Anonym skriver:
Altså det er en lidt tovholderagtig stilling, hvor jeg er ret meget i tvivl om præcis hvad man skal. Jeg tror jeg vil kunne lære det hele, men jeg ved jo ikke om jeg KAN svare pt.
Bliver også i tvivl om jeg virker bedre end jeg er i ansøgningen, hvad nu hvis jeg intet ved? så jeg tænker selvfølgelig også at jeg rigtigt gerne ville have haft bare en enkelt dag til at tænke mig om inden jeg skal af sted.
Det er nemlig ikke en stilling sådan 100% indenfor mit fag, så derfor er jeg meget i tvivl om jeg kan 
Men der er vel ikke andet at gøre end at indrømme jeg ikke kan, hvis det er sådan jeg føler og så ellers bare tage det med så oprejst pande som muligt..
Jeg er også nyuddannet, har været til en del jobsamtaler og er også blevet tilbudt en del jobs.
Min erfaring i den slags situationer er, at det er RIGTIG vigtigt, ikke at sige, at du ikke kan / ikke ved det. Det er meget bedre at svare forkert (altså, det afhænger garanteret 100 % af, hvilket job det drejer sig om. Det gælder garanteret ikke for f.eks. læger 
).
Men hvis jeg bliver spurgt om noget, jeg ikke kan svare på umiddelbart, har jeg god erfaring med at tænke højt, og sige noget ala "hm, jeg tænker, at det ville være godt at gøre sådan og sådan, pga. sådan og sådan". Altså starte ud med noget - måske bare et gæt. Så er det tit, at intervieweren hjælper en i den rigtige retning.
Jeg har i øvrigt lagt mærke til, at jeg til de samtaler, hvor jeg ikke fik jobbet i højere grad var usikker og gav udtryk for, at jeg var i tvivl. Og til de samtaler, hvor jeg efterfølgende fik jobbet "spillede" jeg i højere grad selvsikker - også selvom jeg måske var i tvivl og givetvis også svarede forkert. 
