Råd til at få det første barn?

Smølfine123 skriver:

Jeg vil tilføje at der er en risiko for at I bliver alene forældre på sigt når I starter tidligt med børn.

man udvikler sig meget mellem 20-26 og her kan I vokse fra hinanden. Statestikken er hård mht par der får børn tidligt. 

Det er da ikke en god grund til ikke at få børn at man måske går fra hinanden ude i fremtiden det kan man lige så vel gøre som 30 åri som man kan som 20 åri. 

Til ts vis i selv føler for at få børn nu syntes jeg da bare i skal gøre det og ikke tænke på hvad alle andre siger og mener jeg er selv 23 år og venter barn Nr 2 

Jeg vil tilføje at der er en risiko for at I bliver alene forældre på sigt når I starter tidligt med børn.

man udvikler sig meget mellem 20-26 og her kan I vokse fra hinanden. Statestikken er hård mht par der får børn tidligt. 

Det var da noget mærkeligt noget og skrive? Der er ingen det kan vide hvad fremtiden bringer. Mange af mine bekendtes forældre Gik fra hinanden da ungerne begyndte og flytte hjemmefra.... Dvs de har været i 40-50'erne..... Jeg selv fik min første som 17 årig og nr 2 som 20 årig, og jeg er gift med deres far ... Bliver vi gamle sammen? Det håber jeg ! Men man kan aldrig vide sig sikker... Mine bedsteforældre blev gift da de begge var 20 og har lige haft guldbryllup . Min morbror er lige blevet skilt fra moren til hans 3 drenge, efter mange mange år, og de er i slut 40 og start 50'erne. 

Når, til spørgsmålet, jo lavere indkomst og jo mere ustabil den er, jo hårdere er det, børn eller ej. Så det ville jeg klart have ekstra i mente , jeg taler af erfaring ! så snak det ordentligt igennem, og følg jeres sunde fornuft og derefter jeres hjerter . Man kan sagtnes få det til og løbe rundt på lav indkomst, men vil tænke ekstra nøje over det hvis der på nogen måder er uvished om indtægterne osv i nærmeste fremtid... 

Smølfine123 skriver:

Jeg vil tilføje at der er en risiko for at I bliver alene forældre på sigt når I starter tidligt med børn.

man udvikler sig meget mellem 20-26 og her kan I vokse fra hinanden. Statestikken er hård mht par der får børn tidligt. 

Der er vel en risiko ligemeget hvornår du får børn, om du får dem som 16, 20, 25, 30 eller 40.

Hvorfor skal du fortælle sådan noget til unge mennesker, der spørg om råd til det første barn, ikke hvad risikoen er for at de går fra hinanden?

Leneur skriver:

Hvorfor ikke det? 

Det må da være ens livsfundament, at man har en indkomst som man på en eller anden måde selv sørger for kommer.

Så må man sørge for at komme i arbejde eller i uddannelse, før man planlægger børn. 

Jeg synes det er totalt uansvarligt andet, og jeg bliver dybt, dybt forarget når folk på kontanthjælp planlægger graviditet.

Beklager det var ikke for at komme malurt i bægret. Ja man kan sagtens gå fra hinanden når man møder hinanden som 30+... Men sandsynligheden for at man ved lidt mere om hvad man vil med livet og parforhold er større.

min pointe var at når der er økonomiske overvejelser og der er uddannelse, hvor man typisk udvikler sig meget - så er det måske ikke så tosset at vente og se hvor man står efter 4-5 år.

Smølfine123 skriver:

Jeg vil tilføje at der er en risiko for at I bliver alene forældre på sigt når I starter tidligt med børn.

man udvikler sig meget mellem 20-26 og her kan I vokse fra hinanden. Statestikken er hård mht par der får børn tidligt. 

Tror vidst generelt statistikken er hård i dag. En skilsmisseprocent der nærmer sig 50 procent er vel meget sigende.

min mand og jeg fik vores første barn, da jeg var 23 og han var 22. Vi havde været sammen i 6 år. I dag har vi endnu et barn sammen og er gift. Jeg synes at det er en fordel at få børn tidligt (måske 20 år er lige tidligt nok, men det afhænger jo at menneskene)

EBK skriver:

Det må da være ens livsfundament, at man har en indkomst som man på en eller anden måde selv sørger for kommer.

Så må man sørge for at komme i arbejde eller i uddannelse, før man planlægger børn. 

Jeg synes det er totalt uansvarligt andet, og jeg bliver dybt, dybt forarget når folk på kontanthjælp planlægger graviditet.

Jeg synes det er en snæversynet udmelding at komme med. Nogen kan være barnløse men kan miste deres job mens de er i behandling. Skal de så sætte projektet på stand-by, selvom de har prøvet i mange år? 

Andre kan være fejlplaceret i systemet, jeg selv incl. og er igang med et ressourceforløb, som forhåbentligt ender ud i en førtidspension grundet fysiske og psykiske skavanker. Jeg kommer aldrig i arbejde igen. Mener du så at jeg ikke skulle have et barn, fordi jeg ikke kan forsørge mig selv? 

Andre igen vil bare gerne have et barn og søger på livet løs efter job men kan ikke finde et og ved ikke hvornår de gør men de skal åbenbart heller ikke have et barn? 

Jeg ville da gerne være mine skavanker foruden og forsørge mig selv men at sige at jeg ikke må få et barn pga det er da langt ude i hampen og jeg kan sagtens tage vare på mit barn på trods af skavankerne og så er jeg ovenikøbet alenemor GISP.

Der findes sikkert mange andre scenarier med folk der af den ene eller anden grund er forsørget af staten men stadig gerne vil have et barn og det skal de da have lov til, så længe de kan tage vare på det... 

EBK skriver:

Det må da være ens livsfundament, at man har en indkomst som man på en eller anden måde selv sørger for kommer.

Så må man sørge for at komme i arbejde eller i uddannelse, før man planlægger børn. 

Jeg synes det er totalt uansvarligt andet, og jeg bliver dybt, dybt forarget når folk på kontanthjælp planlægger graviditet.

Forsørger man sig selv når man er under uddannelse? Lige i denne tråd er det to unge mennesker der begge inden barnet kommer til verden vil være uddannede og ikke på kontanthjælp, men derimod åå dagpenge. Dvs. De har lige så store chancer for et arbejde som en under uddannelse har ved endt uddannelse - om det er gode eller dårlige odds for deres uddannelse ved jeg ikke.

Den potentielle mor er færdiguddannet i oktober, og den potentielle far overvejer at påbegynde uddannelse der gør ham i stand til at starte på seminariet. Han er ydermere i den situation som ikke gælder for særlig mange studerende, at ham har en uddannelse til at begynde med og derfor kan tage vagter ved siden af uddannelsen og supplere sin SU - være en del mere selvforsørgende end en "almindelig" studerende".

Så lige i denne historie, synes jeg dine refleksioner virker mere generaliserende end henvendt til netop disse to unge mennesker, for de opfylder jo rent faktisk dine kriterier og ikke på kontanthjælp.

Leneur skriver:

Jeg synes det er en snæversynet udmelding at komme med. Nogen kan være barnløse men kan miste deres job mens de er i behandling. Skal de så sætte projektet på stand-by, selvom de har prøvet i mange år? 

Andre kan være fejlplaceret i systemet, jeg selv incl. og er igang med et ressourceforløb, som forhåbentligt ender ud i en førtidspension grundet fysiske og psykiske skavanker. Jeg kommer aldrig i arbejde igen. Mener du så at jeg ikke skulle have et barn, fordi jeg ikke kan forsørge mig selv? 

Andre igen vil bare gerne have et barn og søger på livet løs efter job men kan ikke finde et og ved ikke hvornår de gør men de skal åbenbart heller ikke have et barn? 

Jeg ville da gerne være mine skavanker foruden og forsørge mig selv men at sige at jeg ikke må få et barn pga det er da langt ude i hampen og jeg kan sagtens tage vare på mit barn på trods af skavankerne og så er jeg ovenikøbet alenemor GISP.

Der findes sikkert mange andre scenarier med folk der af den ene eller anden grund er forsørget af staten men stadig gerne vil have et barn og det skal de da have lov til, så længe de kan tage vare på det... 

Ikke for at tage modet fra dig 

Men hvis du på nogen måder kan klare bare få timer får du ikke førtidspension i dag.

Og hvis du kan klare at være alene med et barn i hverdagen og endda regner med at du kan kare 2 alene  så har du også nogen ressourser der kan bruges på en arbejdsplads.

Så jeg ville ikke regne med en førtidspension - OT men kender selv et par stykker der kæmper med at finde en plads på arbejdsmarkedet pga dårligt helbred og systemmet er hårdt i dag . Og de vil sætte fokus på hvad du kan og ikke på hvad du kan bare så du er forberedt. 

Jeg ville sørge for at have styr på arbejde eller uddannelse før jeg planlagde barn

Den tid du har på dp går hurtigt ,og så er der kun kh og den fortsætter højst sandsynligt med at være gf også i den nye år fordi der mangler penge på budgettet.

Så styr på det og så baby i min verden.