Når fødslen tager en uventet drejning

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

28. august 2015

LBK

Natteravnen skriver:



Hvor vildt! Tillykke med datteren! Men hvad i alverden gjorde at du ikke var helt ved bevidsthed og kramper? Har det ikke været livstruende? Syntes godt nok det lyder vildt, har aldrig hørt om den tilstand under en fødsel før. 



Det er et rigtigt godt spørgsmål som lægerne egentlig heller ikke kan svare på, endnu hvertfald. Jeg ved ikke om det var livstruende men lidt "farligt" var det helt sikkert for os begge to

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

28. august 2015

Babydrøm

LBK skriver:

så blev det min tur. Laaangt om længe efter en lang og bøvlet graviditet og med en masse kontroller inde og ud af fødegangen i 7 uger. Onsdag den 26. August blev jeg mor igen.

kl 18.43 fødte jeg en smuk pige på 3790 g og 53 cm.  HAR JEG LADET MIG FORTÆLLE. 

Kl 11.30 var jeg til alm kontrol hos min JM. Jeg var super moden og 4 cm åben. Hun lavede hindeløsning og jeg skal da lige love for at det satte gang i nogle gode effektive plukveer. Efter aftale med lægen sendte hun mig så på fødegangen for at få taget vandet så jeg kunne få lov til at afslutte en Laang og besværlig graviditet

kl 13.00 var mine plukveer blevet til rigtige veer, og vi blev enige om at lade kroppen gøre arbejdet selv og ville derfor vente med at tage vandet. 

Kl 17.00 havde jeg stærke veer, nogle af dem pressede faktisk og idet jeg stadig kun var 4 cm åben tog JM vandet. Shit med fostervand næsten 2 liter skønnede hun.

Så skal jeg da lige love for at jeg fik veer. Det eneste jeg kunne var at koncentrere mig om min vejrtrækningen og min JM roste mig stort for det. Pludselig blev veerne så kraftige at jeg følte stor pressetrang men NIX. STADIG KUN 4 cm åben. "FUCK" fik jeg sagt.

Så begyndte mine fingre at sove, så armene, så mit ansigt. jeg informerede JM herom og vi blev enige om at jeg skulle trække vejret i en pose  vi var sikker på det ikke skyldtes hyperventilation. Jeg havde stadig flotte vejrtrækningen ifølge min JM. Engang imellem fik jeg lidt ilt. Så blev mine arme følelsesløse og til sidste kunne jeg ikke mærke min krop. "Det her føles helt forkert", "der er som om min hø arm går i krampe" og BUM............ 

MIN MAND HAR FORTALT: 

JM tilkaldte en ekstra JM og lægen. Jeg var ikke ukontaktbar men heller ikke ved bevidsthed. Lægen kom (gudskelov ham der har fulgt mig i min graviditet). Der var 1 der var 2 der var 3 .... Nej 9 fagfolk på stuen ud over min mand og jeg. De var bange for præ-eklampsi og startede behandling derefter. Jeg fik lagt adskillige drop, fik adskillige slags medicin. Gled ind og ud af bevidsthed. Nogle gange kunne jeg svare på spørgsmål, andre gange ikke. 

(Jeg arbejder selv på samme sygehus) og kan i små brudstykker huske Jan (vores anæstesilæge) og den anden JM Gitte som og imod ved min sidste fødsel. 

På 20 minutter havde jeg af mig selv født vores skønne datter. I en tilstand af kramper havde jeg presset hende ud. Jeg havde åbnetmig 10 cm pludseligt. 

Langsomt vågnede jeg op, og kunne huske små ting. Men hele tiden må min mand fortælle hvad der skete, min læge har jeg også hørt det fra flere gange og den assisitent der var med ved fødslen var også på arbejde i går og kiggede forbi og fortalte hvad hu havde oplevet.

så det blev til en overnatning på intensiv natten mellem onsdag og torsdag med overvågning og medicin mod kramper og UDEN min mand og datter. I nat har jeg sovet på barselsgangen med min skønne datter, og fik i går af vide at hvis jeg stadig havde det godt i dag, så måtte jeg komme hjem i dag. glæder mig. 

Nu må vi se hvad lægerne vil med mig fremtidigt. Nu vil jeg bare nyde min datter, når nu jeg alligevel ikke kan huske hun er blevet født. 



Hold da op! Stort tillykke med din datter, hvor dejligt I begge har det godt nu 

Anmeld Citér

28. august 2015

Christine

LBK skriver:

så blev det min tur. Laaangt om længe efter en lang og bøvlet graviditet og med en masse kontroller inde og ud af fødegangen i 7 uger. Onsdag den 26. August blev jeg mor igen.

kl 18.43 fødte jeg en smuk pige på 3790 g og 53 cm.  HAR JEG LADET MIG FORTÆLLE. 

Kl 11.30 var jeg til alm kontrol hos min JM. Jeg var super moden og 4 cm åben. Hun lavede hindeløsning og jeg skal da lige love for at det satte gang i nogle gode effektive plukveer. Efter aftale med lægen sendte hun mig så på fødegangen for at få taget vandet så jeg kunne få lov til at afslutte en Laang og besværlig graviditet

kl 13.00 var mine plukveer blevet til rigtige veer, og vi blev enige om at lade kroppen gøre arbejdet selv og ville derfor vente med at tage vandet. 

Kl 17.00 havde jeg stærke veer, nogle af dem pressede faktisk og idet jeg stadig kun var 4 cm åben tog JM vandet. Shit med fostervand næsten 2 liter skønnede hun.

Så skal jeg da lige love for at jeg fik veer. Det eneste jeg kunne var at koncentrere mig om min vejrtrækningen og min JM roste mig stort for det. Pludselig blev veerne så kraftige at jeg følte stor pressetrang men NIX. STADIG KUN 4 cm åben. "FUCK" fik jeg sagt.

Så begyndte mine fingre at sove, så armene, så mit ansigt. jeg informerede JM herom og vi blev enige om at jeg skulle trække vejret i en pose  vi var sikker på det ikke skyldtes hyperventilation. Jeg havde stadig flotte vejrtrækningen ifølge min JM. Engang imellem fik jeg lidt ilt. Så blev mine arme følelsesløse og til sidste kunne jeg ikke mærke min krop. "Det her føles helt forkert", "der er som om min hø arm går i krampe" og BUM............ 

MIN MAND HAR FORTALT: 

JM tilkaldte en ekstra JM og lægen. Jeg var ikke ukontaktbar men heller ikke ved bevidsthed. Lægen kom (gudskelov ham der har fulgt mig i min graviditet). Der var 1 der var 2 der var 3 .... Nej 9 fagfolk på stuen ud over min mand og jeg. De var bange for præ-eklampsi og startede behandling derefter. Jeg fik lagt adskillige drop, fik adskillige slags medicin. Gled ind og ud af bevidsthed. Nogle gange kunne jeg svare på spørgsmål, andre gange ikke. 

(Jeg arbejder selv på samme sygehus) og kan i små brudstykker huske Jan (vores anæstesilæge) og den anden JM Gitte som og imod ved min sidste fødsel. 

På 20 minutter havde jeg af mig selv født vores skønne datter. I en tilstand af kramper havde jeg presset hende ud. Jeg havde åbnetmig 10 cm pludseligt. 

Langsomt vågnede jeg op, og kunne huske små ting. Men hele tiden må min mand fortælle hvad der skete, min læge har jeg også hørt det fra flere gange og den assisitent der var med ved fødslen var også på arbejde i går og kiggede forbi og fortalte hvad hu havde oplevet.

så det blev til en overnatning på intensiv natten mellem onsdag og torsdag med overvågning og medicin mod kramper og UDEN min mand og datter. I nat har jeg sovet på barselsgangen med min skønne datter, og fik i går af vide at hvis jeg stadig havde det godt i dag, så måtte jeg komme hjem i dag. glæder mig. 

Nu må vi se hvad lægerne vil med mig fremtidigt. Nu vil jeg bare nyde min datter, når nu jeg alligevel ikke kan huske hun er blevet født. 



Ej øv, det var da en vild oplevelse. Er det ikke dig der følte at noget var galt under graviditeten? Kan kun tilslutte mig at som mor/gravid ved man bedst.

Har selv nogle dårlige fødselsoplevelser bag mig og jeg ved at kærligheden til det lille væsen heldigvis kan overskygge alt! men håber du kommer hurtigt ovenpå fysisk og psykisk og kan nyde hende . Stort tillykke 

Anmeld Citér

29. august 2015

LBK

Christine skriver:



Ej øv, det var da en vild oplevelse. Er det ikke dig der følte at noget var galt under graviditeten? Kan kun tilslutte mig at som mor/gravid ved man bedst.

Har selv nogle dårlige fødselsoplevelser bag mig og jeg ved at kærligheden til det lille væsen heldigvis kan overskygge alt! men håber du kommer hurtigt ovenpå fysisk og psykisk og kan nyde hende . Stort tillykke 



Jo det er mig. 

Jeg har snakket meget sammen med min (fødselslæge) om det og vi er ikke færdige endnu

vi har det begge super godt og kom hjem i går aftes 

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.