Brud i parforholdet

Eva skriver:



Så har han jo taget valget for dig...han ønsker ikke aktivt at gøre noget for jeres forhold..trist, men har desværre oplevet noget lign.
Knus til dig..

Syntes ikke man kan sige han mælder sig ud af forholdet bare pga. han ikke støtter hendes vægt tab, og det kan der jo evt. være mange grunde til...

og en prof. er altså ikke billig det kan være han ikke har overskud til det økonomisk lige nu, det kan være han går og tumler med noget men at han af en eller anden grund ikke følker at han kan snakke med ano. om det...
 der kan være så utrolig mange grunde man bliver også lige nød til at glemme at han også har en side af sagen som ikke bliver fortalt...

WiitrioeN skriver:



Syntes ikke man kan sige han mælder sig ud af forholdet bare pga. han ikke støtter hendes vægt tab, og det kan der jo evt. være mange grunde til...

og en prof. er altså ikke billig det kan være han ikke har overskud til det økonomisk lige nu, det kan være han går og tumler med noget men at han af en eller anden grund ikke følker at han kan snakke med ano. om det...
 der kan være så utrolig mange grunde man bliver også lige nød til at glemme at han også har en side af sagen som ikke bliver fortalt...

Er faktisk ikke så meget i hans side af sagen. Han ved ikke hvorfor han er blevet så hidsig. Han ved ikke hvorfor vi skal snakke om problemerne og sådan køre det bare og så sidder han faktisk mest bare og glor med hans computer og hobby ting i et rum for sig selv og høre kun efter med det halve øre.

Anonym skriver:



Er faktisk ikke så meget i hans side af sagen. Han ved ikke hvorfor han er blevet så hidsig. Han ved ikke hvorfor vi skal snakke om problemerne og sådan køre det bare og så sidder han faktisk mest bare og glor med hans computer og hobby ting i et rum for sig selv og høre kun efter med det halve øre.

kan så meget genkende det... spøger nok dum men hvor gammel er jeres barn og kan han evt. have en depri?

WiitrioeN skriver:



Syntes ikke man kan sige han mælder sig ud af forholdet bare pga. han ikke støtter hendes vægt tab, og det kan der jo evt. være mange grunde til...

og en prof. er altså ikke billig det kan være han ikke har overskud til det økonomisk lige nu, det kan være han går og tumler med noget men at han af en eller anden grund ikke følker at han kan snakke med ano. om det...
 der kan være så utrolig mange grunde man bliver også lige nød til at glemme at han også har en side af sagen som ikke bliver fortalt...

Nu var det jo ikke møntet på om han støttede vægttab eller ej...et vægttab kan man ikke give andre end sig selv ansvar for.

Men at man ikke ønsker at gøre noget aktivt for at ændre et mønster det er i min verden at melde sig ud, eller måske slet ikke at melde sig ind.
Og mange steder er parterapi gratis..

Knus Eva..

uskyld mig, men jeg kan overhovedet ikke se at det skulle være en grund at forlade et parforhold for. Prøv lige at høre det selv:


Person1: Hvorfor gik I fra hinanden?
Dig: Fordi han puttede for meget fløde i maden
Person1. Jamen, var der ikke andet?
Dig: Jo, generelt lavede han for fed mad.
Person1: Åh, nå. Var der ikke andre grunde?
Dig: tjo, altså jeg ville jo gerne tabe mig, og jeg synes ikke han støttede mig nok, når han nu lavede fed mad.
Person1: Så et var altså fordi han lavede for fed mad, at du valgte at jeres fællesbarn skulle vokse op som 'skilsmisse-barn' ?
Dig: Ja.


Ja, jeg har jo sagt min mening. Jeg synes det lyder tåbeligt! Hvis man går fra hinanden af sådan en grund, så havde jeg de første 1000 grunde til at gå fra min mand. (ja, indrømmet, hvert år til jul når vi overhovedet ikke kan blive enige om hvordan vi skal holde jul, så ønsker jeg ham derhen hvor peberet gro, og jeg ville ønske at jeg aldrig var blevet gift med ham. Men jeg kunne ALDRIG drømme om at gå fra ham af den grund. -også selvom det går mig vildt meget på at vores 3 børn ikke får den jul, som jeg synes de skal have!).

Hvis du gerne vil tabe dig, få et nyt job, tage en uddannelse, gå til blomsterbinding eller hvad det nu er du gerne vil med dit liv, så er det altså DIT ansvar, og ikke din kærestes!!!

For 20 år siden (gulp, tænk at det er så længe siden!) boede jeg i kollektiv og ville gerne tabe mig. Det gjorde jeg, men jeg gjorde det da selv!!! jeg bad ikke alle i kollektivet om at lave fedtfattig mad, fordi nu ville jeg gerne tabe mig. Det kunne jeg da ikke forvente af dem! Når de lavede fed mad, måtte jeg enten lave lidt til mig selv (og det gad jeg ikke!) eller også måtte jeg bare spise meget lidt af deres mad og når jeg så senere på aftenen blev sulten, så måtte jeg spise lidt ekstra mad (altså sunde alternativer som frugt, en rugbrødsmad osv.)

Det er ikke din kærestets ansvar at du har taget på og det er ikke hans ansvar om du taber dig! Så er den ikke længere.

Ja, det er altså bare min mening, men du bad jo også om vores mening.

Anonym skriver:

Jeg er lidt interesseret i jeres mening.

Vi har lidt små problemer eller mange i vores forhold og syntes også det går meget udover vores  barn.
Og en af de ting der går mig meget på er at jeg gerne vil tabe mig, men han støtter overhovedet ikke. når han laver mad så kommer der altid godt med fede sager i og ikke altid han siger det men kan jo smage det.

Kan man gå fra en kæreste far til ens barn for det? Eller vil i mene at man er for stor snudet hvis man gør det?
Altså er jo ens krop og ens fremtid.


Er anonym da jeg ikke er helt ude i omgangs kredsen med at vi køre i en mørk zone i vores forhold.

Hvad synes du selv er bedst :
at jeres barn er sammen med 2 forældre der skændes
Eller at forældrene er hver for sig - Så kommer barnet til 2 glade forældre...

Det er dig selv der vurdere det...

WiitrioeN skriver:



kan så meget genkende det... spøger nok dum men hvor gammel er jeres barn og kan han evt. have en depri?

Over 1 år gammel.

Har tænkt på det faktisk, men er jo ikke nemt når han ikke vil gøre noget ved det

Mumto3 skriver:

uskyld mig, men jeg kan overhovedet ikke se at det skulle være en grund at forlade et parforhold for. Prøv lige at høre det selv:


Person1: Hvorfor gik I fra hinanden?
Dig: Fordi han puttede for meget fløde i maden
Person1. Jamen, var der ikke andet?
Dig: Jo, generelt lavede han for fed mad.
Person1: Åh, nå. Var der ikke andre grunde?
Dig: tjo, altså jeg ville jo gerne tabe mig, og jeg synes ikke han støttede mig nok, når han nu lavede fed mad.
Person1: Så et var altså fordi han lavede for fed mad, at du valgte at jeres fællesbarn skulle vokse op som 'skilsmisse-barn' ?
Dig: Ja.


Ja, jeg har jo sagt min mening. Jeg synes det lyder tåbeligt! Hvis man går fra hinanden af sådan en grund, så havde jeg de første 1000 grunde til at gå fra min mand. (ja, indrømmet, hvert år til jul når vi overhovedet ikke kan blive enige om hvordan vi skal holde jul, så ønsker jeg ham derhen hvor peberet gro, og jeg ville ønske at jeg aldrig var blevet gift med ham. Men jeg kunne ALDRIG drømme om at gå fra ham af den grund. -også selvom det går mig vildt meget på at vores 3 børn ikke får den jul, som jeg synes de skal have!).

Hvis du gerne vil tabe dig, få et nyt job, tage en uddannelse, gå til blomsterbinding eller hvad det nu er du gerne vil med dit liv, så er det altså DIT ansvar, og ikke din kærestes!!!

For 20 år siden (gulp, tænk at det er så længe siden!) boede jeg i kollektiv og ville gerne tabe mig. Det gjorde jeg, men jeg gjorde det da selv!!! jeg bad ikke alle i kollektivet om at lave fedtfattig mad, fordi nu ville jeg gerne tabe mig. Det kunne jeg da ikke forvente af dem! Når de lavede fed mad, måtte jeg enten lave lidt til mig selv (og det gad jeg ikke!) eller også måtte jeg bare spise meget lidt af deres mad og når jeg så senere på aftenen blev sulten, så måtte jeg spise lidt ekstra mad (altså sunde alternativer som frugt, en rugbrødsmad osv.)

Det er ikke din kærestets ansvar at du har taget på og det er ikke hans ansvar om du taber dig! Så er den ikke længere.

Ja, det er altså bare min mening, men du bad jo også om vores mening.

Tror du misforstod den lidt, vægt tabet var en af grundene.

Men ja hvis det kun handlede om det kunne jeg godt se det ja måske lidt komiske i det

Dutte84 skriver:



Hvad synes du selv er bedst :
at jeres barn er sammen med 2 forældre der skændes
Eller at forældrene er hver for sig - Så kommer barnet til 2 glade forældre...

Det er dig selv der vurdere det...

Ja det er rigtigt

Anonym skriver:



Over 1 år gammel.

Har tænkt på det faktisk, men er jo ikke nemt når han ikke vil gøre noget ved det

få ham til læge og tag med og få jer en god snak med jeres læge, det kan være i har brug for at få at vide om det er det der ligger til grund og misforstå mig ikke, kan godt se det fra din side af men den måde du lige hurtigt beskrev din mand på lød præcis som jeg vil have sagt om min mand for 1 år siden og der havde han nemlig en depri. og bare det at få det konstateret hjalp rigtig meget, og hvis man har sådan en er det skisme ikke let at overskue andre end sig selv...

og der er så meget hjælp at hente hvis det er tilfældet...
Forlang det af ham og inden du gør det så ring og bestil en tid ved lægen som du ved han kan nå, søger for der er nogen der passer den lille imens for så har han igen grund til at afslå hvis det hele er planlagt på forhånd