Åhh jeg kunne have skrevet det indlæg for 1 uge siden..jeg forstår dig så godt. Jeg har bare været så frustreret, og vil ikke sige jeg er ude på den anden side endnu...men det hjælper da på det.
Min datter er 8 mdr. Hun bruger ikke sut, sutteflaske eller andre putteremedier udover mors babs. Hun spiser kun mad hun selv kan sidde med, og nægter pure mos og grød - med undtagelse af sempers grød på pose. Det er mere og mere hun spiser, men det er stadig meget begrænset.
Jeg er startet arbejde og hun spiser derfor bryst hos mig inden jeg går ca kl.7.30., når jeg kommer hjem kl.15.30, til aftensmadstid omkring kl.18. og så til putning kl.20.
Så startede ellers ammehelvede, hvor hun vågnede en gang i timen frem til kl.4 om morgenen og krævede bryst. Hun græd hjerteskærende, søgte efter brystet, og var utrøstelig og efter kort tid gav jeg hende brystet og så fik vi da ro indtil 1 time senere hvor hun gik igang igen. Jeg orkede ikke andet, og turde heller ikke - når nu hun spiste så lidt om dagen.
Natten mellem torsdag og fredag sov hun så pludselig fra kl.20-24 og igen fra 24-5. Jeg tog det som et tegn på at hun var klar til at ændre vaner. Natten efter vågnede hun igen 1 gang i timen, men jeg trøstede og puttede i seng igen indtil hun sov uden bryst. Jeg ammede kun da jeg selv gik i seng og igen kl.4. Det var en meget lang nat og kl.3 ville hun ikke sove igen og far måtte tage hende op og vugge i søvn i slyngevuggen så jeg kunne sove. natten efter bad hun igen om mad, men jeg trøstede igen og lagde hende ned. Hver gang hun ramte madrassen blev hun rigtig ked af det, så efter 3 gange op og ned tog jeg hende over til mig i sengen og putte, og hun faldt i søvn med det samme uden bryst og sov til kl.04.30.
I nat har hun så sovet i egen seng fra kl.20, ammede kl.22 og så sov hun til kl.3.15 og efter amning igen til kl.06.00. Så fat mod, det kan gå stærkt lige pludselig. Jeg tror det gælder om at ramme det rigtige tidspunkt og så for mig selv at se at hun sagtens kan sove uden mad om natten ,så jeg ikke føler jeg tager noget livsnødvendigt fra hende.
Hun er en slank pige til den tynde side så jeg har ikke turde ændre på amningen når hun ikke spiste mere om dagen, men nu spiser hun faktisk mere mad og mere bryst om dagen og vi sover meget mere om natten. En klog sagde at jeg skulle se på hendes trivsel om dagen, når jeg ændrede natterutinen. Blev hun pjevset og klynkende i løbet af dagen var hun ikke klar til ændringen, men hun er glad og frisk så jeg tror på at det er det rigtige vi har gang i, og det gør det meget nemmere at klare gråden.
Jeg er stadig lidt øv over at putning kun kan foregå med brystet, men på den anden side er det en rigtig hyggestund og det tager ikke ret lang tid længere, når jeg lige rammer det rette tidspunkt. Jeg er desuden begyndt at kunne lægge hende i sengen halvt sovende og så ruller hun om på siden, smiler og falder i søvn. Før vågnede hun helt op og gav sig til at kravle rundt når hun ramte madrassen. Det er igen at ramme det rette sengetidspunkt og at gøre det samme hver aften omkring sengetid.
Jeg har dog været ude om aftenen, og baby lagde sig til at sove uden bryst - hun vil bare kun ligge i slyngevuggen, barnevognen eller på arm - og ikke i sin seng. Hun har ikke været vildt ked af det og har også spist fint - mor var der jo ikke med babsen. Så det var mest mig der havde det svært med at være væk fra hende og snyde hende for sin aftenbabs.