Når fødslen tager en uventet drejning

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

2.860 visninger
13 svar
19 synes godt om
28. august 2015

LBK

så blev det min tur. Laaangt om længe efter en lang og bøvlet graviditet og med en masse kontroller inde og ud af fødegangen i 7 uger. Onsdag den 26. August blev jeg mor igen.

kl 18.43 fødte jeg en smuk pige på 3790 g og 53 cm.  HAR JEG LADET MIG FORTÆLLE. 

Kl 11.30 var jeg til alm kontrol hos min JM. Jeg var super moden og 4 cm åben. Hun lavede hindeløsning og jeg skal da lige love for at det satte gang i nogle gode effektive plukveer. Efter aftale med lægen sendte hun mig så på fødegangen for at få taget vandet så jeg kunne få lov til at afslutte en Laang og besværlig graviditet

kl 13.00 var mine plukveer blevet til rigtige veer, og vi blev enige om at lade kroppen gøre arbejdet selv og ville derfor vente med at tage vandet. 

Kl 17.00 havde jeg stærke veer, nogle af dem pressede faktisk og idet jeg stadig kun var 4 cm åben tog JM vandet. Shit med fostervand næsten 2 liter skønnede hun.

Så skal jeg da lige love for at jeg fik veer. Det eneste jeg kunne var at koncentrere mig om min vejrtrækningen og min JM roste mig stort for det. Pludselig blev veerne så kraftige at jeg følte stor pressetrang men NIX. STADIG KUN 4 cm åben. "FUCK" fik jeg sagt.

Så begyndte mine fingre at sove, så armene, så mit ansigt. jeg informerede JM herom og vi blev enige om at jeg skulle trække vejret i en pose  vi var sikker på det ikke skyldtes hyperventilation. Jeg havde stadig flotte vejrtrækningen ifølge min JM. Engang imellem fik jeg lidt ilt. Så blev mine arme følelsesløse og til sidste kunne jeg ikke mærke min krop. "Det her føles helt forkert", "der er som om min hø arm går i krampe" og BUM............ 

MIN MAND HAR FORTALT: 

JM tilkaldte en ekstra JM og lægen. Jeg var ikke ukontaktbar men heller ikke ved bevidsthed. Lægen kom (gudskelov ham der har fulgt mig i min graviditet). Der var 1 der var 2 der var 3 .... Nej 9 fagfolk på stuen ud over min mand og jeg. De var bange for præ-eklampsi og startede behandling derefter. Jeg fik lagt adskillige drop, fik adskillige slags medicin. Gled ind og ud af bevidsthed. Nogle gange kunne jeg svare på spørgsmål, andre gange ikke. 

(Jeg arbejder selv på samme sygehus) og kan i små brudstykker huske Jan (vores anæstesilæge) og den anden JM Gitte som og imod ved min sidste fødsel. 

På 20 minutter havde jeg af mig selv født vores skønne datter. I en tilstand af kramper havde jeg presset hende ud. Jeg havde åbnetmig 10 cm pludseligt. 

Langsomt vågnede jeg op, og kunne huske små ting. Men hele tiden må min mand fortælle hvad der skete, min læge har jeg også hørt det fra flere gange og den assisitent der var med ved fødslen var også på arbejde i går og kiggede forbi og fortalte hvad hu havde oplevet.

så det blev til en overnatning på intensiv natten mellem onsdag og torsdag med overvågning og medicin mod kramper og UDEN min mand og datter. I nat har jeg sovet på barselsgangen med min skønne datter, og fik i går af vide at hvis jeg stadig havde det godt i dag, så måtte jeg komme hjem i dag. glæder mig. 

Nu må vi se hvad lægerne vil med mig fremtidigt. Nu vil jeg bare nyde min datter, når nu jeg alligevel ikke kan huske hun er blevet født. 

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

28. august 2015

hesøth

LBK skriver:

så blev det min tur. Laaangt om længe efter en lang og bøvlet graviditet og med en masse kontroller inde og ud af fødegangen i 7 uger. Onsdag den 26. August blev jeg mor igen.

kl 18.43 fødte jeg en smuk pige på 3790 g og 53 cm.  HAR JEG LADET MIG FORTÆLLE. 

Kl 11.30 var jeg til alm kontrol hos min JM. Jeg var super moden og 4 cm åben. Hun lavede hindeløsning og jeg skal da lige love for at det satte gang i nogle gode effektive plukveer. Efter aftale med lægen sendte hun mig så på fødegangen for at få taget vandet så jeg kunne få lov til at afslutte en Laang og besværlig graviditet

kl 13.00 var mine plukveer blevet til rigtige veer, og vi blev enige om at lade kroppen gøre arbejdet selv og ville derfor vente med at tage vandet. 

Kl 17.00 havde jeg stærke veer, nogle af dem pressede faktisk og idet jeg stadig kun var 4 cm åben tog JM vandet. Shit med fostervand næsten 2 liter skønnede hun.

Så skal jeg da lige love for at jeg fik veer. Det eneste jeg kunne var at koncentrere mig om min vejrtrækningen og min JM roste mig stort for det. Pludselig blev veerne så kraftige at jeg følte stor pressetrang men NIX. STADIG KUN 4 cm åben. "FUCK" fik jeg sagt.

Så begyndte mine fingre at sove, så armene, så mit ansigt. jeg informerede JM herom og vi blev enige om at jeg skulle trække vejret i en pose  vi var sikker på det ikke skyldtes hyperventilation. Jeg havde stadig flotte vejrtrækningen ifølge min JM. Engang imellem fik jeg lidt ilt. Så blev mine arme følelsesløse og til sidste kunne jeg ikke mærke min krop. "Det her føles helt forkert", "der er som om min hø arm går i krampe" og BUM............ 

MIN MAND HAR FORTALT: 

JM tilkaldte en ekstra JM og lægen. Jeg var ikke ukontaktbar men heller ikke ved bevidsthed. Lægen kom (gudskelov ham der har fulgt mig i min graviditet). Der var 1 der var 2 der var 3 .... Nej 9 fagfolk på stuen ud over min mand og jeg. De var bange for præ-eklampsi og startede behandling derefter. Jeg fik lagt adskillige drop, fik adskillige slags medicin. Gled ind og ud af bevidsthed. Nogle gange kunne jeg svare på spørgsmål, andre gange ikke. 

(Jeg arbejder selv på samme sygehus) og kan i små brudstykker huske Jan (vores anæstesilæge) og den anden JM Gitte som og imod ved min sidste fødsel. 

På 20 minutter havde jeg af mig selv født vores skønne datter. I en tilstand af kramper havde jeg presset hende ud. Jeg havde åbnetmig 10 cm pludseligt. 

Langsomt vågnede jeg op, og kunne huske små ting. Men hele tiden må min mand fortælle hvad der skete, min læge har jeg også hørt det fra flere gange og den assisitent der var med ved fødslen var også på arbejde i går og kiggede forbi og fortalte hvad hu havde oplevet.

så det blev til en overnatning på intensiv natten mellem onsdag og torsdag med overvågning og medicin mod kramper og UDEN min mand og datter. I nat har jeg sovet på barselsgangen med min skønne datter, og fik i går af vide at hvis jeg stadig havde det godt i dag, så måtte jeg komme hjem i dag. glæder mig. 

Nu må vi se hvad lægerne vil med mig fremtidigt. Nu vil jeg bare nyde min datter, når nu jeg alligevel ikke kan huske hun er blevet født. 



Hold da op en oplevelse. Godt du har det godt nu - og STORT tillykke med din prinsesse

Anmeld Citér

28. august 2015

Chellie

Hold da op, en omgang! Godt, I begge har det godt, og at du endelig kan nyde din lille pige 

Stort tillykke herfra! 

Anmeld Citér

28. august 2015

Loa

Profilbillede for Loa
kan ikke ønske mig mere :)

Ej hvor vildt 

Men godt det gik godt trods alt og stort tillykke med lillepigen

Anmeld Citér

28. august 2015

Inger

Profilbillede for Inger
Mine guldklumper, Marie 101013 og Kristian 240715 :-)

Stort tillykke med din datter  Dejligt du endelig fik hende ud, efter din graviditet. sikken en fødsel, håber du er okay 

Anmeld Citér

28. august 2015

Jegkiggerpåfugle

Amen hvor ubehagelig en oplevelse og hvor passer den fødsel godt til den graviditet det jo lige før det er for meget af det gode.

gudskelov du og din datter under omstændighederne har det godt og nyder hinanden nu <3 

jeg havde sådan tænkt om det var godt dig godt siden du skrev - men jeg er da i hvert fald glad for at høre at resultatet af den fødsel var helt overvældende og stort tillykke med lillepigen <3

jeg venter stadig på ankomsten af lillebror - trapperne virkede ikke - fik ham skønnet i dag hos jordemoderen (ikke mon egen men i et projekt kommunen har oprettet eftersom de har nedlagt mødregrupperne) hun skønnede ham til at være 3500 g og lå i fødeklar stilling - har hen over natten haft kraftige plukkeveer og kunne først sove kl. 4 i nat - håber der sker noget her i weekenden.

 

Anmeld Citér

28. august 2015

LBK

Jegkiggerpåfugle skriver:

Amen hvor ubehagelig en oplevelse og hvor passer den fødsel godt til den graviditet det jo lige før det er for meget af det gode.

gudskelov du og din datter under omstændighederne har det godt og nyder hinanden nu <3 

jeg havde sådan tænkt om det var godt dig godt siden du skrev - men jeg er da i hvert fald glad for at høre at resultatet af den fødsel var helt overvældende og stort tillykke med lillepigen <3

jeg venter stadig på ankomsten af lillebror - trapperne virkede ikke - fik ham skønnet i dag hos jordemoderen (ikke mon egen men i et projekt kommunen har oprettet eftersom de har nedlagt mødregrupperne) hun skønnede ham til at være 3500 g og lå i fødeklar stilling - har hen over natten haft kraftige plukkeveer og kunne først sove kl. 4 i nat - håber der sker noget her i weekenden.

 



Vi har der begge godt. Og må udskrives i aften efter kl 19.00 . Så er der gået 48 timer. Ja det var en ubehagelig oplevelse ikke at kunne huske selve fødslen. Men jeg har allerede nu haft nogle gode samtaler med min læge og alle dem der var med inkl min mand . Og det hjælper! 

Krydser alt hvad jeg har for at du snart går i fødsel

Anmeld Citér

28. august 2015

loop

LBK skriver:

så blev det min tur. Laaangt om længe efter en lang og bøvlet graviditet og med en masse kontroller inde og ud af fødegangen i 7 uger. Onsdag den 26. August blev jeg mor igen.

kl 18.43 fødte jeg en smuk pige på 3790 g og 53 cm.  HAR JEG LADET MIG FORTÆLLE. 

Kl 11.30 var jeg til alm kontrol hos min JM. Jeg var super moden og 4 cm åben. Hun lavede hindeløsning og jeg skal da lige love for at det satte gang i nogle gode effektive plukveer. Efter aftale med lægen sendte hun mig så på fødegangen for at få taget vandet så jeg kunne få lov til at afslutte en Laang og besværlig graviditet

kl 13.00 var mine plukveer blevet til rigtige veer, og vi blev enige om at lade kroppen gøre arbejdet selv og ville derfor vente med at tage vandet. 

Kl 17.00 havde jeg stærke veer, nogle af dem pressede faktisk og idet jeg stadig kun var 4 cm åben tog JM vandet. Shit med fostervand næsten 2 liter skønnede hun.

Så skal jeg da lige love for at jeg fik veer. Det eneste jeg kunne var at koncentrere mig om min vejrtrækningen og min JM roste mig stort for det. Pludselig blev veerne så kraftige at jeg følte stor pressetrang men NIX. STADIG KUN 4 cm åben. "FUCK" fik jeg sagt.

Så begyndte mine fingre at sove, så armene, så mit ansigt. jeg informerede JM herom og vi blev enige om at jeg skulle trække vejret i en pose  vi var sikker på det ikke skyldtes hyperventilation. Jeg havde stadig flotte vejrtrækningen ifølge min JM. Engang imellem fik jeg lidt ilt. Så blev mine arme følelsesløse og til sidste kunne jeg ikke mærke min krop. "Det her føles helt forkert", "der er som om min hø arm går i krampe" og BUM............ 

MIN MAND HAR FORTALT: 

JM tilkaldte en ekstra JM og lægen. Jeg var ikke ukontaktbar men heller ikke ved bevidsthed. Lægen kom (gudskelov ham der har fulgt mig i min graviditet). Der var 1 der var 2 der var 3 .... Nej 9 fagfolk på stuen ud over min mand og jeg. De var bange for præ-eklampsi og startede behandling derefter. Jeg fik lagt adskillige drop, fik adskillige slags medicin. Gled ind og ud af bevidsthed. Nogle gange kunne jeg svare på spørgsmål, andre gange ikke. 

(Jeg arbejder selv på samme sygehus) og kan i små brudstykker huske Jan (vores anæstesilæge) og den anden JM Gitte som og imod ved min sidste fødsel. 

På 20 minutter havde jeg af mig selv født vores skønne datter. I en tilstand af kramper havde jeg presset hende ud. Jeg havde åbnetmig 10 cm pludseligt. 

Langsomt vågnede jeg op, og kunne huske små ting. Men hele tiden må min mand fortælle hvad der skete, min læge har jeg også hørt det fra flere gange og den assisitent der var med ved fødslen var også på arbejde i går og kiggede forbi og fortalte hvad hu havde oplevet.

så det blev til en overnatning på intensiv natten mellem onsdag og torsdag med overvågning og medicin mod kramper og UDEN min mand og datter. I nat har jeg sovet på barselsgangen med min skønne datter, og fik i går af vide at hvis jeg stadig havde det godt i dag, så måtte jeg komme hjem i dag. glæder mig. 

Nu må vi se hvad lægerne vil med mig fremtidigt. Nu vil jeg bare nyde min datter, når nu jeg alligevel ikke kan huske hun er blevet født. 



Hold da op, en gribende fortælling. Godt det hele endte godt

Stort tillykke med din datter.

Anmeld Citér

28. august 2015

EAF

LBK skriver:

så blev det min tur. Laaangt om længe efter en lang og bøvlet graviditet og med en masse kontroller inde og ud af fødegangen i 7 uger. Onsdag den 26. August blev jeg mor igen.

kl 18.43 fødte jeg en smuk pige på 3790 g og 53 cm.  HAR JEG LADET MIG FORTÆLLE. 

Kl 11.30 var jeg til alm kontrol hos min JM. Jeg var super moden og 4 cm åben. Hun lavede hindeløsning og jeg skal da lige love for at det satte gang i nogle gode effektive plukveer. Efter aftale med lægen sendte hun mig så på fødegangen for at få taget vandet så jeg kunne få lov til at afslutte en Laang og besværlig graviditet

kl 13.00 var mine plukveer blevet til rigtige veer, og vi blev enige om at lade kroppen gøre arbejdet selv og ville derfor vente med at tage vandet. 

Kl 17.00 havde jeg stærke veer, nogle af dem pressede faktisk og idet jeg stadig kun var 4 cm åben tog JM vandet. Shit med fostervand næsten 2 liter skønnede hun.

Så skal jeg da lige love for at jeg fik veer. Det eneste jeg kunne var at koncentrere mig om min vejrtrækningen og min JM roste mig stort for det. Pludselig blev veerne så kraftige at jeg følte stor pressetrang men NIX. STADIG KUN 4 cm åben. "FUCK" fik jeg sagt.

Så begyndte mine fingre at sove, så armene, så mit ansigt. jeg informerede JM herom og vi blev enige om at jeg skulle trække vejret i en pose  vi var sikker på det ikke skyldtes hyperventilation. Jeg havde stadig flotte vejrtrækningen ifølge min JM. Engang imellem fik jeg lidt ilt. Så blev mine arme følelsesløse og til sidste kunne jeg ikke mærke min krop. "Det her føles helt forkert", "der er som om min hø arm går i krampe" og BUM............ 

MIN MAND HAR FORTALT: 

JM tilkaldte en ekstra JM og lægen. Jeg var ikke ukontaktbar men heller ikke ved bevidsthed. Lægen kom (gudskelov ham der har fulgt mig i min graviditet). Der var 1 der var 2 der var 3 .... Nej 9 fagfolk på stuen ud over min mand og jeg. De var bange for præ-eklampsi og startede behandling derefter. Jeg fik lagt adskillige drop, fik adskillige slags medicin. Gled ind og ud af bevidsthed. Nogle gange kunne jeg svare på spørgsmål, andre gange ikke. 

(Jeg arbejder selv på samme sygehus) og kan i små brudstykker huske Jan (vores anæstesilæge) og den anden JM Gitte som og imod ved min sidste fødsel. 

På 20 minutter havde jeg af mig selv født vores skønne datter. I en tilstand af kramper havde jeg presset hende ud. Jeg havde åbnetmig 10 cm pludseligt. 

Langsomt vågnede jeg op, og kunne huske små ting. Men hele tiden må min mand fortælle hvad der skete, min læge har jeg også hørt det fra flere gange og den assisitent der var med ved fødslen var også på arbejde i går og kiggede forbi og fortalte hvad hu havde oplevet.

så det blev til en overnatning på intensiv natten mellem onsdag og torsdag med overvågning og medicin mod kramper og UDEN min mand og datter. I nat har jeg sovet på barselsgangen med min skønne datter, og fik i går af vide at hvis jeg stadig havde det godt i dag, så måtte jeg komme hjem i dag. glæder mig. 

Nu må vi se hvad lægerne vil med mig fremtidigt. Nu vil jeg bare nyde min datter, når nu jeg alligevel ikke kan huske hun er blevet født. 



Hvor vildt! Tillykke med datteren! Men hvad i alverden gjorde at du ikke var helt ved bevidsthed og kramper? Har det ikke været livstruende? Syntes godt nok det lyder vildt, har aldrig hørt om den tilstand under en fødsel før. 

Anmeld Citér

28. august 2015

moaren

LBK skriver:

så blev det min tur. Laaangt om længe efter en lang og bøvlet graviditet og med en masse kontroller inde og ud af fødegangen i 7 uger. Onsdag den 26. August blev jeg mor igen.

kl 18.43 fødte jeg en smuk pige på 3790 g og 53 cm.  HAR JEG LADET MIG FORTÆLLE. 

Kl 11.30 var jeg til alm kontrol hos min JM. Jeg var super moden og 4 cm åben. Hun lavede hindeløsning og jeg skal da lige love for at det satte gang i nogle gode effektive plukveer. Efter aftale med lægen sendte hun mig så på fødegangen for at få taget vandet så jeg kunne få lov til at afslutte en Laang og besværlig graviditet

kl 13.00 var mine plukveer blevet til rigtige veer, og vi blev enige om at lade kroppen gøre arbejdet selv og ville derfor vente med at tage vandet. 

Kl 17.00 havde jeg stærke veer, nogle af dem pressede faktisk og idet jeg stadig kun var 4 cm åben tog JM vandet. Shit med fostervand næsten 2 liter skønnede hun.

Så skal jeg da lige love for at jeg fik veer. Det eneste jeg kunne var at koncentrere mig om min vejrtrækningen og min JM roste mig stort for det. Pludselig blev veerne så kraftige at jeg følte stor pressetrang men NIX. STADIG KUN 4 cm åben. "FUCK" fik jeg sagt.

Så begyndte mine fingre at sove, så armene, så mit ansigt. jeg informerede JM herom og vi blev enige om at jeg skulle trække vejret i en pose  vi var sikker på det ikke skyldtes hyperventilation. Jeg havde stadig flotte vejrtrækningen ifølge min JM. Engang imellem fik jeg lidt ilt. Så blev mine arme følelsesløse og til sidste kunne jeg ikke mærke min krop. "Det her føles helt forkert", "der er som om min hø arm går i krampe" og BUM............ 

MIN MAND HAR FORTALT: 

JM tilkaldte en ekstra JM og lægen. Jeg var ikke ukontaktbar men heller ikke ved bevidsthed. Lægen kom (gudskelov ham der har fulgt mig i min graviditet). Der var 1 der var 2 der var 3 .... Nej 9 fagfolk på stuen ud over min mand og jeg. De var bange for præ-eklampsi og startede behandling derefter. Jeg fik lagt adskillige drop, fik adskillige slags medicin. Gled ind og ud af bevidsthed. Nogle gange kunne jeg svare på spørgsmål, andre gange ikke. 

(Jeg arbejder selv på samme sygehus) og kan i små brudstykker huske Jan (vores anæstesilæge) og den anden JM Gitte som og imod ved min sidste fødsel. 

På 20 minutter havde jeg af mig selv født vores skønne datter. I en tilstand af kramper havde jeg presset hende ud. Jeg havde åbnetmig 10 cm pludseligt. 

Langsomt vågnede jeg op, og kunne huske små ting. Men hele tiden må min mand fortælle hvad der skete, min læge har jeg også hørt det fra flere gange og den assisitent der var med ved fødslen var også på arbejde i går og kiggede forbi og fortalte hvad hu havde oplevet.

så det blev til en overnatning på intensiv natten mellem onsdag og torsdag med overvågning og medicin mod kramper og UDEN min mand og datter. I nat har jeg sovet på barselsgangen med min skønne datter, og fik i går af vide at hvis jeg stadig havde det godt i dag, så måtte jeg komme hjem i dag. glæder mig. 

Nu må vi se hvad lægerne vil med mig fremtidigt. Nu vil jeg bare nyde min datter, når nu jeg alligevel ikke kan huske hun er blevet født. 



"Hold fast mand", som min yngste siger 

Må være meget mærkeligt for dig, men stort tillykke med prinsessen 

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.