Trøst i vuggestuen

Jeg havde en oplevelse i min datters vuggestue i morges, som jeg synes var rigtig ubehagelig og jeg har gået og tænkt over det hele dagen.

Da vi kom ind på stuen sad der en dreng på gulvet der var rigtig ulykkelig og kaldte på sin mor. Vi afleverede lidt tidligere end vi plejer, så ingen af min datters (og drengens) pædagoger var kommet. Min datter tig det pænt, men drengen var virkelig ulykkelig, og jeg overhørte at han havde været ked af det i over en halv time. Drengen rækker sine arme ud efter pædagogen og jeg tænker bare: så tag ham dog op! Endelig tager hun ham op, men hun er tydeligvis sur, og siger til ham, at så skal han stoppe med at græde. Og det gør han selvfølgelig ikke. På vej ud af døren hører jeg hende sige: han er billigt til salg.

Min kæreste synes ikke pædagogens måde at håndtere det på var særlig god, men han tænker ikke at det er stort problem. Jeg er mere påvirket. Det er vores første barn, og vores første vuggestue, så jeg ved ikke om jeg bare er lidt sart. Jeg ved at normeringerne er dårlige, men jeg forstår simpelthen ikke hvordan man som pædagog kan være så sur på en to årig dreng, der er ulykkelig.

Er det normalt at børn ikke bliver trøstet i vuggestuer og børnehaver?

Anonym skriver:

Jeg havde en oplevelse i min datters vuggestue i morges, som jeg synes var rigtig ubehagelig og jeg har gået og tænkt over det hele dagen.

Da vi kom ind på stuen sad der en dreng på gulvet der var rigtig ulykkelig og kaldte på sin mor. Vi afleverede lidt tidligere end vi plejer, så ingen af min datters (og drengens) pædagoger var kommet. Min datter tig det pænt, men drengen var virkelig ulykkelig, og jeg overhørte at han havde været ked af det i over en halv time. Drengen rækker sine arme ud efter pædagogen og jeg tænker bare: så tag ham dog op! Endelig tager hun ham op, men hun er tydeligvis sur, og siger til ham, at så skal han stoppe med at græde. Og det gør han selvfølgelig ikke. På vej ud af døren hører jeg hende sige: han er billigt til salg.

Min kæreste synes ikke pædagogens måde at håndtere det på var særlig god, men han tænker ikke at det er stort problem. Jeg er mere påvirket. Det er vores første barn, og vores første vuggestue, så jeg ved ikke om jeg bare er lidt sart. Jeg ved at normeringerne er dårlige, men jeg forstår simpelthen ikke hvordan man som pædagog kan være så sur på en to årig dreng, der er ulykkelig.

Er det normalt at børn ikke bliver trøstet i vuggestuer og børnehaver?

 

 

Nej det er forhåbentligt ikke normalt 

I vores vuggestue bliver alle børn trøstet med det samme, og de går gerne rundt med dem indtil de er klar til at lege igen. Hvis barnet græder meget eller er meget pylret en dag, så ringer pædagogerne efter forældrene

Jeg synes de var ok til at trøste i mine de smås vuggestue

Men jeg skal ærligt indrømme at pga besparelser så er der nu så få i diverse inst ( sammenlignet med da mine de ældste var afsted og så nu) at det kan mærkes også på overskuddet.

Jeg er selv meget bevist om at mine børn ikke skal være i inst i ydertimerne da der er begrænset med personale ,og da jeg har et par sensitive drenge der ikke er specielt glade for at gå i inst ja så skal der være hænder til at tage i mod.

Men ikke alle har de muligheder og igennem mit arbejde ja så hører og ser jeg også ting der giver tårer i øjnene men sådan er det jo når der skal findes penge ,så er det de små der rammes for de har ingen stemme.....

Sådan er det i hvert fald ikke hvor jeg arbejder. Jeg synes du skal tale med en pædagog fra egen stue og sige det som det er: du syntes det var ubehageligt og det giver dig noget utryghed ift. aflevering af din datter. Fortæl om din oplevelse og dine tanker. Så kommer dialogen helt af sig selv. 

Jeg ville som pædagog sætte stor pris på hvis forældre kom og drøftede deres tanker, frygt osv. ift. institution. 

Sandratoft skriver:

Nej det er forhåbentligt ikke normalt 

I vores vuggestue bliver alle børn trøstet med det samme, og de går gerne rundt med dem indtil de er klar til at lege igen. Hvis barnet græder meget eller er meget pylret en dag, så ringer pædagogerne efter forældrene

Ja jeg vil i hvert fald gerne have at de ringer til mig, hvis min datter er utrøstelig.

Carina:-) skriver:

Jeg synes de var ok til at trøste i mine de smås vuggestue

Men jeg skal ærligt indrømme at pga besparelser så er der nu så få i diverse inst ( sammenlignet med da mine de ældste var afsted og så nu) at det kan mærkes også på overskuddet.

Jeg er selv meget bevist om at mine børn ikke skal være i inst i ydertimerne da der er begrænset med personale ,og da jeg har et par sensitive drenge der ikke er specielt glade for at gå i inst ja så skal der være hænder til at tage i mod.

Men ikke alle har de muligheder og igennem mit arbejde ja så hører og ser jeg også ting der giver tårer i øjnene men sådan er det jo når der skal findes penge ,så er det de små der rammes for de har ingen stemme.....

Ja sådan er det desværre  tro mig ville ønske jeg kunne holde min datter mere hjemme, men jeg har en uddannelse jeg skal færdiggøre, og både min kæreste og jeg flexer så meget som muligt.

mor:) skriver:

Sådan er det i hvert fald ikke hvor jeg arbejder. Jeg synes du skal tale med en pædagog fra egen stue og sige det som det er: du syntes det var ubehageligt og det giver dig noget utryghed ift. aflevering af din datter. Fortæl om din oplevelse og dine tanker. Så kommer dialogen helt af sig selv. 

Jeg ville som pædagog sætte stor pris på hvis forældre kom og drøftede deres tanker, frygt osv. ift. institution. 

Det tror jeg faktisk jeg vil gøre. Lige nu tænker jeg bare, hvad hvis de synes det er helt ok? Og det har jeg brug for at vide, for så er det nok ikke det rette sted for os. Så tak ��

Anonym skriver:

Jeg havde en oplevelse i min datters vuggestue i morges, som jeg synes var rigtig ubehagelig og jeg har gået og tænkt over det hele dagen.

Da vi kom ind på stuen sad der en dreng på gulvet der var rigtig ulykkelig og kaldte på sin mor. Vi afleverede lidt tidligere end vi plejer, så ingen af min datters (og drengens) pædagoger var kommet. Min datter tig det pænt, men drengen var virkelig ulykkelig, og jeg overhørte at han havde været ked af det i over en halv time. Drengen rækker sine arme ud efter pædagogen og jeg tænker bare: så tag ham dog op! Endelig tager hun ham op, men hun er tydeligvis sur, og siger til ham, at så skal han stoppe med at græde. Og det gør han selvfølgelig ikke. På vej ud af døren hører jeg hende sige: han er billigt til salg.

Min kæreste synes ikke pædagogens måde at håndtere det på var særlig god, men han tænker ikke at det er stort problem. Jeg er mere påvirket. Det er vores første barn, og vores første vuggestue, så jeg ved ikke om jeg bare er lidt sart. Jeg ved at normeringerne er dårlige, men jeg forstår simpelthen ikke hvordan man som pædagog kan være så sur på en to årig dreng, der er ulykkelig.

Er det normalt at børn ikke bliver trøstet i vuggestuer og børnehaver?

 

 

Det er bestemt ikke normalt. Men det er absolut heller ikke professionelt af pædagogen. 

Vi havde sidste år vores datter i gæste dag pleje i vuggestue. Og der var en dreng vi kendte lidt som stod og græd meget ulykkeligt. Og det gjorde han længe uden pædagogen ænsede ham. Til sidst sagde jeg (navn) kom her over til mig og så trøstede jeg barnet. Hun så helt forkert ud i hovedet. Men i min verden var det vare ikke okay at barnet stod og græd og blev ignoreret. 

Ja sådan er det desværre  tro mig ville ønske jeg kunne holde min datter mere hjemme, men jeg har en uddannelse jeg skal færdiggøre, og både min kæreste og jeg flexer så meget som muligt.

Så længe man gør det bedste man kan -kan man ikke gøre mere.

Jeg har også tit dårlig samvittighed ,men der er kun mig til at hente og bringe da min mand ikke kan og selv om jeg er bevist om hvor mange timer de er afsted så er ingen af mine glade for at gå i inst og det påvirker mig i min dagligdag og i og med at jeg skynder mig med mit arbejde så jeg kan hente dem igen -

Men vi skal jo arbejde / studere og så må vi også acceptere at vi gør det så godt vi kan med de midler vi har. 

Anonym skriver:

Jeg havde en oplevelse i min datters vuggestue i morges, som jeg synes var rigtig ubehagelig og jeg har gået og tænkt over det hele dagen.

Da vi kom ind på stuen sad der en dreng på gulvet der var rigtig ulykkelig og kaldte på sin mor. Vi afleverede lidt tidligere end vi plejer, så ingen af min datters (og drengens) pædagoger var kommet. Min datter tig det pænt, men drengen var virkelig ulykkelig, og jeg overhørte at han havde været ked af det i over en halv time. Drengen rækker sine arme ud efter pædagogen og jeg tænker bare: så tag ham dog op! Endelig tager hun ham op, men hun er tydeligvis sur, og siger til ham, at så skal han stoppe med at græde. Og det gør han selvfølgelig ikke. På vej ud af døren hører jeg hende sige: han er billigt til salg.

Min kæreste synes ikke pædagogens måde at håndtere det på var særlig god, men han tænker ikke at det er stort problem. Jeg er mere påvirket. Det er vores første barn, og vores første vuggestue, så jeg ved ikke om jeg bare er lidt sart. Jeg ved at normeringerne er dårlige, men jeg forstår simpelthen ikke hvordan man som pædagog kan være så sur på en to årig dreng, der er ulykkelig.

Er det normalt at børn ikke bliver trøstet i vuggestuer og børnehaver?

 

 

Det er bare IKKE i orden! Gå til lederen og udtryk din "bekymring". Det havde jeg slet ikke tolereret. Kan godt forstå det berørte dig. Håber ikke det er normalt da.