At slippe af med dårlig samvittighed?

Carina:-) skriver:

Nu er det vel meget naturligt at skrive når det er min personlige mening 

Og hvis der ikke skal mere til for at give dårlig samvittighed så er det nok mere fordi man ikke hviler i sit valg .

Hvis man har brug for at give andre skylden for sin dårlige samvittighed skal man vist til at gøre op med sig selv om man har truffet det rigtige valg. 

Jeg har fået mange børn og rigtig mange siger til mig at det kunne de aldrig finde på og slet ikke få dem i min alder som i deres øjne er vildt høj ( var 40 da jeg fik den sidste) Og hvor er det synd at jeg aldrig har tid nok til alle de børn osv- 

Men sjovt nok så har jeg det ganske fint også selv om det er deres personlige mening- netop fordi det er DERES personlige mening og ikke min . 

Du har faktisk helt ret...  

Problemet er som jeg ser det, at mange netop ikke hviler i deres valg og derfor søger sådanne medier her for at blive overbevist om at deres valg er rigtigt - om det er abort, aflevering af børn osv. 

Du har helt ret i at man skal hvile i sit valg. Det er bare ikke altså så nemt 

TS lyder i mine øre netop til at trænge til at rette fokus med sig selv bare en lille smule.... Og hun spørger med en forsigtig stemme om det ikle er ok uden dårlig samvittighed. Det er det jeg hører i opslaget 

Smølfine123 skriver:

Du har faktisk helt ret...  

Problemet er som jeg ser det, at mange netop ikke hviler i deres valg og derfor søger sådanne medier her for at blive overbevist om at deres valg er rigtigt - om det er abort, aflevering af børn osv. 

Du har helt ret i at man skal hvile i sit valg. Det er bare ikke altså så nemt 

TS lyder i mine øre netop til at trænge til at rette fokus med sig selv bare en lille smule.... Og hun spørger med en forsigtig stemme om det ikle er ok uden dårlig samvittighed. Det er det jeg hører i opslaget 

Ja ok kan godt se hvad du mener 

Og er også enig med dig -

Men tænker også at ts får svært ved at nyde det ( hvis man kan bruge det ordvalg) når hun netop har det svært med det .

Så er det bedre hun får bearbejdet det og evt siger til sig selv at det her er nødvendigt hvis jeg skulle kunne fungere 

For sidder hun med den sorteste samvittighed og er ked af at hun har afleveret hendes barn får hun intet godt ud af det.

Jeg duer ikke til at få mine passet "unødvendigt" og egentligt heller ikke nødvendigt- Så har brugt lang tid på at arbejde med mig selv om at jeg er nødt til at aflevere dem når jeg skal arbejde for alternativet er at jeg aldrig ville få sovet fordi jeg så altid skulle atbejde nat og det duede jo heller ikke....

Så nu arfleverer jeg dem med ( næsten) ingen skrupler fordi jeg ved jeg gør det af hensyn til hele familien ( penge ..) og tænker at ts skal gøre op med sig selv at det er ok at aflevere ham også på en fridag for at lade op for sådan som hun har det nu vil det  være nytteløst pga hendes samvittighed. 

Og grunden til at jeg nævnte min egen personlige mening var lige så meget for at fortælle hende at ( i min verden) er hun helt normal med hendes dårlige samvittighed og det er den hun skal arbejde med for at finde en evt løsning 

Nå det blev lidt langt 

Anonym skriver:

Hej I skønne kvinder,

Jeg har en søn på et år, som er mit første barn.

Jeg bliver ædt op af dårlig samvittighed og min krop er begyndt at sige fra.

Jeg har ikke sovet igennem en hel nat, siden han blev født fordi jeg ammer ham og han kan stadigvæk vågne om natten og skrige efter mit bryst. Og selvfølgelig får han det.

Da han var 7 måneder sov han i sin egen seng, men så blev han syg og ville ikke sove alene. Min sundhedsplejerske sagde at når han er syg, så er det ok at han sover med mor, for da har han brug for kropskontakt og tryghed.

Så kom han i vuggestue siden har han ikke villet sove i sin seng. Jeg må indrømme, at jeg også havde givet lidt op på at få ham i egen seng, men jeg kan nu mærke at jeg snart må tage kampen op hvis jeg selv skal komme ovenpå. Jeg ved bare ikke hvor jeg skal samle kræfterne til at gøre det?!

Derudover har jeg vildt dårlig samvittighed over at aflevere ham i vs, hvis jeg selv har en fridag. Jeg går altid og drømmer om at jeg vil aflevere ham, tage hjem og sove i fred og ro i et par timer og så ordne det jeg mangler at få ordnet i hjemmet. Men på en eller anden måde ender det altid med at jeg beholder ham hos mig.

Jeg ved at han har det godt i vs og er glad for de andre børn og pædagogerne. Men min dårlige samvittighed æder mig op, når jeg afleverer ham. Har faktisk kun afleveret ham 1 gang ud af 5 fridage.

Hvis jeg ikke afleverer ham, får jeg intet gjort af huslige opgave, da han simpelthen konstant hænger op ad mig. Og lige nu i dette øjeblik har jeg dårlig samvittighed over at jeg kan tænke det her om min søn. Jeg elsker ham jo over alt på jorden. Men jeg er udmattet og udkørt.

De fleste huslige opgaver hænger på mig, da min mand arbejder meget. Når han er hjemme, kan jeg ordne dem for så leger han med vores søn.

Min mand har lige spurgt mig hvorfor jeg har så store sorte rander under øjnene

Har I nogle gode råd til, hvordan jeg kan slippe af med at have dårlig samvittighed over nærmest ALT når det kommet til min søn?

Hilsen,

En meget meget træt mor.

Sig til dig selv: "En glad og udhvilet mor er en bedre mor". Og gentag til du ved, at det er rigtigt

Vil også sige du må indse at være hjemme hos en træt og uoplagt mor IKKE er bedre for din dreng end at blive afleveret så du kan få lidt søvn. Han kan jo nøjes med en halv dag, så får du både tid til søvn & måske lidt gøremål - og så kan du koncentrere dig 100% om ham når du henter.

Jeg har selv en dreng på 8 mdr der ikke vil sove om natten. Han sover desværre ikke nok om dagen til at jeg selv kan nå at falde i søvn. Ind imellem tager jeg en morfar når børnene kommer i seng, og i weekenden kan min mand tage lidt over, men generelt er jeg kronisk træt. Han er nem nok om dagen, så det går - til gengæld har jeg kun minimalt overskud til at håndtere min pige på 3,5 hvis hun begynder at kræve mig ret meget. Det er virkelig synd for hende at hun nærmest har "mistet" sin mor, men der er jo ikke rigtig nogen løsning lige pt. Når jeg starter op på job om 2 mdr har jeg fast fri om onsdagen. Dagen skal bruges på rengøring, tøjvask, inkøb & madlavning så jeg har mere tid til børnene i weekenden. Og så får min pige lov at blive hjemme - hun hygger sig med disse gøremål, og så får vi da lidt tid sammen uden ham lillebror. For han bliver sendt afsted - og det har jeg tænkt mig at gøre helt uden dårlig samvittighed.

Anonym skriver:

Hej I skønne kvinder,

Jeg har en søn på et år, som er mit første barn.

Jeg bliver ædt op af dårlig samvittighed og min krop er begyndt at sige fra.

Jeg har ikke sovet igennem en hel nat, siden han blev født fordi jeg ammer ham og han kan stadigvæk vågne om natten og skrige efter mit bryst. Og selvfølgelig får han det.

Da han var 7 måneder sov han i sin egen seng, men så blev han syg og ville ikke sove alene. Min sundhedsplejerske sagde at når han er syg, så er det ok at han sover med mor, for da har han brug for kropskontakt og tryghed.

Så kom han i vuggestue siden har han ikke villet sove i sin seng. Jeg må indrømme, at jeg også havde givet lidt op på at få ham i egen seng, men jeg kan nu mærke at jeg snart må tage kampen op hvis jeg selv skal komme ovenpå. Jeg ved bare ikke hvor jeg skal samle kræfterne til at gøre det?!

Derudover har jeg vildt dårlig samvittighed over at aflevere ham i vs, hvis jeg selv har en fridag. Jeg går altid og drømmer om at jeg vil aflevere ham, tage hjem og sove i fred og ro i et par timer og så ordne det jeg mangler at få ordnet i hjemmet. Men på en eller anden måde ender det altid med at jeg beholder ham hos mig.

Jeg ved at han har det godt i vs og er glad for de andre børn og pædagogerne. Men min dårlige samvittighed æder mig op, når jeg afleverer ham. Har faktisk kun afleveret ham 1 gang ud af 5 fridage.

Hvis jeg ikke afleverer ham, får jeg intet gjort af huslige opgave, da han simpelthen konstant hænger op ad mig. Og lige nu i dette øjeblik har jeg dårlig samvittighed over at jeg kan tænke det her om min søn. Jeg elsker ham jo over alt på jorden. Men jeg er udmattet og udkørt.

De fleste huslige opgaver hænger på mig, da min mand arbejder meget. Når han er hjemme, kan jeg ordne dem for så leger han med vores søn.

Min mand har lige spurgt mig hvorfor jeg har så store sorte rander under øjnene

Har I nogle gode råd til, hvordan jeg kan slippe af med at have dårlig samvittighed over nærmest ALT når det kommet til min søn?

Hilsen,

En meget meget træt mor.

Den dårlige samvittighed må du vende dig til �� den går aldrig væk. Men du kan lære at ignorere den lidt engang imellem og tage lidt lettere på det.

når man går i vuggestue er rutinen vigtig. Hvis han kun kommer en dag ud af fem vil det være sværere for ham at vende sig til. Foestil dig kun at komme på arbejde eller skole en gang om ugen, og de andre er der hver dag. Så er det altså ikke nemt at være med til hvad der forgår.

og jeg synes det er helt ok du aflevere selvom du har fri, så du kan få ordnet det praktiske og så kan du være der 100% for ham når du henter ham, evt kan du hente ham tidligere hvis det passer med hans rytme.

sengen, ja det er det evige problem. Men hvorfor skal han sove selv, er det fordi du sover dårligt med ham hos dig? Hvis det kun drejer sig om at det er normen og det rigtige at gøre, så glem det. Samsovning er godt for børnene, skid hul i at folk bliver forærvede og tro på hvad det rigtige er for jer. Mange dyrker samsovning. Tænk på da vi boede i naturen, det lille barn ville blive spist hvis det lå der alene i mørket, det er helt naturligt at børn ikke kan lide at sove alene. Og husk, ingen konfirmander gider sove imellem mor og far i dobbelt sengen ��

hvis du ikke kan sove med ham, så tag kampen op, det er bedre alle sover godt, måske kan han have sin tremmeseng inde hos dig, uden siden på så du kan holde ham i hånden og give ham sin sut.

Carina:-) skriver:

Den dårlige samvittghed hører med til det med at få børn.

Den kommer sammen med barnet i en "pakkeløsning" og det er jo fordi du elsker det lille menneske. 

Mhs til at holde ham hjemme på fridage - ja så må du gøre op med dig selv om du vil eller ikke vil have ham hjemme

Personligt ville jeg aldrig aflevere et barn på en fridag andet end ved f.sk læge eller tandlægebesøg da jeg mener at jeg først og fremmest skal tage mig af mit barn og ikke en pædagog.

Så synes jo ikke du lyder unormal når du gerne vil have ham hjemme da det vel er natruligt nok at du helst selv vil være sammen med dit barn. 

Her har jeg bare lært dem at være med i det huslige- selv små børn kan godt sidde med ved køkenbordet og f.eks se på når der laves mad. Eller sidde på støvsugeren når der støvsuges. og så er der blevet vasket gulve når der soves middagssøvn. 

Måske dig og far kunne tage en deleordning mhs til søvn ? Sådan at du kunne sove længe den ene dag i weekenden. Desuden så er han stor nok til at undvære mad om natten ,men så længe han kan lugte dig vil han kalde om natten 

Og det er helt naturligt han søger tryghed ved at sove hos dig / jer efter han er startet i vuggestue. Men for at slippe ud af natterodet  kan far tage ham alene nogle nætter hvor du evt sover på sofaen så han ikke kan lugte dig . 

Det plejer at tage et par dage så har de vænnet sig til at sove uden  mad om natten , 

Jeg har altid gået hjemme med mine drenge, og den yngste hænger specielt... Jeg har skildpadde sele til ham, så han er på mig stort set 24/7 haha... Det der med a sove, og vænne dem til a sove alene, den ska man bare tage, jo før jo bedre - i den alder ... Mine elsker da også a sove hos os, men det bliver hurtigt en dårlig vane, som så på et tidspunkt skal brydes, også er det sværere ... 

Det er ski svært sådan noget. Alle kan jo gøre som man vil og mener bedst, men det lader til at du lidt har fortrudt dit valg... det virker også meget opslidende... og det er helt ok at ændre mening når du finder ud af at noget ikke virker som du håbede.

Det lader til at et eller andet skal gi sig, og jeg vil foreslå enten at sikre dig en god nattesøvn eller sende ham i vuggestue når du har fri. Jeg ville nok vælge nattesøvnen, men det er som det passer en.

Held og lykke <3

Jeg har det som dig, jeg er sygemeldt pga stress og jeg har så dårlig samvittighed over at aflevere hende når jeg sidder herhjemme og slapper af men så sagde min sundhedplejeske noget som er rigtigt nok; hun har det godt i dagplejen, hun elsker at lege sammen med sine veninder og det er så sundt for dem at komme ud og mingle med omverdenen i stedet for at hænge hos mor indtil hun skal i skole. :-)

Dårlig samvittighed er "bare" noget man skal lære at ligge til sidde på det punkt, det er vigtigt du tænker på dig selv for at du kan fungere ordenligt og dermed er klar på mere leg og sjov med dit barn når i har fri. 

Ps. En ide er at når du har fri, aflevere, tage en time på øjet, få ordnet hvad der skal ordnes og så hente skruppen lidt tidligere og brug tiden til overs på legepladsen :-)