masse andre søde børn og tage på tur eller hvad  ved jeg - og selv komme til hægterne igenden at have dårlig samvittighed. 

Hvis du er hængt går det ud over samværet dem dag med din søn og din partner bliver også træt SF en partner uden overskud. Man er også nød til at lytte til hvad man selv har brug for nogle gang. .... Selv når man er blevet mor! For din egen, barnets og farens skyld

jeg ville mht natteroderi prøve ikke at sove op af ham sp han kan lugte dig.

Prøv st få ham i egen seng og forsøg st gør det trygt med bamser og hyggelig sang før putning fx.

Det er præcis bemærkninger som " personligt ville jeg aldrig..." Som giver dårlig samvittighed.

Du kan da sagtens lade dit bsrn være sammen med en masse andre søde børn og tage på tur eller hvad  ved jeg - og selv komme til hægterne igenden at have dårlig samvittighed. 

Hvis du er hængt går det ud over samværet dem dag med din søn og din partner bliver også træt SF en partner uden overskud. Man er også nød til at lytte til hvad man selv har brug for nogle gang. .... Selv når man er blevet mor! For din egen, barnets og farens skyld

 

Nu er det vel meget naturligt at skrive når det er min personlige mening 

Og hvis der ikke skal mere til for at give dårlig samvittighed så er det nok mere fordi man ikke hviler i sit valg .

Hvis man har brug for at give andre skylden for sin dårlige samvittighed skal man vist til at gøre op med sig selv om man har truffet det rigtige valg. 

Jeg har fået mange børn og rigtig mange siger til mig at det kunne de aldrig finde på og slet ikke få dem i min alder som i deres øjne er vildt høj ( var 40 da jeg fik den sidste) Og hvor er det synd at jeg aldrig har tid nok til alle de børn osv- 

Men sjovt nok så har jeg det ganske fint også selv om det er deres personlige mening- netop fordi det er DERES personlige mening og ikke min . 

Den dårlige samvittighed hører desværre med, men synes selv det er blevet bedre.. 

Du må gøre op med dig selv, om du vil aflevere, hvis du har en fridag... 

hvad er det der gør, du får dårlig samvittighed over det? Tænk lidt over det.. 

Mht. Det huslige, så tag dit barn med.. Min datter er 10 måneder, og hun synes, det er sjovt når man støvsuger... Hun kravler så med...

arbejder far så meget at han ikke kan tage om natten eller nogle timer om dagen, så du kan slappe af?

Anonym skriver:

Hej I skønne kvinder,

Jeg har en søn på et år, som er mit første barn.

Jeg bliver ædt op af dårlig samvittighed og min krop er begyndt at sige fra.

Jeg har ikke sovet igennem en hel nat, siden han blev født fordi jeg ammer ham og han kan stadigvæk vågne om natten og skrige efter mit bryst. Og selvfølgelig får han det.

Da han var 7 måneder sov han i sin egen seng, men så blev han syg og ville ikke sove alene. Min sundhedsplejerske sagde at når han er syg, så er det ok at han sover med mor, for da har han brug for kropskontakt og tryghed.

Så kom han i vuggestue siden har han ikke villet sove i sin seng. Jeg må indrømme, at jeg også havde givet lidt op på at få ham i egen seng, men jeg kan nu mærke at jeg snart må tage kampen op hvis jeg selv skal komme ovenpå. Jeg ved bare ikke hvor jeg skal samle kræfterne til at gøre det?!

Derudover har jeg vildt dårlig samvittighed over at aflevere ham i vs, hvis jeg selv har en fridag. Jeg går altid og drømmer om at jeg vil aflevere ham, tage hjem og sove i fred og ro i et par timer og så ordne det jeg mangler at få ordnet i hjemmet. Men på en eller anden måde ender det altid med at jeg beholder ham hos mig.

Jeg ved at han har det godt i vs og er glad for de andre børn og pædagogerne. Men min dårlige samvittighed æder mig op, når jeg afleverer ham. Har faktisk kun afleveret ham 1 gang ud af 5 fridage.

Hvis jeg ikke afleverer ham, får jeg intet gjort af huslige opgave, da han simpelthen konstant hænger op ad mig. Og lige nu i dette øjeblik har jeg dårlig samvittighed over at jeg kan tænke det her om min søn. Jeg elsker ham jo over alt på jorden. Men jeg er udmattet og udkørt.

De fleste huslige opgaver hænger på mig, da min mand arbejder meget. Når han er hjemme, kan jeg ordne dem for så leger han med vores søn.

Min mand har lige spurgt mig hvorfor jeg har så store sorte rander under øjnene

Har I nogle gode råd til, hvordan jeg kan slippe af med at have dårlig samvittighed over nærmest ALT når det kommet til min søn?

Hilsen,

En meget meget træt mor.

Det er meget naturligt at have lyst til af beholde sit barn hjemme, når man selv har fri. Jeg holder selv oftest barn hjemme på fridage, da jeg ikke ser nogen grund til at andre passer mit barn når jeg selv har muligheden. Men hvis du er kørt ned og har brug for en enkel dag alene, så ville jeg da sende barnet i institution :-) Og så få slappet af hvis jeg var dig. Så ville jeg også lære barnet at være med i de huslige pligter, og min erfaring er at det sagtens kan lade sig gøre at ordne det huslige selv med et barn i skørterne. Det tager dog bare den dobbelte tid, men de kan hjælpe til med mange ting og syntes ofte det er hyggeligt :-) Men hensyn til nattesøvnen kunne i evt rykke sengen ind til jer så han sover i egen seng, men ved siden af jer hvis han har behov for det. Samsover selv med et barn på over 2 år, men hun sover i egen seng i vores soveværelse. Engang imellem i vores seng. Nogle børn har brug for den tryghed om natten og det skal man efter min mening imødekomme. Han skal nok lære at sove alene, og hvis far kan blive en større del af natteroderiet så får du måske sovet bedre. Og ellers så tag en dag i ny og næ alene og få sovet. 

Vh