BLW - første mad ?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

4.645 visninger
10 svar
6 synes godt om
17. august 2015

Lomm

Profilbillede for Lomm

Min dreng er næsten 6 mdr, og er yderst interesseret i alt omkring sig, inklusiv det vi putter i munden. Hvis man spiser når han sidder på armen, forsøger han at åbne ens mund 

Så tænker han er klar til at prøve andet end lige grød/mos. SP nævnte vi gerne må give ham noget at sidde med som han så selv kan styre, men hun foreslog kun det bløde af en agurk, og jeg kan ikke selv lige finde ud af hvad der er hensigtsmæssigt at give ham.

Har tænkt på et stykke kogt broccoli, og vi snakkede en dag om en pizza skorpe - men er dog bange for at den kan brække af så han pludselig sidder med et stort stykke i munden.

Så jer der bruger BLW - hvad starter man med?

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

17. august 2015

Babygirl2014

Lomm skriver:

Min dreng er næsten 6 mdr, og er yderst interesseret i alt omkring sig, inklusiv det vi putter i munden. Hvis man spiser når han sidder på armen, forsøger han at åbne ens mund 

Så tænker han er klar til at prøve andet end lige grød/mos. SP nævnte vi gerne må give ham noget at sidde med som han så selv kan styre, men hun foreslog kun det bløde af en agurk, og jeg kan ikke selv lige finde ud af hvad der er hensigtsmæssigt at give ham.

Har tænkt på et stykke kogt broccoli, og vi snakkede en dag om en pizza skorpe - men er dog bange for at den kan brække af så han pludselig sidder med et stort stykke i munden.

Så jer der bruger BLW - hvad starter man med?



Får han grød/mos i forvejen, eller bliver han ammet/får flaske?

 

Vi startede BLW da min datter var 6 mdr., og vi gave hende bl.a. kogt broccoli, kogte gulerødder, pastaskruer med kødsovs (vores aftensmad), tvebakker, avocado, ærtemos på rugbrød osv. 

Bare vær opmærksom på saltindholdet!

En pizzaskorpe kan være fin, dog kan der godt være meget salt i.

 

Babyers brækrefleks sidder MEGET langt fremme ift. voksnes, så hvis din søn får mad der er for stort ind i munden, så spytter han det simpelthen ud igen. Måske med nogle bræklyder 

Anmeld Citér

17. august 2015

Lomm

Profilbillede for Lomm
Babygirl2014 skriver:



Får han grød/mos i forvejen, eller bliver han ammet/får flaske?

 

Vi startede BLW da min datter var 6 mdr., og vi gave hende bl.a. kogt broccoli, kogte gulerødder, pastaskruer med kødsovs (vores aftensmad), tvebakker, avocado, ærtemos på rugbrød osv. 

Bare vær opmærksom på saltindholdet!

En pizzaskorpe kan være fin, dog kan der godt være meget salt i.

 

Babyers brækrefleks sidder MEGET langt fremme ift. voksnes, så hvis din søn får mad der er for stort ind i munden, så spytter han det simpelthen ud igen. Måske med nogle bræklyder 



Tak for svar.

Han får grød/mos + flaske, men da jeg har nogle problemer med ham (lang historie) overvejer jeg at stoppe med grød, starte op med alm mad, og så give  vælling så han alligevel får grøden ind via mælken (går ud fra at det tager noget tid førend de får ret meget indenbords)

Anmeld Citér

17. august 2015

Lomm

Profilbillede for Lomm
Babygirl2014 skriver:



Får han grød/mos i forvejen, eller bliver han ammet/får flaske?

 

Vi startede BLW da min datter var 6 mdr., og vi gave hende bl.a. kogt broccoli, kogte gulerødder, pastaskruer med kødsovs (vores aftensmad), tvebakker, avocado, ærtemos på rugbrød osv. 

Bare vær opmærksom på saltindholdet!

En pizzaskorpe kan være fin, dog kan der godt være meget salt i.

 

Babyers brækrefleks sidder MEGET langt fremme ift. voksnes, så hvis din søn får mad der er for stort ind i munden, så spytter han det simpelthen ud igen. Måske med nogle bræklyder 



Vil det i øvrigt skabe problemer at fortsætte med grøden - altså kan forstå det er 2 forskellige metoder, så måske duer det ikke st blande?

Anmeld Citér

17. august 2015

Babygirl2014

Lomm skriver:



Vil det i øvrigt skabe problemer at fortsætte med grøden - altså kan forstå det er 2 forskellige metoder, så måske duer det ikke st blande?



Hvis du gerne vil fortsætte med grød/mos, vil jeg foreslå at du følger SST's anbefalinger for overgangskost. 

BLW og madning fungerer ikke sammen, da blw går ind for at det er baby der styrer madindtaget. De leger med maden, og får ikke ret meget ind i starten, hvorfor amning/flaske er vigtigt. Det er ikke nødvendigt med vælling.

Anmeld Citér

17. august 2015

Babygirl2014

Jeg har taget noget fra blw-gruppen på facebook:

 

Baby-led Weaning (BLW)Opsummering af bogen "Baby-led Weaning - Helping your baby to love good food" af Gill Rapley og Tracy Murkett.

 

Kort om BLW

BLW går ud på at man ikke mader sit barn, slet ikke. Barnet "leder" selv overgangen til fast føde i modsætning til den traditionelle "parent-led weaning"    En anden grundsten er, at der ikke er nogen grund til at lave speciel babymad. Barnet spiser det samme som forældrene, forudsat at de spiser en nogenlunde sund og varieret kost (MEN spar på saltet!).

 

Fordele og ulemper ved BLW

Fordele:

  • Det er sjovt.
  • Barnet lærer en masse om forskellige konsistenser, smage, hvordan man tygger og om koordinering af bevægelser, fordi de har mere tid hvor de får lov at lege med maden end traditionelt.
  • De lærer at spise sikkert. Dvs lærer deres brækrefleks at kende og lærer på den måde at undgå at tage for meget ind i munden og at ikke få ting for langt tilbage i munden. Desuden kan de bedre vurdere hvordan maden skal håndteres i munden, når de har fået lov at undersøge det med hænderne først.
  • De bliver mindre kræsne og mere eventyrlystne, når det kommer til mad.
  • Mindre risiko for overvægt.
  • Mindre stress ved måltiderne.
  • Barnet lærer (og får respekteret) sin appetitkontrol. Det spiser kun når det har lyst.
  • Man slipper for at bruge tid og penge på at lave speciel babymad.

Ulemper

  • Det snavser en del. (I bogen påstår hun at den beskidte fase er kortere end man tror, men jeg kan godt have mine tvivl..). (Og så kommer hun selvfølgelig med en masse tips om, hvad man kan gøre for at komme det i forkøbet. Fx en ren måtte på gulvet, så maden kan samles op igen osv)
  • Folk vil sikkert komme med irriterende kommentarer og spørge om dit barn nu virkelig får nok at spise.

Hvornår kan man starte?

Det er typisk når barnet er ca 6 måneder at det er klar til fast føde. Det skal kunne sidde ordentligt i en stol og selv tage maden med hænderne. I starten handler det ikke om at spise, men om at undersøge og lege. Det er derfor rigtig vigtigt at barnet er mæt, når måltidet startes!!! Ellers bliver barnet bare frustreret. Man skal altså forsætte med at amme eller give erstatning i lang tid endnu. Og også inden hvert måltid.Barnet er først klart når det kan sidde op og selv putte mad i munden. At vågne om natten; vægtøgningen stagnerer; kigger interesseret når forældrene spiser; laver smaskelyde; ikke falde i søvn lige efter et mælkemåltid; lille baby og stor baby. Alle disse er IKKE tegn på at barnet er klar til fast føde.

 

Hvordan gør man?

Tag barnet med til måltiderne og tilbyd noget det har en chance for at få i munden. Dvs rimelig store stykker. Gerne skåret ud i fingre. Det skal være så stort at der stikker noget mad ud af den lukkede næve, da de i starten ikke kan finde ud af at åbne hånden for at få mad i munden. De kan også godt spise suppe (drikke fra skål/hovedet ned i skålen/slikke fingre/lav den ret tyk) og ris (i bolde), kød (får mest kun kødsaften i starten) og grød osv. 

 

Er der noget barnet ikke må få?

Salt, honning, alkohol. Pas på maden ikke er for varm. Hav evt barnets tallerken i køleskabet, så det ikke skal sidde og vente på at maden køler af. Det går nemlig ret hurtigt på en kold tallerken.

 

Er der kvælningsrisiko?

Det er vigtigt at små børn aldrig spiser alene og at de sidder oprejst når de spiser. Det anbefales heller ikke at give hele nødder før ved 3 års alderen. Ellers nej. De vil tit kløjes i maden og det er helt ok, det skal man ikke blande sig i ved at slå på ryggen osv. Det er med til at lære dem at håndtere mad på en sikker måde. Barnet vil hoste maden op da deres mundmotorik endnu ikke gør dem i stand til at skubbe maden så langt tilbage uden det aktiverer deres naturlige brækrefleks, men skulle det ske at barnet bliver stille eller blå i hovedet skal man straks gribe ind med almindelig første hjælp. Risikoen for at dette skulle ske er ekstremt lille men er barnet i reel fare for kvælning ring da 112Barnet udvikler først pincetgrebet, når det gerne må spise små ting. Så fx ærter og rosiner, kan de først få fat i når det er ok.

 

Får barnet nok at spise?

I starten spiser de slet ikke noget af maden, men undersøger den bare. Så kommer der en lille smule indenbords, som kommer ud nærmest ufordøjet. Man kan nemt tro at barnet så ikke får nok, men det skulle ikke være noget problem, så længe de bare får mælk ved siden af. De skal nok begynde at spise mere og drikke mindre mælk, når de finder ud af at mad kan mætte sulten. Det ved de jo slet ikke til at starte med. Vid at barnet ikke behøver særlig meget fast føde og stol på at dit barn selv kan styre det.

 

Andre pointer jeg også lige skal have med

  • Det er vigtigt aldrig at bruge mad som belønning eller afpresning.
  • Flaskebørn er tit ikke helt så eventyrlystne i starten. De er i højere grad vandt til at forældrene styrer og at mælken altid smager ens. Men de skal nok komme efter det hurtigt.
  • Flaskebørn skal også tilbydes at drikke vand.
  • Man kan godt give mad på en ske. Fyld mad på skeen og lig den bordet. Lad barnet selv tage den, hvis det har lyst
  • Det er vigtigt at spise sammen med barnet.
  • Når man har lavet mad specielt til barnet, kan man nemt komme til at synes at det også skal spise det. Så lad være med det.
  • Prøv ikke at lokke eller presse barnet til spise mere.
  • Stir ikke for meget på barnet.
  • Ros ikke for at spise.
  • Nogen gange bider de sig selv i fingrene. Det er hvad der sker. De lærer efterhånden at lade være.
  • Tilbyd ikke barnet alt for meget mad på en gang. Der kan altid fyldes mere på tallerknen når den er tom.
  • Selvom noget mad ikke virker populært, så bliv ved med at tilbyde det ind i mellem.
  • Nogen dage spiser barnet måske kun en bestemt ting. Det er ok. Stress ikke.
  • Nogen dage spiser de slet ikke. Også helt ok. Stol på dit barn.
  • Tilbyd barnet meget forskelligt.
  • Lad barnet koncentrere sig om maden. Så ikke noget med at distrahere eller skynde på.
  • Lad være med at putte mad i munden på barnet, og se til at eventuelle store søskende heller ikke gør det.
  • Tænk på at der også er meget salt i mange færdige fødevarer, som fx oliven, soltørrede tomater og de fleste færdigretter og fast food.

Anmeld Citér

17. august 2015

Lomm

Profilbillede for Lomm
Babygirl2014 skriver:

Jeg har taget noget fra blw-gruppen på facebook:

 

Baby-led Weaning (BLW)Opsummering af bogen "Baby-led Weaning - Helping your baby to love good food" af Gill Rapley og Tracy Murkett.

 

Kort om BLW

BLW går ud på at man ikke mader sit barn, slet ikke. Barnet "leder" selv overgangen til fast føde i modsætning til den traditionelle "parent-led weaning"    En anden grundsten er, at der ikke er nogen grund til at lave speciel babymad. Barnet spiser det samme som forældrene, forudsat at de spiser en nogenlunde sund og varieret kost (MEN spar på saltet!).

 

Fordele og ulemper ved BLW

Fordele:

  • Det er sjovt.
  • Barnet lærer en masse om forskellige konsistenser, smage, hvordan man tygger og om koordinering af bevægelser, fordi de har mere tid hvor de får lov at lege med maden end traditionelt.
  • De lærer at spise sikkert. Dvs lærer deres brækrefleks at kende og lærer på den måde at undgå at tage for meget ind i munden og at ikke få ting for langt tilbage i munden. Desuden kan de bedre vurdere hvordan maden skal håndteres i munden, når de har fået lov at undersøge det med hænderne først.
  • De bliver mindre kræsne og mere eventyrlystne, når det kommer til mad.
  • Mindre risiko for overvægt.
  • Mindre stress ved måltiderne.
  • Barnet lærer (og får respekteret) sin appetitkontrol. Det spiser kun når det har lyst.
  • Man slipper for at bruge tid og penge på at lave speciel babymad.

Ulemper

  • Det snavser en del. (I bogen påstår hun at den beskidte fase er kortere end man tror, men jeg kan godt have mine tvivl..). (Og så kommer hun selvfølgelig med en masse tips om, hvad man kan gøre for at komme det i forkøbet. Fx en ren måtte på gulvet, så maden kan samles op igen osv)
  • Folk vil sikkert komme med irriterende kommentarer og spørge om dit barn nu virkelig får nok at spise.

Hvornår kan man starte?

Det er typisk når barnet er ca 6 måneder at det er klar til fast føde. Det skal kunne sidde ordentligt i en stol og selv tage maden med hænderne. I starten handler det ikke om at spise, men om at undersøge og lege. Det er derfor rigtig vigtigt at barnet er mæt, når måltidet startes!!! Ellers bliver barnet bare frustreret. Man skal altså forsætte med at amme eller give erstatning i lang tid endnu. Og også inden hvert måltid.Barnet er først klart når det kan sidde op og selv putte mad i munden. At vågne om natten; vægtøgningen stagnerer; kigger interesseret når forældrene spiser; laver smaskelyde; ikke falde i søvn lige efter et mælkemåltid; lille baby og stor baby. Alle disse er IKKE tegn på at barnet er klar til fast føde.

 

Hvordan gør man?

Tag barnet med til måltiderne og tilbyd noget det har en chance for at få i munden. Dvs rimelig store stykker. Gerne skåret ud i fingre. Det skal være så stort at der stikker noget mad ud af den lukkede næve, da de i starten ikke kan finde ud af at åbne hånden for at få mad i munden. De kan også godt spise suppe (drikke fra skål/hovedet ned i skålen/slikke fingre/lav den ret tyk) og ris (i bolde), kød (får mest kun kødsaften i starten) og grød osv. 

 

Er der noget barnet ikke må få?

Salt, honning, alkohol. Pas på maden ikke er for varm. Hav evt barnets tallerken i køleskabet, så det ikke skal sidde og vente på at maden køler af. Det går nemlig ret hurtigt på en kold tallerken.

 

Er der kvælningsrisiko?

Det er vigtigt at små børn aldrig spiser alene og at de sidder oprejst når de spiser. Det anbefales heller ikke at give hele nødder før ved 3 års alderen. Ellers nej. De vil tit kløjes i maden og det er helt ok, det skal man ikke blande sig i ved at slå på ryggen osv. Det er med til at lære dem at håndtere mad på en sikker måde. Barnet vil hoste maden op da deres mundmotorik endnu ikke gør dem i stand til at skubbe maden så langt tilbage uden det aktiverer deres naturlige brækrefleks, men skulle det ske at barnet bliver stille eller blå i hovedet skal man straks gribe ind med almindelig første hjælp. Risikoen for at dette skulle ske er ekstremt lille men er barnet i reel fare for kvælning ring da 112Barnet udvikler først pincetgrebet, når det gerne må spise små ting. Så fx ærter og rosiner, kan de først få fat i når det er ok.

 

Får barnet nok at spise?

I starten spiser de slet ikke noget af maden, men undersøger den bare. Så kommer der en lille smule indenbords, som kommer ud nærmest ufordøjet. Man kan nemt tro at barnet så ikke får nok, men det skulle ikke være noget problem, så længe de bare får mælk ved siden af. De skal nok begynde at spise mere og drikke mindre mælk, når de finder ud af at mad kan mætte sulten. Det ved de jo slet ikke til at starte med. Vid at barnet ikke behøver særlig meget fast føde og stol på at dit barn selv kan styre det.

 

Andre pointer jeg også lige skal have med

  • Det er vigtigt aldrig at bruge mad som belønning eller afpresning.
  • Flaskebørn er tit ikke helt så eventyrlystne i starten. De er i højere grad vandt til at forældrene styrer og at mælken altid smager ens. Men de skal nok komme efter det hurtigt.
  • Flaskebørn skal også tilbydes at drikke vand.
  • Man kan godt give mad på en ske. Fyld mad på skeen og lig den bordet. Lad barnet selv tage den, hvis det har lyst
  • Det er vigtigt at spise sammen med barnet.
  • Når man har lavet mad specielt til barnet, kan man nemt komme til at synes at det også skal spise det. Så lad være med det.
  • Prøv ikke at lokke eller presse barnet til spise mere.
  • Stir ikke for meget på barnet.
  • Ros ikke for at spise.
  • Nogen gange bider de sig selv i fingrene. Det er hvad der sker. De lærer efterhånden at lade være.
  • Tilbyd ikke barnet alt for meget mad på en gang. Der kan altid fyldes mere på tallerknen når den er tom.
  • Selvom noget mad ikke virker populært, så bliv ved med at tilbyde det ind i mellem.
  • Nogen dage spiser barnet måske kun en bestemt ting. Det er ok. Stress ikke.
  • Nogen dage spiser de slet ikke. Også helt ok. Stol på dit barn.
  • Tilbyd barnet meget forskelligt.
  • Lad barnet koncentrere sig om maden. Så ikke noget med at distrahere eller skynde på.
  • Lad være med at putte mad i munden på barnet, og se til at eventuelle store søskende heller ikke gør det.
  • Tænk på at der også er meget salt i mange færdige fødevarer, som fx oliven, soltørrede tomater og de fleste færdigretter og fast food.


Tak for info, har allerede læst en del. Vil dog mene vælling var den ideelle løsning idet man ikke "må" give grød, men barnet ikke i starten kan blive mæt af BLW-maden. Vælling er jo blot tynd grød med MME i - eller sagt på en anden måde: mælk med lidt grød i.

Den kritik jeg har hørt omkring BLW gik netop på at barnet ikke selv kunne spise nok til at mættes, idet fx broccoli jo ikke har samme kalorieindhold som grød.

Anyway, det er egentlig ikke for at diskutere emnet, problemet med min dreng er netop at han har svært ved at spise nok per måltid, så jeg er lidt desperat for at finde netop den løsning der vil virke for os.

Anmeld Citér

17. august 2015

Mor til F

Lomm skriver:

Min dreng er næsten 6 mdr, og er yderst interesseret i alt omkring sig, inklusiv det vi putter i munden. Hvis man spiser når han sidder på armen, forsøger han at åbne ens mund 

Så tænker han er klar til at prøve andet end lige grød/mos. SP nævnte vi gerne må give ham noget at sidde med som han så selv kan styre, men hun foreslog kun det bløde af en agurk, og jeg kan ikke selv lige finde ud af hvad der er hensigtsmæssigt at give ham.

Har tænkt på et stykke kogt broccoli, og vi snakkede en dag om en pizza skorpe - men er dog bange for at den kan brække af så han pludselig sidder med et stort stykke i munden.

Så jer der bruger BLW - hvad starter man med?



Vi startede med små bidder af opblødt brød, med smør/smøreost,  agurk i stave (med skræl på), appelsin både,  kogte kartofler i små stykker,  blomkål/broccoli kogt.  Og så købte vi en pose "majs snacks" til babyer - de står sammen med babymad på glas.  Godt nok står der fra 8 måneder,  men min SP sagde at det var ok fra 6 måneder,  da min datter var begyndt at få tænder. 

Anmeld Citér

17. august 2015

Lomm

Profilbillede for Lomm
Mor til Freia <3 skriver:



Vi startede med små bidder af opblødt brød, med smør/smøreost,  agurk i stave (med skræl på), appelsin både,  kogte kartofler i små stykker,  blomkål/broccoli kogt.  Og så købte vi en pose "majs snacks" til babyer - de står sammen med babymad på glas.  Godt nok står der fra 8 måneder,  men min SP sagde at det var ok fra 6 måneder,  da min datter var begyndt at få tænder. 



God ide med brødet, kan jeg egentlig godt nu mindes fra da min pige var lille.

De der majs snacks, hvad er det?

og brugte i babymaden som smørepålæg?

Anmeld Citér

17. august 2015

Mor til F

Lomm skriver:



God ide med brødet, kan jeg egentlig godt nu mindes fra da min pige var lille.

De der majs snacks, hvad er det?

og brugte i babymaden som smørepålæg?



Nej,  vi brugte ikke babymad som pålæg hi hi vi brugte smøreost,  avocado,  banan og andet smørbart pålæg. 

Det er sådan nogle majs "stænger" der mest af alt ligner blege ostepops.  De består udelukkende af majs og lidt olie.  De er gode til at "bide i" så barnet kan øve sig i at tygge med gummerne og evt tænderne. 

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.