Hmm ved ikke rigtig hvordan jeg skal forklare hvordan jeg har det .. 
Havde en tid til vægtscanning, da min jordmor var lidt bange for at den lille var alt for lille .. Nå men kommer så ind 20 minutter efter min tid , til denne her meget negative scanningsdame som snakker til mig som jeg ikke burde have dette barn og det var dårligt at jeg ikke giver det væk .. Alt dette sige hun før hun begyndte at scanne mig men kun havde kigget på min vandrejournal .. Heldigvis var min forlovet med derinde .. Jeg valgte at bare glemme hva hun havde sagt til mig/os ..
De havde fået en ny scanningsmaskine som gik i lås efter hun havde scannet mig og hun måtte så hente en anden til hjælp .. Men hvis de står ved maskinen og bander lidt over den kommer der en læge ind og præsentere sig selv, hvilket jeg ikke forstod for jeg skulle jo kun scannes og snakke med min egen jordmor på fredag om denne scanning ..
Men lægen begynder så at undersøge mig .. måler mit blodtryk som først var 139/100 og 1 minut efter var det 134/90 , lægen så ikke tilfreds ud med det men sagde ikke noget mere til det , så bliver jeg spurgt om jeg havde en urin-prøve med , hvilket jeg jo ikke har når jeg intet havde fået af vide om det .. Det var okay når jeg ikke vidste det .. Men så kommer hun hen efter at få nogle af oplysningerne fra scanning og nuser min hånd og siger at alt ser meget normalt og fint ud , MEN jeg skulle nok lige snakke med min jordmor om akut-ks på fredag (noget med et stik eller noget i ryggen) .. Fik et held og lykke med på vejen fra hende også gik hun igen ..
Alene stod vi tilbage med den negative scanningsdame som sagde at bebsen vejer 3500g og har det fint selvom den var svær at måle osv ..
Vi sagde så farvel og gik ud i bilen , hvor det hele bare falder ned over mig og jeg starter bare med at tude .. Kom til at tænke på hva jeg egentlig følte mens jeg lå der og blev scannet og det virker bare som en drøm , en følelse af det var ikke mit barn .. Det gør endnu mere ked af det .. Der vi kom hjem ,, gik jeg bare direkte ind på soveværelse hvor alle babytingene selvfølgelig står kiggede ned på min mave og følte bare ingenting blev mere ked af det og tager vores dynebetræk og lagner og smider over pulsebordet, vuggen, tremmesengen, badekaret, faktisk bare alt babyens ting .. Hva sker det lige for mig ??
Godt nok er jeg kun 20 år og dette var ikke planlagt men heller ikke uønsket, hvorfor snakker mennesker til mig som om jeg ikke fortjener at blive mor ??
Hilsen Anna 38+5 ,, som er virkelig ked af det ..
