Suk så skete det at jeg måtte tage valget

kesuh skriver:

Ja puha.. Den dag glæder jeg mig sgu ikke til med et familiemedlem

men ja en nem måde er det jo nok et eller andet sted i forhold til et familiemedlem

 

altså ved også godt hund er familie men ja håber du ved hvad jeg mener

Min datter var næsten 4 da hun mistede sin lillesøster og hun tog det som børn gør: nedefra og op. Vidste ikke hvad jeg skulle sige, men for hende var det meget let. Lillesøster var død og ikke en masse snak uden om. Om aftenen var der den smukkeste lyserøde solnedgangs himmel, min datter sad og tegnede og udbrød: se nu tegner lillesøster også. Og den har hængt fast, når himlen slår ud i farver så er det Lia der maler himlen - hun fik vist ideen fra bjørne brødre.

Fik dog den gang rådene ikke at tale om at døde sov, og også få forklaret meget specifikt at nej der var ikke "bare" sygdom, for så kan barnet blive bange for st blive syg. Og heller ikke fordi hun/han gammel, for så kan verden bryde sammen hvis en siger: mormor er gammel.

kesuh skriver:

Jeg var ude ved hans mormor og morfar og valgte at fortælle ham det om formiddagen. Kaldte bare på ham da han havde forladt sin leg.. Såen lidt godt timet. Tog ham op på skødet og bad ham lytte godt efter og fortalte så stille og roligt hvad der var sket med hende med: Syg, gammel og er kommet i hundehimlen osv.

Uden at jeg brød sammen eller noget, men han har da set jeg har knebet et par tårer når han og jeg har snakket om hende og han savner hende osv, men hatten af for ham, at han tager det så pænt, men han er jo også kun 4 år trods alt hehe

Jeg mener også, at det er okay at han ser dig knibe en tårer. Jeg synes du har tacklet det på en god måde og jeg ville gøre det på samme måde med min 4-årige søn

Sprit25 skriver:

altså ved også godt hund er familie men ja håber du ved hvad jeg mener

Det gør jeg skam ;-) Jeg har desværre selv lagt familiemedlemmer og venner i jorden før.. Selvfølgelig håber jeg ikke min knægt kommer til at opleve det, men det kan ikke undgås heh

lineog4 skriver:

Min datter var næsten 4 da hun mistede sin lillesøster og hun tog det som børn gør: nedefra og op. Vidste ikke hvad jeg skulle sige, men for hende var det meget let. Lillesøster var død og ikke en masse snak uden om. Om aftenen var der den smukkeste lyserøde solnedgangs himmel, min datter sad og tegnede og udbrød: se nu tegner lillesøster også. Og den har hængt fast, når himlen slår ud i farver så er det Lia der maler himlen - hun fik vist ideen fra bjørne brødre.

Fik dog den gang rådene ikke at tale om at døde sov, og også få forklaret meget specifikt at nej der var ikke "bare" sygdom, for så kan barnet blive bange for st blive syg. Og heller ikke fordi hun/han gammel, for så kan verden bryde sammen hvis en siger: mormor er gammel.

Uff det er jeg ked af at høre, men jeg tror vi undervurderer vores små nogle gange..  

Jeg har prøvet den der med at nu sover fluen, fordi jeg fandt en død flue  og så vender knægten sig rundt og kigger underligt på mig og siger : far den er altså død! Fordi jeg klaskede den med fluesmækkeren... Nå jamen godt ord igen så heh.

Jeg tror kun det er ved omkring de 2-3 årige den med at "sove" virker. 

Dog alle de gode råd, de kan næsten skræmme en.. Man skal bare sørge for at få det formuleret korrekt.  Selvfølgelig undlod jeg at fortælle knægten om at hun brækkede blod op og peb osv.. Al sådan noget unødvendigt blev skåret væk, så det blev bare til rigtig rigtig syg og gammel for en hund i den stil der.