Trøst i vuggestuen

Mor1986 skriver:

Det er bestemt ikke normalt. Men det er absolut heller ikke professionelt af pædagogen. 

Vi havde sidste år vores datter i gæste dag pleje i vuggestue. Og der var en dreng vi kendte lidt som stod og græd meget ulykkeligt. Og det gjorde han længe uden pædagogen ænsede ham. Til sidst sagde jeg (navn) kom her over til mig og så trøstede jeg barnet. Hun så helt forkert ud i hovedet. Men i min verden var det vare ikke okay at barnet stod og græd og blev ignoreret. 

Jeg var også meget tæt på at gå over for at trøste ham, men jeg turde ikke rigtig..var bange for pædagogens reaktion. Sker det igen, så er jeg ligeglad, så lytter jeg til min mavefornemmelse.

Carina:-) skriver:

Så længe man gør det bedste man kan -kan man ikke gøre mere.

Jeg har også tit dårlig samvittighed ,men der er kun mig til at hente og bringe da min mand ikke kan og selv om jeg er bevist om hvor mange timer de er afsted så er ingen af mine glade for at gå i inst og det påvirker mig i min dagligdag og i og med at jeg skynder mig med mit arbejde så jeg kan hente dem igen -

Men vi skal jo arbejde / studere og så må vi også acceptere at vi gør det så godt vi kan med de midler vi har. 

 

Det er super hårdt, når man bare gerne vil det bedste for ens børn. Planen er at finde et deltidsjob når jeg er færdig med min elevuddannelse. Forhåbentlig kan det lade sig gøre. Lige nu går det rigtig godt og min datter virker glad, men hver gang vi har holdt ferie, så er det som at starte forfra. Forstår godt at flere og flere vælger at gå hjemme mens børnene er små.

Anonym skriver:

Jeg havde en oplevelse i min datters vuggestue i morges, som jeg synes var rigtig ubehagelig og jeg har gået og tænkt over det hele dagen.

Da vi kom ind på stuen sad der en dreng på gulvet der var rigtig ulykkelig og kaldte på sin mor. Vi afleverede lidt tidligere end vi plejer, så ingen af min datters (og drengens) pædagoger var kommet. Min datter tig det pænt, men drengen var virkelig ulykkelig, og jeg overhørte at han havde været ked af det i over en halv time. Drengen rækker sine arme ud efter pædagogen og jeg tænker bare: så tag ham dog op! Endelig tager hun ham op, men hun er tydeligvis sur, og siger til ham, at så skal han stoppe med at græde. Og det gør han selvfølgelig ikke. På vej ud af døren hører jeg hende sige: han er billigt til salg.

Min kæreste synes ikke pædagogens måde at håndtere det på var særlig god, men han tænker ikke at det er stort problem. Jeg er mere påvirket. Det er vores første barn, og vores første vuggestue, så jeg ved ikke om jeg bare er lidt sart. Jeg ved at normeringerne er dårlige, men jeg forstår simpelthen ikke hvordan man som pædagog kan være så sur på en to årig dreng, der er ulykkelig.

Er det normalt at børn ikke bliver trøstet i vuggestuer og børnehaver?

 

 

Jeg har oplevet en vuggestue, hvor det var normalt i de dage jeg var der at børnene (især babyerne) græd uden at blive taget op/trøstet. De havde sågar engang et barn for meget - ingen vidste hvilken stue hun hørte til eller tog hende op, før der endeligt var en der sagde "nååååeh ja, ***** er jo blevet afleveret og lagt ud at sove". Det siger måske sig selv at jeg aldrig nåede at efterlade min søn dér uden mig, før han var meldt ud af den igen.

Pga. de dårlige oplevelser har de forsikret mig flere gange i min babys kommende institution om at de ikke lader børnene græde.

Anonym skriver:

Jeg var også meget tæt på at gå over for at trøste ham, men jeg turde ikke rigtig..var bange for pædagogens reaktion. Sker det igen, så er jeg ligeglad, så lytter jeg til min mavefornemmelse.

Det skal du også bare gøre. Pædagogen kan jo et eller andet sted ikke tillade sig at sige noget. Hun kunne jo bare trøste barnet. Men man skal jo nok være forberedt på hun vil sige noget. 

Jeg havde nok bare taget drengen op og trøstet ham, hvis jeg havde tiden - hvis jeg ikke havde, havde jeg hevet fat i en pædagog og bedt vedkommende om at trøste ham.

Når det så er sagt, så er situationer som denne, årsagen til at jeg flyttede begge mine børn til en privat institution, og jeg har aldrig fortrudt det! Private institutioner skal selv tiltrække og fastholde børn, så hvis de ikke er gode, går de konkurs. Det koster fuldstændigt det samme, men der er bare en verden til forskel. Ihvertfald der hvor mine unger kom hen. Der er altid et par hænder og trøst, de voksne er altid i gang med at lege med ungerne, når man kommer - uanset hvornår på dagen. Der er bare rart at være, også som forælder.

Nu har jeg børn der brokker sig, når jeg kommer og henter dem, fordi de ikke er klar til at komme med hjem.

Hvis jeg skulle give alle nybagte forældre et godt råd, ville de være at stole på jer selv og jeres egen intuition. Hvordan fortæller den dig, at du skal handle nu?

Det håber jeg ikke er normalt.

Da min den mindste gik i VS var hun panisk angst for personalet i BH ( BH og VS var sammen fra halv 4 til kvart i 5) og vi kan ikke hente før halv 5. Og hun skreg og var dybt ulykkelig.

der gik en af pigerne der arbejdede i BH selv til lederen og sagde det ikke var okay at hun var utryg, og fik sat ekstra time på VS personalet bare for min datter. Det var sku alligevel stort

Det lyder underligt, sådan noget har jeg aldrig oplevet. 

Men jeg har oplevet børn, som pædagogerne ikke kunne trøste, hvor der kom en naturlig opgivende træthed i tilgangen. De børn skal jo bare hentes. 

Prøv at tale med pædagogerne: Fortæl om episoden, og sig, at du gerne vil ringes til, hvis dit barn græder meget. 

Det er så vigtigt at man er tryg ved sit barn institution. Jeg ville tage det op med nogen, om det er pædagogen på dit barns stue eller lederen er en smagssag. Jeg ville nok tage det op med lederen.

Det ville også give mig ondt i maven hvis det var mig der havde oplevet det. Og som en anden skrev: Lyt til din mavefornemmelse her.

Anonym skriver:

Jeg havde en oplevelse i min datters vuggestue i morges, som jeg synes var rigtig ubehagelig og jeg har gået og tænkt over det hele dagen.

Da vi kom ind på stuen sad der en dreng på gulvet der var rigtig ulykkelig og kaldte på sin mor. Vi afleverede lidt tidligere end vi plejer, så ingen af min datters (og drengens) pædagoger var kommet. Min datter tig det pænt, men drengen var virkelig ulykkelig, og jeg overhørte at han havde været ked af det i over en halv time. Drengen rækker sine arme ud efter pædagogen og jeg tænker bare: så tag ham dog op! Endelig tager hun ham op, men hun er tydeligvis sur, og siger til ham, at så skal han stoppe med at græde. Og det gør han selvfølgelig ikke. På vej ud af døren hører jeg hende sige: han er billigt til salg.

Min kæreste synes ikke pædagogens måde at håndtere det på var særlig god, men han tænker ikke at det er stort problem. Jeg er mere påvirket. Det er vores første barn, og vores første vuggestue, så jeg ved ikke om jeg bare er lidt sart. Jeg ved at normeringerne er dårlige, men jeg forstår simpelthen ikke hvordan man som pædagog kan være så sur på en to årig dreng, der er ulykkelig.

Er det normalt at børn ikke bliver trøstet i vuggestuer og børnehaver?

 

 

Det er i hvert fald ikke normalt i mine børns institution! Havde jeg oplevet det, så havde jeg nok taget en snak med lederen.

Jeg har én gang oplevet at blive ringet op af vores tidligere vuggestue til min ældste, da hun var utrøstelig efter en middagslur. Jeg var der  med det samme - og noget var også helt galt

De havde haft en ung pige som vikar, som ikke havde turde fortælle at min datter var faldet ned af stolen da vi kom. Det fik vi intet at vide om da vi hentede, men måtte ringe tilbage til vuggestuen inden lukketid og spørge hvad der var sket - inden vi havde fat i lægevagten. De havde lagt hende til middagslur, fordi hun var "overtræt" og utrøstelig, næææh min datter havde bare ondt i sin fod og sit hoved, og så kunne de ikke trøste hende da hun vågnede igen 

Den var jeg gået lige direkte til lederen med, den der. Det er på ingen måde i orden og kan ikke undskyldes! Kan godt forstå du er utryg ved at aflevere din datter nu