*G*
Ja, en halv pizza lyder godt nok helt vildt. Måske er det også lidt overdrevet, og de pizza'er var nu heller ikke særligt store. Men jeg har aldrig hverken før eller siden set hende spise så meget på en gang. Så den må åbenbart bare have været guf :P
Jeg var godt nok også lidt nervøs for hvordan hendes mave ville klare det. Men det gik heldigvis fint :) Nu var den heldigvis heller ikke særlig krydret, og kun med kødsovs. Ingen ost, oregano osv. Men jeg havde godt nok heller ikke regnet med at hun kunne spise selv. Jeg startede med at give hende små bitte stykker som hun kunne smage, men hun blev helt utålmodig. Så jeg klappede en slids sammen som hun så selv kunne sidde og gnaske lidt i. Og før jeg vidste af det, var den bare væk. Jeg bukkede mig endda ned under bordet, for at se om det hele var havnet på gulvet (hvilket jeg havde regnet med). Men det var det tilsyneladende ikke (?) Hun var så ivrig efter at få noget mere. Jeg prøvede at lokke hende af med noget vand, men hun rækte stadig ud efter mere pizza. Så jeg gav hende et stykke mere, som så også forsvandt helt.
Men dagen efter spiste hun faktisk ikke rigtig noget. Hun plejer eller's at være glad nok for morgenmad, men ikke lige den morgen. Wonder why *G*
Jeg var meget ekstrem med den første når det gælder mad. Han fik den samme grød flere pakker i streg, før vi prøvede en ny smag osv. Og jeg var meget påpasselig med hvad han fik og ikke fik. Der var bestemt ikke noget der var krydret, saltet osv. Og han fik ikke noget med løg, kål osv. Men med nr.2 her, tager jeg det ikke så tungt. Så hun får næsten lov til at smage alt. Hun er også meget anderledes end han var, hvilket vores sundhedsplejerske også tidligt observerede. Hver gang der var en der tog noget i munden, ville Anna have det samme. Så i starten var det lidt med at "snyde" når der var noget, som hun bestemt ikke skulle ha'. Jeg havde så tit en babyske med lidt mos på liggende på tallerknen, som hun så fik at sutte på i stedet.
Måske har det også noget at gøre med at de andre baby'er i mødregruppen er et par måneder ældre. Så det har næsten været naturligt at følge efter ligeså snart det var ansvarligt. Men vi har så nok fået indhentet dem måske. Jeg kan huske at jeg gik og glædede mig til at hun måtte få vand direkte fra hanen af, og til at hun måtte få banan. Da vi så endelig nåede dertil, ville hun bare ikke ha' banan :( Huskede eller's at det var så dejlig nemt at have en banan med i pusletasken når man var ude.
Alt det som jeg husker min dreng var helt vild med, har jeg bare ikke kunnet få hende til at spise. Dvs. Havregrød, øllebrød, æblgrød osv. Da vores dreng var baby stod jeg selv og lavede mos til ham. Jeg kogte grøntsager og kartofler i store stil, og blandede mælkerstatningspulver og lurpak smør i og blændede og mosede derud af. Alle de gange jeg har prøvet at blænde eller mose noget til Anna, har hun nægtet at spise det. Men fik hun tilbudt det i små bider, så tog hun gerne imod. Så hun vil åbenbart have noget der kan tygges på. Jeg har desværre ingen videnskabelig forklaring på hvorfor hun er sådan, men sådan er hun altså bare. Jeg synes selv det er meget underligt. Men kan jeg få hende til at spise kogte kartofler, grøntsager og kød i små bider uden problemer. Så er der vel heller ikke noget galt i det. Jeg synes ikke det er kampen værd at skulle sidde og tvinge hende til at spise noget der er most eller blændet, hvis hun nu ikke vil. Men der er nu ret underligt at skulle lægge nogle kogte kartofler til side til hende, når vi andre får kartoffelmos. Hun er eller's lige begyndt at spise banan nu, dejligt :D Dog ikke most. Hun spiser den som vi andre spiser af en banan.
Løber igen.
Hygge :)
Anmeld
