Suk så skete det at jeg måtte tage valget

Så skete det forfærdelige at jeg måtte aflive min 8 årige gamle hund pga kortvarig sygdom, der decideret tog livet af hende time for time.. 2 dage tog det for hende at sygne hen og jeg vågede over hende i køkkenet en hel nat.

Det var her fredag den 4/9 kl 4 om morgenen jeg besluttede mig for at nu var det slut.

Jeg fortalte det så til min søn om lørdagen, da jeg lige skulle have svedt det ud inden jeg fik ham fredag eftermiddag

Han tog det dog overraskende pænt, men han er da begyndt at bearbejde det lidt og vi har snakket en smule om det. Det dukker op engang i mellem. Hvad der sker med både dyr og mennesker når vi dør. Dog så har han da kommet med lidt tårer og sagt han savner hende.

Hvordan har i selv tacklet det med at få tingene forklaret på en fornuftig måde? Hvordan har jeres børns reaktion været?

kesuh skriver:

Så skete det forfærdelige at jeg måtte aflive min 8 årige gamle hund pga kortvarig sygdom, der decideret tog livet af hende time for time.. 2 dage tog det for hende at sygne hen og jeg vågede over hende i køkkenet en hel nat.

Det var her fredag den 4/9 kl 4 om morgenen jeg besluttede mig for at nu var det slut.

Jeg fortalte det så til min søn om lørdagen, da jeg lige skulle have svedt det ud inden jeg fik ham fredag eftermiddag

Han tog det dog overraskende pænt, men han er da begyndt at bearbejde det lidt og vi har snakket en smule om det. Det dukker op engang i mellem. Hvad der sker med både dyr og mennesker når vi dør. Dog så har han da kommet med lidt tårer og sagt han savner hende.

Hvordan har i selv tacklet det med at få tingene forklaret på en fornuftig måde? Hvordan har jeres børns reaktion været?

 

Jeg har ikke stået i samme situation, men i forhold til min 4-årige søn ville jeg vælge den - i mine øjne - helt børnevenlige version, at hunden er blevet rigtig gammel og syg, og at han/hun nu er i himlen og desuden svare på de spørgsmål, der kommer. 

Hvor gammel er din søn?

Forresten er jeg rigtig ked af at høre med din hund. Det er ikke rart at skulle sige farvel til en trofast ven efter så mange år. 

kesuh skriver:

Så skete det forfærdelige at jeg måtte aflive min 8 årige gamle hund pga kortvarig sygdom, der decideret tog livet af hende time for time.. 2 dage tog det for hende at sygne hen og jeg vågede over hende i køkkenet en hel nat.

Det var her fredag den 4/9 kl 4 om morgenen jeg besluttede mig for at nu var det slut.

Jeg fortalte det så til min søn om lørdagen, da jeg lige skulle have svedt det ud inden jeg fik ham fredag eftermiddag

Han tog det dog overraskende pænt, men han er da begyndt at bearbejde det lidt og vi har snakket en smule om det. Det dukker op engang i mellem. Hvad der sker med både dyr og mennesker når vi dør. Dog så har han da kommet med lidt tårer og sagt han savner hende.

Hvordan har i selv tacklet det med at få tingene forklaret på en fornuftig måde? Hvordan har jeres børns reaktion været?

 

Det er jeg ked af på jeres vegne, det er bare så hårdt  Fandt i ud af hvad hun fejlede?

Jeg tror også jeg ville vælge at snakke om at hun er i himlen og har det godt igen. Også selv om vi ikke rigtigt er kristne og jeg ved mange nok vil synes det er dobbeltmoralsk. Og det er jo ikke som sådan løgn, for hvem.ved  

Men det kommer måske også lidt an på barnets alder, hvad man kan fortælle.

Jeg faldt lige over en artikel hvor Lola udtaler følgende Jf. Nedenstående. Hun udtaler i samme artikel, at man skal være klar til at tage snakken, så man f.eks. Ikke bryder grædende sammen. Kom til at tænke på dit indlæg.

Hvis du vil læse hele artiklen kan du finde den her:

http://voresborn.dk/psykologi/er-der-hul-igennem-hvad-siger-du-mor-2

Mamalou skriver:

Jeg har ikke stået i samme situation, men i forhold til min 4-årige søn ville jeg vælge den - i mine øjne - helt børnevenlige version, at hunden er blevet rigtig gammel og syg, og at han/hun nu er i himlen og desuden svare på de spørgsmål, der kommer. 

Hvor gammel er din søn?

 

Han er 4 år..

Jeg valgte at sige hun er kommet op i hundehimlen. Han kunne så ikke forstå hvordan hun så kunne være begravet. Så måtte jeg forklare, at hendes sjæl er kommet i himlen og kroppen er begravet..  Lidt ala løvernes konge version Så bliver vores kroppe til græs og den dur der. Den forstod han meget bedre..

Christine skriver:

Det er jeg ked af på jeres vegne, det er bare så hårdt  Fandt i ud af hvad hun fejlede?

Jeg tror også jeg ville vælge at snakke om at hun er i himlen og har det godt igen. Også selv om vi ikke rigtigt er kristne og jeg ved mange nok vil synes det er dobbeltmoralsk. Og det er jo ikke som sådan løgn, for hvem.ved  

Men det kommer måske også lidt an på barnets alder, hvad man kan fortælle.

Nej det gjorde vi ikke.

Symptomerne pegede på flere forskellige ting.. Det var en ret grov omgang. Hun gik og kastede/brækkede nærmest størknet blod op og kunne ikke gøre noget til sidst og væltede rundt og gad ikke jagte kattene eller spise.. Drak en masse men kunne intet holde i sig.. Hun skrumpede ind til ingenting på 2 dage..

Dyrlægen anede ikke sine gode råd desværre i starten. Han gav hende to dage til at komme i bedring efter nogle indsprøjtninger ellers var det til røntgen osv. Opkast med blod startede først da jeg kom op til hende Torsdag middag.. Jeg bor på fyn og hun boede i Randers. Hun boede hos de gamle pga jeg ikke havde plads til hende mere efter bruddet med min eks for 3 år siden.

Det var hårdt at se en man har opfostret og taget sig af gå til på den måde.. Det er ikke min første hund jeg mister lige pludselig, men ved hende her gjorde det sgu mere ondt end sædvanligt.

Ja forklaring omkring hundehimlen fik han fortalt og vi har været henne med blomster (knægtens eget forslag), hvor hun er begravet.. men af en 4 årig, så er han meget skarp

kesuh skriver:

Han er 4 år..

Jeg valgte at sige hun er kommet op i hundehimlen. Han kunne så ikke forstå hvordan hun så kunne være begravet. Så måtte jeg forklare, at hendes sjæl er kommet i himlen og kroppen er begravet..  Lidt ala løvernes konge version Så bliver vores kroppe til græs og den dur der. Den forstod han meget bedre..

Se det som en "nem" måde at lærer ham at takle sorg og død. En dag er det jo nok bedsteforældre også er det sgu lidt nemmere med en hund. Taler af erfaring

Mamalou skriver:

Jeg faldt lige over en artikel hvor Lola udtaler følgende Jf. Nedenstående. Hun udtaler i samme artikel, at man skal være klar til at tage snakken, så man f.eks. Ikke bryder grædende sammen. Kom til at tænke på dit indlæg.

Hvis du vil læse hele artiklen kan du finde den her:

http://voresborn.dk/psykologi/er-der-hul-igennem-hvad-siger-du-mor-2

Jeg var ude ved hans mormor og morfar og valgte at fortælle ham det om formiddagen. Kaldte bare på ham da han havde forladt sin leg.. Såen lidt godt timet. Tog ham op på skødet og bad ham lytte godt efter og fortalte så stille og roligt hvad der var sket med hende med: Syg, gammel og er kommet i hundehimlen osv.

Uden at jeg brød sammen eller noget, men han har da set jeg har knebet et par tårer når han og jeg har snakket om hende og han savner hende osv, men hatten af for ham, at han tager det så pænt, men han er jo også kun 4 år trods alt hehe

Sprit25 skriver:

Se det som en "nem" måde at lærer ham at takle sorg og død. En dag er det jo nok bedsteforældre også er det sgu lidt nemmere med en hund. Taler af erfaring

Ja puha.. Den dag glæder jeg mig sgu ikke til med et familiemedlem

men ja en nem måde er det jo nok et eller andet sted i forhold til et familiemedlem