Brud i parforholdet

Mumto3 skriver:

uskyld mig, men jeg kan overhovedet ikke se at det skulle være en grund at forlade et parforhold for. Prøv lige at høre det selv:


Person1: Hvorfor gik I fra hinanden?
Dig: Fordi han puttede for meget fløde i maden
Person1. Jamen, var der ikke andet?
Dig: Jo, generelt lavede han for fed mad.
Person1: Åh, nå. Var der ikke andre grunde?
Dig: tjo, altså jeg ville jo gerne tabe mig, og jeg synes ikke han støttede mig nok, når han nu lavede fed mad.
Person1: Så et var altså fordi han lavede for fed mad, at du valgte at jeres fællesbarn skulle vokse op som 'skilsmisse-barn' ?
Dig: Ja.


Ja, jeg har jo sagt min mening. Jeg synes det lyder tåbeligt! Hvis man går fra hinanden af sådan en grund, så havde jeg de første 1000 grunde til at gå fra min mand. (ja, indrømmet, hvert år til jul når vi overhovedet ikke kan blive enige om hvordan vi skal holde jul, så ønsker jeg ham derhen hvor peberet gro, og jeg ville ønske at jeg aldrig var blevet gift med ham. Men jeg kunne ALDRIG drømme om at gå fra ham af den grund. -også selvom det går mig vildt meget på at vores 3 børn ikke får den jul, som jeg synes de skal have!).

Hvis du gerne vil tabe dig, få et nyt job, tage en uddannelse, gå til blomsterbinding eller hvad det nu er du gerne vil med dit liv, så er det altså DIT ansvar, og ikke din kærestes!!!

For 20 år siden (gulp, tænk at det er så længe siden!) boede jeg i kollektiv og ville gerne tabe mig. Det gjorde jeg, men jeg gjorde det da selv!!! jeg bad ikke alle i kollektivet om at lave fedtfattig mad, fordi nu ville jeg gerne tabe mig. Det kunne jeg da ikke forvente af dem! Når de lavede fed mad, måtte jeg enten lave lidt til mig selv (og det gad jeg ikke!) eller også måtte jeg bare spise meget lidt af deres mad og når jeg så senere på aftenen blev sulten, så måtte jeg spise lidt ekstra mad (altså sunde alternativer som frugt, en rugbrødsmad osv.)

Det er ikke din kærestets ansvar at du har taget på og det er ikke hans ansvar om du taber dig! Så er den ikke længere.

Ja, det er altså bare min mening, men du bad jo også om vores mening.

HA HA HA ja undskyld mig men kunne sku ikke lade vær med at grine elsker den måde i nogen gange kan skrive tingende på herinde ha ha ha

WiitrioeN skriver:



få ham til læge og tag med og få jer en god snak med jeres læge, det kan være i har brug for at få at vide om det er det der ligger til grund og misforstå mig ikke, kan godt se det fra din side af men den måde du lige hurtigt beskrev din mand på lød præcis som jeg vil have sagt om min mand for 1 år siden og der havde han nemlig en depri. og bare det at få det konstateret hjalp rigtig meget, og hvis man har sådan en er det skisme ikke let at overskue andre end sig selv...

og der er så meget hjælp at hente hvis det er tilfældet...
Forlang det af ham og inden du gør det så ring og bestil en tid ved lægen som du ved han kan nå, søger for der er nogen der passer den lille imens for så har han igen grund til at afslå hvis det hele er planlagt på forhånd

Lyder rigtig godt og gode råd du kommer med.... men.

Ja skal jeg bære ham derned? Er ikke for at lave sjov eller noget men får ham aldrig derned

Anonym skriver:



Tror du misforstod den lidt, vægt tabet var en af grundene.

Men ja hvis det kun handlede om det kunne jeg godt se det ja måske lidt komiske i det

OK, det må du undskyld så!

Anonym skriver:



Lyder rigtig godt og gode råd du kommer med.... men.

Ja skal jeg bære ham derned? Er ikke for at lave sjov eller noget men får ham aldrig derned

det kan jeg jo ikke så godt bedømme, det er dig der kender ham bedst, dig der ved hvad for nogen midler der skal tages i brug osv.

Men du kan evt. også bare lufte idéen om en evt. depri for ham og et evt. læge besøg og du skal ikke regne med noget ja med det samme men lad ham lige slugen den også tag snakken på ny med ham dagen efter...

Mumto3 skriver:



OK, det må du undskyld så!

Det er da bare i orden. Mig der ikke fik det formuleret rigtig jo

WiitrioeN skriver:



det kan jeg jo ikke så godt bedømme, det er dig der kender ham bedst, dig der ved hvad for nogen midler der skal tages i brug osv.

Men du kan evt. også bare lufte idéen om en evt. depri for ham og et evt. læge besøg og du skal ikke regne med noget ja med det samme men lad ham lige slugen den også tag snakken på ny med ham dagen efter...

Sidst jeg forslog det, lang tid siden der faldt det sgu ikke i god jord, så har ikke nævnt det siden.

Har prøvet at høre familie ad men de ser ham jo ikke på samme måde som jeg gør og oplever ham på den måde fordi når vi er nogen steder er han et pragteksemplar.

Var på besøg ved mine forældre en dag hvor min mor så siger at han leger meget med vores barn hvor jeg så måtte indrømme overfor hende at det gør han faktisk ikke herhjemme

Anonym skriver:



Sidst jeg forslog det, lang tid siden der faldt det sgu ikke i god jord, så har ikke nævnt det siden.

Har prøvet at høre familie ad men de ser ham jo ikke på samme måde som jeg gør og oplever ham på den måde fordi når vi er nogen steder er han et pragteksemplar.

Var på besøg ved mine forældre en dag hvor min mor så siger at han leger meget med vores barn hvor jeg så måtte indrømme overfor hende at det gør han faktisk ikke herhjemme

det er skide surt det er det, og ih hvor jeg dog føler med dig...

Hvis det er han ikke vil gå med til det kan du sige til ham at dette er sidste chance fra din side af ellers kan du ikke mere også vil du gerne at i prøver at bo hver for sig og ikke ses hver dag da du ikke kan blive ved på den here måde fordi du syntes det er for hårdt og går udover jeres barn, det at i ikke bor sammen behøver jo ikke at betyde at i ikke er sammen, men prøv at sig det til ham, forklar ham det lige ud af posen og søger for at han kan se at du mener det, evt. vis at du kigger på lejligheder osv.

Vil dog gerne have lov at sige at jeg syntes det er noget skidt når forælderne ikke kan finde ud af at løse deres problemer sammen da de jo er forbilleder for deres børn, men igen syntes jeg heller ikke man skal blive sammen for enhver pris og slet ikke hvis det går udover børnen...

Men husk gør ikke den mindste ting til et problem nogen gange skal man bare lade tingende flyve henover hovedet på en...

WiitrioeN skriver:



det er skide surt det er det, og ih hvor jeg dog føler med dig...

Hvis det er han ikke vil gå med til det kan du sige til ham at dette er sidste chance fra din side af ellers kan du ikke mere også vil du gerne at i prøver at bo hver for sig og ikke ses hver dag da du ikke kan blive ved på den here måde fordi du syntes det er for hårdt og går udover jeres barn, det at i ikke bor sammen behøver jo ikke at betyde at i ikke er sammen, men prøv at sig det til ham, forklar ham det lige ud af posen og søger for at han kan se at du mener det, evt. vis at du kigger på lejligheder osv.

Vil dog gerne have lov at sige at jeg syntes det er noget skidt når forælderne ikke kan finde ud af at løse deres problemer sammen da de jo er forbilleder for deres børn, men igen syntes jeg heller ikke man skal blive sammen for enhver pris og slet ikke hvis det går udover børnen...

Men husk gør ikke den mindste ting til et problem nogen gange skal man bare lade tingende flyve henover hovedet på en...

Kan godt følge dig. Kommer selv fra en familie hvor alle stadig er gift og er lidt gammeldags på det punkt.
Men man skal ikke for en hver pris og når man er kommer til det punkt hvor man ikke kan gemme problemerne eller snakke om dem når ungen er kommet i seng og man altid ender med at stå og skændes foran barnet rimelig tit så skal der sgu ske noget.
Vil jo også påvirke barnet en hel del og kan også mærke at vores barn ligesom går til mig når der er problemer. Tror det er fordi jeg ikke hidser mig op på samme måde