Vælge amningen fra tredje gang

Hej, jeg har brug for lidt råd, erfaring mm.

Jeg har to dejlige drenge og venter endnu et barn til februar. 

Jeg har måtte droppe amningen med begge børn indenfor få uger og ved nu ikke om jeg skal give det en chance med tredje barn. Om jeg kan klare endnu en nederlag.

Ved min første søn løb mælken til et døgn efter fødslen og han tog rigtig godt på og var tilpas. Da han var to uger blev jeg syg med feber og bihulebetændelse. Jeg kommer på penicillin og så nægter drengen min mælk. Han drikker ikke i 10 timer påtrods af at han blev lagt til mange gange. Jeg bliver bedt om at give ham en flaske og prøve amningen igen. Han sluger flasken og nægter brystet. Og sådan fortsætter det i nogen dage hvorefter jeg ikke rigtig har noget mælk tilbage og bare fortsætter med sutteflasker. 

Min anden søn var ved fødslen ramt af gulsot. Jeg ammede men mælken løb aldrig ordentligt til. Han tabte sig meget og gulsoten  blev værre. Inde på sygehuset bad de mig supplere med sutteflaske efter hver amning. Det gjorde jeg i to uger hvorefter han stadigvæk var gul. Så til sidst måtte vi over på flasken da min mælk forsvandt. 

Og nu er jeg så gravid igen. Og er så ked af al det besvær og den uro der var omkring amningen og den første tid som nybagt forældre.

Hvad ville i gøre? Give amningen en chance igen eller bare affinde sig med at jeg ikke er god til amme? 

Kitty-Katten skriver:

Hej, jeg har brug for lidt råd, erfaring mm.

Jeg har to dejlige drenge og venter endnu et barn til februar. 

Jeg har måtte droppe amningen med begge børn indenfor få uger og ved nu ikke om jeg skal give det en chance med tredje barn. Om jeg kan klare endnu en nederlag.

Ved min første søn løb mælken til et døgn efter fødslen og han tog rigtig godt på og var tilpas. Da han var to uger blev jeg syg med feber og bihulebetændelse. Jeg kommer på penicillin og så nægter drengen min mælk. Han drikker ikke i 10 timer påtrods af at han blev lagt til mange gange. Jeg bliver bedt om at give ham en flaske og prøve amningen igen. Han sluger flasken og nægter brystet. Og sådan fortsætter det i nogen dage hvorefter jeg ikke rigtig har noget mælk tilbage og bare fortsætter med sutteflasker. 

Min anden søn var ved fødslen ramt af gulsot. Jeg ammede men mælken løb aldrig ordentligt til. Han tabte sig meget og gulsoten  blev værre. Inde på sygehuset bad de mig supplere med sutteflaske efter hver amning. Det gjorde jeg i to uger hvorefter han stadigvæk var gul. Så til sidst måtte vi over på flasken da min mælk forsvandt. 

Og nu er jeg så gravid igen. Og er så ked af al det besvær og den uro der var omkring amningen og den første tid som nybagt forældre.

Hvad ville i gøre? Give amningen en chance igen eller bare affinde sig med at jeg ikke er god til amme? 

Jeg ville helt sikkert forsøge at amme. Men det betyder jo ikke at det er det rigtige for dig.

Det lyder ikke som om du er dårlig til at amme, det gik jo sådan set fint første gang, men du blev syg og det er jo bare tilfældigt/uheldigt?

Selvfølgelig skal du ikke være ked af det og bange osv. men når amningen fungerer (og det ser jo ud til der er masser potentiale for dig) så er det bare det bedste i verden  

Har du snakket med jordemoder om det?

Kitty-Katten skriver:

Hej, jeg har brug for lidt råd, erfaring mm.

Jeg har to dejlige drenge og venter endnu et barn til februar. 

Jeg har måtte droppe amningen med begge børn indenfor få uger og ved nu ikke om jeg skal give det en chance med tredje barn. Om jeg kan klare endnu en nederlag.

Ved min første søn løb mælken til et døgn efter fødslen og han tog rigtig godt på og var tilpas. Da han var to uger blev jeg syg med feber og bihulebetændelse. Jeg kommer på penicillin og så nægter drengen min mælk. Han drikker ikke i 10 timer påtrods af at han blev lagt til mange gange. Jeg bliver bedt om at give ham en flaske og prøve amningen igen. Han sluger flasken og nægter brystet. Og sådan fortsætter det i nogen dage hvorefter jeg ikke rigtig har noget mælk tilbage og bare fortsætter med sutteflasker. 

Min anden søn var ved fødslen ramt af gulsot. Jeg ammede men mælken løb aldrig ordentligt til. Han tabte sig meget og gulsoten  blev værre. Inde på sygehuset bad de mig supplere med sutteflaske efter hver amning. Det gjorde jeg i to uger hvorefter han stadigvæk var gul. Så til sidst måtte vi over på flasken da min mælk forsvandt. 

Og nu er jeg så gravid igen. Og er så ked af al det besvær og den uro der var omkring amningen og den første tid som nybagt forældre.

Hvad ville i gøre? Give amningen en chance igen eller bare affinde sig med at jeg ikke er god til amme? 

Jeg synes at du skal lytte til dig selv. Med to forsøgte ammeforløb i bagagen, skylder du ikke nogen noget. Hvis det vil give dig fred i sjælen at droppe amning som udgangspunkt, så synes jeg at du skal gøre det.

Når det så er sagt! Så er der jo intet der tyder på at du ikke kan amme. Der har været konkrete årsager til stoppet begge gange, og det lyder ikke helt til at du har fået den rette vejledning fra hospitalet ift. at holde mælkeproduktionen i gang sideløbende (ved f.eks at malke ud).

Dit første ammeforløb starter godt. Så hvis du beslutter dig for at fortsætte, så ville jeg tage fat i den erfaring og huske på at du godt kan producere og få en god start med baby.

Du skal holde op med at spekulere på om du skal amme, og mærke efter i din krop istedet. Hvad føler du omkring det?

Anonymor10 skriver:

Jeg ville helt sikkert forsøge at amme. Men det betyder jo ikke at det er det rigtige for dig.

Det lyder ikke som om du er dårlig til at amme, det gik jo sådan set fint første gang, men du blev syg og det er jo bare tilfældigt/uheldigt?

Selvfølgelig skal du ikke være ked af det og bange osv. men når amningen fungerer (og det ser jo ud til der er masser potentiale for dig) så er det bare det bedste i verden  

Har du snakket med jordemoder om det?

Jeg skal til jordemoder i næste uge, hvor jeg vil bringe det på banen. Jeg tror, at grunden til at det lykkedes første gang var at vi var på patienthotel i tre dage, hvor jeg fik ro til at få amningen godt igang. Anden gang røg vi ind og ud af hospitalet pga gulsoten, hvilket stressede mig en del. Derfor fik jeg aldrig ro til at få amningen igang. 

Så måske skal jeg nok fokusere mere på at få ro til amningen de første dage uden besøg mm. og håbe på at det kan lykkes denne gang. 

Skouboe skriver:

Du skal holde op med at spekulere på om du skal amme, og mærke efter i din krop istedet. Hvad føler du omkring det?

Hvis jeg vidste at amningen ville lykkes denne gang så ville jeg gøre alt for ar få det til at fungerer.  

Jeg har dog dårlig samvittighed overfor min familie, da de kommer til at skulle holde sig på afstand i den første tid, så jeg kan få ro til at få amningen igang. Min mand støtter mig lige meget hvad jeg vælger.

modesty skriver:

Jeg synes at du skal lytte til dig selv. Med to forsøgte ammeforløb i bagagen, skylder du ikke nogen noget. Hvis det vil give dig fred i sjælen at droppe amning som udgangspunkt, så synes jeg at du skal gøre det.

Når det så er sagt! Så er der jo intet der tyder på at du ikke kan amme. Der har været konkrete årsager til stoppet begge gange, og det lyder ikke helt til at du har fået den rette vejledning fra hospitalet ift. at holde mælkeproduktionen i gang sideløbende (ved f.eks at malke ud).

Dit første ammeforløb starter godt. Så hvis du beslutter dig for at fortsætte, så ville jeg tage fat i den erfaring og huske på at du godt kan producere og få en god start med baby.

Tak for rådet! 

Og nej fik ikke rigtig nogen vejledning eller hjælp nogen af gangen udover på patienthotellet de første dage ved første barn. Og er sikker på at den ro og tryghed jeg oplevede der er skyld i at amningen startede så godt. Jeg må snakke med jordemoderen. Måske kan hun hjælpe med nogle gode råd og perspektiv på de to andre ammeforløb. 

Kitty-Katten skriver:

Jeg skal til jordemoder i næste uge, hvor jeg vil bringe det på banen. Jeg tror, at grunden til at det lykkedes første gang var at vi var på patienthotel i tre dage, hvor jeg fik ro til at få amningen godt igang. Anden gang røg vi ind og ud af hospitalet pga gulsoten, hvilket stressede mig en del. Derfor fik jeg aldrig ro til at få amningen igang. 

Så måske skal jeg nok fokusere mere på at få ro til amningen de første dage uden besøg mm. og håbe på at det kan lykkes denne gang. 

Jeg har haft 3 gode ammeforløb, men syntes det var rigtigt svært at komme i gang. Ved barn nr. 2 og 3 valgte jeg også at droppe besøg mv. de første dage og i stedet for komme til hægterne og få amningen op at køre. Det var GULD værd for mig og baby. Og hvis folk besøger efter en uge, så er det jo stadig en lille nyfødt baby så der er jo ikke nogen der går glip af noget.

Jeg håber det lykkes for dig hvis du gerne vil amme 

Kitty-Katten skriver:

Tak for rådet! 

Og nej fik ikke rigtig nogen vejledning eller hjælp nogen af gangen udover på patienthotellet de første dage ved første barn. Og er sikker på at den ro og tryghed jeg oplevede der er skyld i at amningen startede så godt. Jeg må snakke med jordemoderen. Måske kan hun hjælpe med nogle gode råd og perspektiv på de to andre ammeforløb. 

Jeg synes det lyder som en rigtig god idé at snakke med jordemoder og høre hvad hun eventuelt kan støtte dig med af tiltag og gode råd.

Jeg synes ikke, at de to tidligere forløb, du beskriver, tyder på at du ikke skulle kunne amme 3. gang.

Første gang var det formentlig bihulebetændelsen og en reaktion på penicillinen, der ødelagde en amning, der allerede var kommet godt fra start.

Anden gang gulsot og deraf følgende behov for at supplere - Og måske manglende vejledning fra personalet i, hvad du kunne gøre for at holde din mælkeproduktion oppe i den situation.

Ingen af delene behøver at gentage sig - Tværtimod tyder det jo på, at amningen ville være lykkedes fint første gang, hvis du ikke var blevet syg - Så jeg synes egentlig, du i stedet skulle spørge dig selv, hvorfor det ikke skulle lykkes denne gang?

Det lader til, at du har mistet tilliden til det med amning og måske ikke har fået - og heller ikke selv efterspurgt - ordentlig vejledning de første gange. Derfor ville jeg allerede nu bede din jordemoder om en snak om amningen og om, hvad sygehuset kan gøre for at hjælpe dig denne gang. Der findes jordemødre, som har en særlig uddannelse i amning - Måske skal du have en snak med sådan én. Og jeg ville tage kontakt til en ammevejleder fra fx Forældre og Fødsel, så jeg havde noget i baghånden, hvis det andet fejlede.

Hvis du på forhånd ikke tror på, at amningen kommer til at fungere, er der stor sandsynlighed for, at det også går sådan - Psyken har nemlig ret stor betydning for mælkeproduktionen i det hele taget, ligesom der ikke skal meget til, før man smider håndklædet i ringen, hvis man i forvejen har besluttet sig for, at det nok ikke kommer til at gå. Jeg ser bare ikke noget i dine to tidligere forløb, som skulle betyde, at det ikke kan komme til at fungere helt fint 3. gang.

Og så ville jeg uanset hvad amme barnet - Den første mælk (råmælken) indeholder nemlig en række vigtige antistoffer, som jeg for alt i verden ville sørge for, at barnet fik, selv om du så måtte beslutte dig for ikke at ville amme senere.