LBK skriver:
så blev det min tur. Laaangt om længe efter en lang og bøvlet graviditet og med en masse kontroller inde og ud af fødegangen i 7 uger. Onsdag den 26. August blev jeg mor igen.
kl 18.43 fødte jeg en smuk pige på 3790 g og 53 cm. 
HAR JEG LADET MIG FORTÆLLE. 
Kl 11.30 var jeg til alm kontrol hos min JM. Jeg var super moden og 4 cm åben. Hun lavede hindeløsning og jeg skal da lige love for at det satte gang i nogle gode effektive plukveer. Efter aftale med lægen sendte hun mig så på fødegangen for at få taget vandet så jeg kunne få lov til at afslutte en Laang og besværlig graviditet
kl 13.00 var mine plukveer blevet til rigtige veer, og vi blev enige om at lade kroppen gøre arbejdet selv og ville derfor vente med at tage vandet.
Kl 17.00 havde jeg stærke veer, nogle af dem pressede faktisk og idet jeg stadig kun var 4 cm åben tog JM vandet. Shit med fostervand næsten 2 liter skønnede hun.
Så skal jeg da lige love for at jeg fik veer. Det eneste jeg kunne var at koncentrere mig om min vejrtrækningen og min JM roste mig stort for det. Pludselig blev veerne så kraftige at jeg følte stor pressetrang men NIX. STADIG KUN 4 cm åben. "FUCK" fik jeg sagt.
Så begyndte mine fingre at sove, så armene, så mit ansigt. jeg informerede JM herom og vi blev enige om at jeg skulle trække vejret i en pose vi var sikker på det ikke skyldtes hyperventilation. Jeg havde stadig flotte vejrtrækningen ifølge min JM. Engang imellem fik jeg lidt ilt. Så blev mine arme følelsesløse og til sidste kunne jeg ikke mærke min krop. "Det her føles helt forkert", "der er som om min hø arm går i krampe" og BUM............
MIN MAND HAR FORTALT:
JM tilkaldte en ekstra JM og lægen. Jeg var ikke ukontaktbar men heller ikke ved bevidsthed. Lægen kom (gudskelov ham der har fulgt mig i min graviditet). Der var 1 der var 2 der var 3 .... Nej 9 fagfolk på stuen ud over min mand og jeg. De var bange for præ-eklampsi og startede behandling derefter. Jeg fik lagt adskillige drop, fik adskillige slags medicin. Gled ind og ud af bevidsthed. Nogle gange kunne jeg svare på spørgsmål, andre gange ikke.
(Jeg arbejder selv på samme sygehus) og kan i små brudstykker huske Jan (vores anæstesilæge) og den anden JM Gitte som og imod ved min sidste fødsel.
På 20 minutter havde jeg af mig selv født vores skønne datter. I en tilstand af kramper havde jeg presset hende ud. Jeg havde åbnetmig 10 cm pludseligt.
Langsomt vågnede jeg op, og kunne huske små ting. Men hele tiden må min mand fortælle hvad der skete, min læge har jeg også hørt det fra flere gange og den assisitent der var med ved fødslen var også på arbejde i går og kiggede forbi og fortalte hvad hu havde oplevet.
så det blev til en overnatning på intensiv natten mellem onsdag og torsdag med overvågning og medicin mod kramper og UDEN min mand og datter. I nat har jeg sovet på barselsgangen med min skønne datter, og fik i går af vide at hvis jeg stadig havde det godt i dag, så måtte jeg komme hjem i dag. glæder mig.
Nu må vi se hvad lægerne vil med mig fremtidigt. Nu vil jeg bare nyde min datter, når nu jeg alligevel ikke kan huske hun er blevet født.
Hold da op! Stort tillykke med din datter, hvor dejligt I begge har det godt nu 
