Jeg havde aldrig følt den kærlighed som jeg følte da jeg fik min mands søn ind i mit liv. Jeg ønskede for første gang i mit liv at tilsidesætte mig selv hundrede procent hvis det betød han havde det godt, jeg ville til hver en tid beskytte ham med mit liv - ja jeg elskede ham som man siger man elsker sit barn ubetingelsesløst og med en kæmpe omsorg.
Troede ikke der fandtes en anden kærlighed til børn - så fik jeg min lille nyfødte barn i armene og verden holdt op med at eksistere, tiden gik i stå og jeg levede og åndede kun for en ting at holde den lille guldklump i live, give hende den bedste start i livet.
Med tiden udlignede det sig - og jeg er ikke et sekund i tvivl om at fik jeg en anden kvindes nyfødte i mine arme og fik at vide nu var jeg dets barns mor, så ville jeg få samme følelse - dt handler ikke om blod men om at handle instinktivt og føle instinktivt.
Nu blev forholdt i puberteten meget betændt og jeg kan ikke sige jeg elsker min bonus på samme måde som mine børn i og med jeg dårligt kender ham,men jeg ønsker ham alt det bedste i verden og husker jeg ham som min lille trold, ja så elskede jeg ham som jeg elskede mine trolde nu - men aldrig som den følelse npr man står med sit nyfødte barn
Anmeld
Citér