Jeg troede at jeg ville elske mit barn?

Anonym skriver:

Hej.. 

Jeg har fået den skønneste lille pige for 2,5 måned siden. Hun er helt perfekt og jeg elsker hende! 

Men... 

Jeg synes altså ikke jeg er i den her store "love bubble" som alle snakker om?

jeg gider ikke at sidde og bare kigge på hende i flere timer? 

Jeg kan godt blive træt af hende.. 

Og sådan synes jeg ikke det lyder på andre mødre med nyfødte. 

Jeg elsker hende, men er altså ikke i den her symbiose tilstand.. 

Hvordan var det for jer andre? 

Det er HELT normalt, jeg ville ønske nogen havde fortalt mig at så mange har det på samme måde.

Men ned nr 2 følte jeg de "rigtige" følelser fra 1 øjeblik

Anonym skriver:

Hej.. 

Jeg har fået den skønneste lille pige for 2,5 måned siden. Hun er helt perfekt og jeg elsker hende! 

Men... 

Jeg synes altså ikke jeg er i den her store "love bubble" som alle snakker om?

jeg gider ikke at sidde og bare kigge på hende i flere timer? 

Jeg kan godt blive træt af hende.. 

Og sådan synes jeg ikke det lyder på andre mødre med nyfødte. 

Jeg elsker hende, men er altså ikke i den her symbiose tilstand.. 

Hvordan var det for jer andre? 

Jeg havde det på samme måde. Syntes ikke at det var specielt spændende at være på barsel. Og helt ærligt: Små babyer er da søde nok, men kedelige i længden. Det er min personlige holdning.  Og jeg kender MANGE kvinder der har det på samme måde. Så du er bestemt ikke alene. 

Det bliver så ekstremt meget sjovere når din lille baby begynder at kunne kravle, gå, tale og lige pludselig er et selvstændigt tænkende menneske som man kan føre sjove og spændende samtaler med. Min dreng bliver 4 lige om lidt, og det er bare skidesjovt at være mor nu. 

Jeg ville snakke med sundhedsplejersken om dine følelser og tanker. Jeg var helt forelsket i min lille pige fra start, og kunne og kan stadig sidde timevis og bare betragte hende. Men når hun havde grædt 3 timer i streg, så kunne jeg godt blive lidt træt af hende og ør i hovedet, det er helt normalt. Vi er alle forskellige mødre, og følelser kan vi ikke rigtig styrer, og der er sikkert nogle der har det på samme måde som dig. Synes alligevel det er lidt underligt du ikke føler den der symbiose og lille bobbel med din datter. 

Det er overhovedet ikke underligt. Det er helt normalt. Jeg var heldig at have både en rigtig god sundhedsplejerske og en super mødregruppe hvor det var helt okay at snakke om den slags "forbudte" følelser. Men det er sgu synd for kvinder som går rundt og tror at de er unormale, når der er rigtig mange kvinder der deler deres oplevelse af at blive mor.

Anonym skriver:

Hej.. 

Jeg har fået den skønneste lille pige for 2,5 måned siden. Hun er helt perfekt og jeg elsker hende! 

Men... 

Jeg synes altså ikke jeg er i den her store "love bubble" som alle snakker om?

jeg gider ikke at sidde og bare kigge på hende i flere timer? 

Jeg kan godt blive træt af hende.. 

Og sådan synes jeg ikke det lyder på andre mødre med nyfødte. 

Jeg elsker hende, men er altså ikke i den her symbiose tilstand.. 

Hvordan var det for jer andre? 

Hmm ... 

Generelt hører man mere om den store love-bobbel end om det modsatte ... Jeg er dog overbevist om at begge dele er lige normalt ...

Der er bare ikke mange der deler at de netop ikke er totalt forelskede i deres baby - måske fordi de som du føler sig forkerte ...  

Det er hårdt at få baby og jeg har hørt flere sige at de mest af alt er overrasket over hvor lang tid der går før den dybe moderkærlighed dukker op ... Ja baby er da både sød og fin og alt muligt ... Men mest af alt er det hårdt og lidt urealistisk at det er ens egen  

Tak fordi du deler din vinkel - så flere kan se det er helt normalt  

modesty skriver:

Det er overhovedet ikke underligt. Det er helt normalt. Jeg var heldig at have både en rigtig god sundhedsplejerske og en super mødregruppe hvor det var helt okay at snakke om den slags "forbudte" følelser. Men det er sgu synd for kvinder som går rundt og tror at de er unormale, når der er rigtig mange kvinder der deler deres oplevelse af at blive mor.

JEG synes det er underligt. Det skal du ikke irettesætte. Jeg skriver også at mange sikkert har det som hende. 

Saphiira skriver:

Hvorfor er det underligt?  

til fødselsforberedelse fik vi at vide at det var meget normalt. Ved nogle kunne der endda gå over 1 år før det kom, men at det er meget normalt. 

 

Hvis jeg ikke vidste det, så ville jeg tro, at jeg var underlig. Jeg synes faktisk man burde gå mere op i at fortælle forældre at det er ganske normalt. 

Jeg synes det virker underligt at man ikke føler den der symbiose overhovedet, måske fordi jeg ikke kan forstå det. Min tanke var om hun kunne have noget reaktion efter fødslen siden hun også oplever at bliver meget træt af sit barn. Det var ikke ondsindet ment, det jeg skrev til TS. 

God-mor skriver:

Jeg synes det virker underligt at man ikke føler den der symbiose overhovedet, måske fordi jeg ikke kan forstå det. Min tanke var om hun kunne have noget reaktion efter fødslen siden hun også oplever at bliver meget træt af sit barn. Det var ikke ondsindet ment, det jeg skrev til TS. 

Ahh på den måde. Jeg kan godt forstå det kan være svært at sætte sig ind i det, når man ikke selv har prøvet det 

det er derfor jeg tror, at det er vigtigt at fortælle nybagte forældre at det er normalt. 

Jeg var faktisk skuffet over mig selv, men det var så urealistisk for mig, at det var MIT barn og jeg var blevet mor. 

Hvis jordmødrene ikke havde brugt meget tid på at snakke om det, så havde jeg troede, at jeg var helt unormal. 

Saphiira skriver:

Ahh på den måde. Jeg kan godt forstå det kan være svært at sætte sig ind i det, når man ikke selv har prøvet det 

det er derfor jeg tror, at det er vigtigt at fortælle nybagte forældre at det er normalt. 

Jeg var faktisk skuffet over mig selv, men det var så urealistisk for mig, at det var MIT barn og jeg var blevet mor. 

Hvis jordmødrene ikke havde brugt meget tid på at snakke om det, så havde jeg troede, at jeg var helt unormal. 

Det er nok svært at sætte sig ind i når man ikke selv har prøvet det, eller kender nogle der har prøvet det. Det er også derfor jeg skrev at jeg synes det var underligt (men på den bekymrende måde) såsom om TS havde en efterføddelsreaktion. Det er da super godt at snakke åbent om det, så man ikke føler sig forkert som mor. Jeg skrev også at alle mødre er forskellige og man oplever jo bare tingene forskelligt.