Puh hvor er det svært og hårdt.

den første uge af med min søn gik som en drøm. Han sov igennem om natten og dagen og vågnede kun hver 3 time for at få mad og faldt så i søvn igen. 

Nu er han 3 uger gammel og han sover kun 10-15 min af gangen og vågner så og skriger som en stukken gris. Han er helt utrøstelig og død hamrende træt. 

Han vil ikke tage brystet og han er ikke til sut. Han kan engang imellem lokkes til at tage suttehovedet fra en mam sutteflaske. Men den giver ham jo så bare luft i maven hvilket jo heller ikke er optimalt. 

Jeg er desperat. Hvad kan jeg gøre? 

Diosa85 skriver:

den første uge af med min søn gik som en drøm. Han sov igennem om natten og dagen og vågnede kun hver 3 time for at få mad og faldt så i søvn igen. 

Nu er han 3 uger gammel og han sover kun 10-15 min af gangen og vågner så og skriger som en stukken gris. Han er helt utrøstelig og død hamrende træt. 

Han vil ikke tage brystet og han er ikke til sut. Han kan engang imellem lokkes til at tage suttehovedet fra en mam sutteflaske. Men den giver ham jo så bare luft i maven hvilket jo heller ikke er optimalt. 

Jeg er desperat. Hvad kan jeg gøre? 

Kan ikke lade være at smile, mine har også opført sig eksemplarisk de første Ca 14 dage og så er det som om, at de vågner op og viser karakter. 

Mine ville heller ikke tage sut. Den ene hang i bryster hele tiden.  Det var meget trættende,  men hvis ikke jeg havde samsovet med dem, havde jeg aldrig fået noget søvn. Det var som om, at de havde brug for den tryghed.

Men nu ved jeg selvfølgelig ikke, om du har prøvet samsovning?

SofiaMik skriver:

Kan ikke lade være at smile, mine har også opført sig eksemplarisk de første Ca 14 dage og så er det som om, at de vågner op og viser karakter. 

Mine ville heller ikke tage sut. Den ene hang i bryster hele tiden.  Det var meget trættende,  men hvis ikke jeg havde samsovet med dem, havde jeg aldrig fået noget søvn. Det var som om, at de havde brug for den tryghed.

Men nu ved jeg selvfølgelig ikke, om du har prøvet samsovning?

Jeg er ikke så god til samsovning. Er så bange for at tabe ham, lægge mig på ham eller at han bliver for varm. 

Lå dog med ham på maven fra kl 4-7 i morges hvor vi begge faldt i søvn. 

Hvis du er på Facebook, vil jeg virkelig råde dig til at melde dig ind i gruppen Ammenet. Der sidder dygtige folk, som kan hjælpe med næsten alt i forhold til amning. De har reddet min amning flere gange. 

Morogbarn skriver:

Hvis du er på Facebook, vil jeg virkelig råde dig til at melde dig ind i gruppen Ammenet. Der sidder dygtige folk, som kan hjælpe med næsten alt i forhold til amning. De har reddet min amning flere gange. 

 

der er jeg medlem. Men det er ikke amningen der er problemet. Han spiser som han skal og tager på. Han vil bare ikke sove mere end 10-15 min af gangen. Så vågner han 

Som absolut uerfaren inden for babysøvn kommer jeg med et måske tosset forslag.

du er ikke vanvittigt begejstret for samsovning (hvilket jeg fuldt forstår, det er heller ikke min kop the) - men han tog 3 timer på din mave - så er spørgsmålet om det er din hjerterytme eller varmen og omfavnelsen der er hittet. Er det hjerterytmen må jeg melde pas, men hvis du nu "pakker" baby tæt ind i dynen/svøb så han føler sig omfavnet? Urinstinktet "siger" jo: jeg ligger her alene og uden forsvar, jeg er et nemt bytte, jeg er i fare. Og så tænker jeg at hvis du kan finde en metode at skærme for den "fare" så måske vil han sove trygt? 

Bare et lille velmenende og filosofisk pip fra mig :-)

fo82 skriver:

Som absolut uerfaren inden for babysøvn kommer jeg med et måske tosset forslag.

du er ikke vanvittigt begejstret for samsovning (hvilket jeg fuldt forstår, det er heller ikke min kop the) - men han tog 3 timer på din mave - så er spørgsmålet om det er din hjerterytme eller varmen og omfavnelsen der er hittet. Er det hjerterytmen må jeg melde pas, men hvis du nu "pakker" baby tæt ind i dynen/svøb så han føler sig omfavnet? Urinstinktet "siger" jo: jeg ligger her alene og uden forsvar, jeg er et nemt bytte, jeg er i fare. Og så tænker jeg at hvis du kan finde en metode at skærme for den "fare" så måske vil han sove trygt? 

Bare et lille velmenende og filosofisk pip fra mig :-)

Det var også et rigtig godt forslag. Men det er også prøvet og desværre heller ingen succes 

jeg tror du har ret i at det handler om trygheden hos mig. Men kan jo heller ikke bærer ham på armen 24/7. 

fo82 skriver:

Som absolut uerfaren inden for babysøvn kommer jeg med et måske tosset forslag.

du er ikke vanvittigt begejstret for samsovning (hvilket jeg fuldt forstår, det er heller ikke min kop the) - men han tog 3 timer på din mave - så er spørgsmålet om det er din hjerterytme eller varmen og omfavnelsen der er hittet. Er det hjerterytmen må jeg melde pas, men hvis du nu "pakker" baby tæt ind i dynen/svøb så han føler sig omfavnet? Urinstinktet "siger" jo: jeg ligger her alene og uden forsvar, jeg er et nemt bytte, jeg er i fare. Og så tænker jeg at hvis du kan finde en metode at skærme for den "fare" så måske vil han sove trygt? 

Bare et lille velmenende og filosofisk pip fra mig :-)

Godt input 

For det var også min tanke at han er bange for at "blive spist"

Han mangler hans omsorgsperson og da det er mor ja så er det mor han kalder på.

Han er en helt normal baby der bare reagerer på at han føler sig alene og sårbar.

Mit råd ville være at du ligger med ham på maven hvis det er det der giver dig mest tryghed så i begge får sovet-

Jeg har samsovet med alle mine børn og har aldrig tabt dem eller lagt på dem -Men det ændrer jo ikke på at du skal føle dig tryg og tilpas så du også får sovet. 

Men pointen er at han fortæller dig at han er bange for at være alene og det eneste man kan gøre er enten at gøre hvad man kan ved feks at have ham i liften ved siden af en i sengen så du kan ligge med en hånd på hans mave - det virker i  nogen tilfælde .

Eller også ligge med ham på maven som i gjorde i nat .

Diosa85 skriver:

Det var også et rigtig godt forslag. Men det er også prøvet og desværre heller ingen succes 

jeg tror du har ret i at det handler om trygheden hos mig. Men kan jo heller ikke bærer ham på armen 24/7. 

En slynge er guld værd :)

Jeg har også haft et par drenge der havde et stort behov for at være tæt på hele tiden og dem bar jeg så i slynge sådan at jeg altid havde hænderne fri :) 

Og så tænkte jeg lige på....

Så vidt jeg husker så er du alene om din dreng?

Men har du nogen der kan aflaste dig lidt indimellem ? Nogen der kan tage ham et par timer imellem mad engang imellem så du lige kan få sovet lidt sammenhængende ,

For det vigtige er jo også at du ikke knækker på søvnmanglel og frustration for så kommer i bare ind i en ond cirkel med spændinger og mere gråd der bestemt ikke gavner nogen.

Så træk lidt på evt bedsteforældre eller en veninde så du også får hvilet :)