Bonus vs. egne børn

Hej alle, 

Jeg er gift med en mand, som har et barn fra et tidligere forhold. Inden vi fik vores fælles barn (og mit første), gik jeg og troede at jeg ville elske begge børn lige meget. Da jeg så fødte vores barn, indså jeg at intet kan måles med den kærlighed jeg har til mit eget barn. Jeg elsker også mit bonusbarn, men det er en helt anden kærlighed jeg har til mit eget barn. 

Jeg hører dog ofte, at mange kvinder siger, at de elsker deres egne og bonus lige meget. Og det er så her jeg får dårlig samvittighed   

Så, kære kvinder, elsker I jeres egne og bonus lige meget? 

I må gerne uddybe jeres meninger. I kan skrive anonymt.

Anonym skriver:

Hej alle, 

Jeg er gift med en mand, som har et barn fra et tidligere forhold. Inden vi fik vores fælles barn (og mit første), gik jeg og troede at jeg ville elske begge børn lige meget. Da jeg så fødte vores barn, indså jeg at intet kan måles med den kærlighed jeg har til mit eget barn. Jeg elsker også mit bonusbarn, men det er en helt anden kærlighed jeg har til mit eget barn. 

Jeg hører dog ofte, at mange kvinder siger, at de elsker deres egne og bonus lige meget. Og det er så her jeg får dårlig samvittighed   

Så, kære kvinder, elsker I jeres egne og bonus lige meget? 

I må gerne uddybe jeres meninger. I kan skrive anonymt.

 

Er ikke bonusmor, men vil mene det er helt naturligt at elske sine biologiske børn højere end alt andet. Der er i hvert tilfælde ingen jeg kan elske højere end min datter og sådan er det vel også selvom man er bonusmor. Som du selv skriver er det to forskellige slags kærlighed og man kan elske mennesker på forskellige måder, og du elsker dit bonusbarn, men som jeg forstår det elsker du dit barn helt ind i knoglerne og fuldstændig vanvittigt ligesom forhåbentligt alle andre mødre, bonus som ikke bonus  Det kan også have noget at gøre med hvor små de er når de kommer ind i ens liv. Man får muligvis en anden kærlighed til bonusbarnet hvis man har været der siden de var helt små end hvis man kommer ind i deres liv når de er 10.  

Jeg har to bonuspiger, som bor hos os på halv tid. 

Jeg syntes det er meget groft tegnet op, ift om jeg elsker dem lige meget eller mit eget barn mere. For det gør jeg ikke - nogle af delene. 

Jeg elsker dem alle 3, men på hver sin måde. Ligesom jeg er sikker på, jeg også ville gøre, hvis jeg havde flere biologiske børn udover min nuværende datter - altså elske hver og en på hver sin måde. 

Men fordi jeg ikke elsker dem alle lige, betyder det ikke at jeg ikke vil gå igennem ild og vand for dem alle 3 (Og ikke kun min bio datter) og beskytte dem hele mit liv og elsker dem som de individer de er hver især. Det vil jeg altid gøre, og de vil altid have hver deres plads i mit hjerte.  

God-mor skriver:

Er ikke bonusmor, men vil mene det er helt naturligt at elske sine biologiske børn højere end alt andet. Der er i hvert tilfælde ingen jeg kan elske højere end min datter og sådan er det vel også selvom man er bonusmor. Som du selv skriver er det to forskellige slags kærlighed og man kan elske mennesker på forskellige måder, og du elsker dit bonusbarn, men som jeg forstår det elsker du dit barn helt ind i knoglerne og fuldstændig vanvittigt ligesom forhåbentligt alle andre mødre, bonus som ikke bonus  Det kan også have noget at gøre med hvor små de er når de kommer ind i ens liv. Man får muligvis en anden kærlighed til bonusbarnet hvis man har været der siden de var helt små end hvis man kommer ind i deres liv når de er 10.  

Bonusbarnet var 5 da vi mødtes for første gang. 

Tænkte også på om det muligvis var pga. alderen  

Og igen, selvom bonusbarnet var 1 år, så tror jeg at jeg stadig ville have det på samme måde. 

Jeg har båret på mit barn i 9 mdr og ammer det, hvilket skaber en speciel forbindelse, som jeg aldrig kan få med bonus. 

Nu er jeg ikk bonusmor, men har en "bonusmor" (min fars eks som jeg stadig snakker med og har et rigtig godt forhold til) og hun er der bare 110% for mig og elsker min søn over alt på jorden ☺ og nej det er ikk den samme kærlighed som hun har til sin egen datter �� jeg har også et rigtig tæt forhold til min fætter (han har 3 børn) (det er selvfølgelig ikk det samme) og jeg elsker hans børn rigtig højt, og vi er rigtig rigtig tætte ☺ men det bliver naturligvis aldrig det samme som min kærlighed til min søn ☺ jeg tror ikk på at der er noget kærlighed der er ens, men for mig handler det Heller ikk om hvor meget kærlighed man har til en person, eller hvordan kærligheden er, men hvordan man "viser" eller "bruger" den ☺ 

sne190810 skriver:

Jeg har to bonuspiger, som bor hos os på halv tid. 

Jeg syntes det er meget groft tegnet op, ift om jeg elsker dem lige meget eller mit eget barn mere. For det gør jeg ikke - nogle af delene. 

Jeg elsker dem alle 3, men på hver sin måde. Ligesom jeg er sikker på, jeg også ville gøre, hvis jeg havde flere biologiske børn udover min nuværende datter - altså elske hver og en på hver sin måde. 

Men fordi jeg ikke elsker dem alle lige, betyder det ikke at jeg ikke vil gå igennem ild og vand for dem alle 3 (Og ikke kun min bio datter) og beskytte dem hele mit liv og elsker dem som de individer de er hver især. Det vil jeg altid gøre, og de vil altid have hver deres plads i mit hjerte.  

Føler/har du ikke en tættere forbindelse til dit eget barn?

Anonym skriver:

Bonusbarnet var 5 da vi mødtes for første gang. 

Tænkte også på om det muligvis var pga. alderen  

Og igen, selvom bonusbarnet var 1 år, så tror jeg at jeg stadig ville have det på samme måde. 

Jeg har båret på mit barn i 9 mdr og ammer det, hvilket skaber en speciel forbindelse, som jeg aldrig kan få med bonus. 

Du skal også give dig selv lov til at føle som du føler. Det vigtigste som en anden også skriver er hvordan man viser kærligheden. Der skal selvfølgelig ikke gøres forskel, men i dit hjerte er det tilladt, at have det eller de børn du har båret under selvsamme hjerte i 9 måneder tættest. 

Anonym skriver:

Føler/har du ikke en tættere forbindelse til dit eget barn?

Jeg vil hellere sige at jeg har et større kendskab/større forståelse for min egen datter, fordi jeg selvsagt har kendt hende i alle stadier af hendes korte 5 årige liv. Hvorimod jeg "kun" har kun mine bonuspiger fra de var 4 år. 

Men nej, jeg syntes ikke jeg har en tættere forbindelse med min egen datter end jeg har med de to andre. Men igen - jeg er tætte med dem på hver sin måde.

Jeg er enormt fortrolig med begge bonuspiger, og er tit mere sammen med dem end deres far (da han arbejder end del og jeg har studeret, som har givet en del mere fritid). Til tider tror jeg også jeg er mere nærværende sammen med dem, end deres egen mor. 

Men nu har de også en biomor, som er distanceret til sine børn og til tider ikke behandler dem særlig godt, så de søger meget mig (søger en morfidus) og bruger mig enormt meget, hvilket jeg jo selvfølgelig står med åbne arme for. Det er jo noget man også lige skal og må tage højde for :-) 

Hej alle, 

Jeg er gift med en mand, som har et barn fra et tidligere forhold. Inden vi fik vores fælles barn (og mit første), gik jeg og troede at jeg ville elske begge børn lige meget. Da jeg så fødte vores barn, indså jeg at intet kan måles med den kærlighed jeg har til mit eget barn. Jeg elsker også mit bonusbarn, men det er en helt anden kærlighed jeg har til mit eget barn. 

Jeg hører dog ofte, at mange kvinder siger, at de elsker deres egne og bonus lige meget. Og det er så her jeg får dårlig samvittighed   

Så, kære kvinder, elsker I jeres egne og bonus lige meget? 

I må gerne uddybe jeres meninger. I kan skrive anonymt.

 

Den gang var jeg så vildt med min niece,  jeg elskede hende og køber alt til hende da hun var lille , nu hun er 12 , min søster har tre børn som jeg var glad for, da jeg fik min søn elskede jeg ham mere en nogen andet, og jeg er 110% sikker alle mødre og fædre elsker deres børn mere en nogen andet. Fordi det er mit som jeg har båret ham 9mdr skifte ham made ham, giver ham kærlighed,  omsorg. Så når jeg møder min søster så er jeg forsigtig for at hendes børn ikke slår ham eller tage hans legetøj.  Så min niece og nevø elsker jeg mindre nu. 

Man kan ikke elske en anden barn end sit egen kød og  blod barn. 

Hvis min mand haft et barn med anden kvinden så tror jeg ikke jeg vil behandle hende ligesom jeg vil behandle mit egen barn. Og jeg ved at mange kvinder har det på sådan måde 

sne190810 skriver:

Jeg har to bonuspiger, som bor hos os på halv tid. 

Jeg syntes det er meget groft tegnet op, ift om jeg elsker dem lige meget eller mit eget barn mere. For det gør jeg ikke - nogle af delene. 

Jeg elsker dem alle 3, men på hver sin måde. Ligesom jeg er sikker på, jeg også ville gøre, hvis jeg havde flere biologiske børn udover min nuværende datter - altså elske hver og en på hver sin måde. 

Men fordi jeg ikke elsker dem alle lige, betyder det ikke at jeg ikke vil gå igennem ild og vand for dem alle 3 (Og ikke kun min bio datter) og beskytte dem hele mit liv og elsker dem som de individer de er hver især. Det vil jeg altid gøre, og de vil altid have hver deres plads i mit hjerte.  

Nu har jeg godt nok ingen bonusbørn, men hold da op et dejligt og godt svar du kom med