polterabend - vil ikke med

Min svigerinde skal giftes til efteråret og i den anledning skal der jo et polterabend til og det er bare ikke mig, jeg er som person usikker og bryder mig ikke om at lave alt muligt der er udstillingsagtigt (det er frygteligt at have det sådan, men jeg har nu engang lært at leve okay med det) 

Jeg har til bruden ringet og fortalt at når jeg bliver inviteret så siger jeg nej tak, da det ikke er mig, at jeg ønsker hende den fedeste dag ever, men jeg vil ikke være lyseslukker, at jeg så hellere sammen med min mand giver brudeparret en middag på en restaurant, når alt polymikken har lagt sig.

Bruden forstod og jeg følte en lettelse uden lige af at have sagt fra (det er jeg desværre ikke så god til, men er noget dertil hvor jeg bliver nød til at lære det) - jeg synes også at jeg som menneske er nød til at lytte til mine egne grænser og jeg ved godt de ikke er så store, men de er der nu engang.

Min svigermor virker til at være stået helt af og meget uforstående over det og jeg tænker at det er resten af familien nok også - vi er meget uens på alle punkter. Hun skrev tidligere at jeg da var med til den anden svigerindes polterabend, hvortil jeg skriver at ja, det var jeg, men nu er jeg blevet 15 år ældre og tør sige fra til noget jeg ikke lyster og at jeg ikke synes det er fair overfor bruden at mine tanker den dag kun vil gå på at det skal slutte.

Jeg har vendt den i hovedet om det er unfair overfor min svigerinde at sige fra den dag og jeg synes det faktisk ikke, jeg har forklaret hende inden dagen, hvorfor jeg ikke vil være der, så hun ikke føler en skuffelse over det på dagen og en undren..

Ved egentlig ikke hvad jeg vil med dette opslag, men havde bare brug for at komme ud med det nu min svigermor blandede sig, for havde jo lige sådan en fin følelse med at have sagt fra.

Anonym skriver:

Min svigerinde skal giftes til efteråret og i den anledning skal der jo et polterabend til og det er bare ikke mig, jeg er som person usikker og bryder mig ikke om at lave alt muligt der er udstillingsagtigt (det er frygteligt at have det sådan, men jeg har nu engang lært at leve okay med det) 

Jeg har til bruden ringet og fortalt at når jeg bliver inviteret så siger jeg nej tak, da det ikke er mig, at jeg ønsker hende den fedeste dag ever, men jeg vil ikke være lyseslukker, at jeg så hellere sammen med min mand giver brudeparret en middag på en restaurant, når alt polymikken har lagt sig.

Bruden forstod og jeg følte en lettelse uden lige af at have sagt fra (det er jeg desværre ikke så god til, men er noget dertil hvor jeg bliver nød til at lære det) - jeg synes også at jeg som menneske er nød til at lytte til mine egne grænser og jeg ved godt de ikke er så store, men de er der nu engang.

Min svigermor virker til at være stået helt af og meget uforstående over det og jeg tænker at det er resten af familien nok også - vi er meget uens på alle punkter. Hun skrev tidligere at jeg da var med til den anden svigerindes polterabend, hvortil jeg skriver at ja, det var jeg, men nu er jeg blevet 15 år ældre og tør sige fra til noget jeg ikke lyster og at jeg ikke synes det er fair overfor bruden at mine tanker den dag kun vil gå på at det skal slutte.

Jeg har vendt den i hovedet om det er unfair overfor min svigerinde at sige fra den dag og jeg synes det faktisk ikke, jeg har forklaret hende inden dagen, hvorfor jeg ikke vil være der, så hun ikke føler en skuffelse over det på dagen og en undren..

Ved egentlig ikke hvad jeg vil med dette opslag, men havde bare brug for at komme ud med det nu min svigermor blandede sig, for havde jo lige sådan en fin følelse med at have sagt fra.

Ved du hvad, selvfølgelig er det da i orden at melde fra med din begrundelse. Det er en velovervejet beslutning, som du selvfølgelig har lov til at træffe. Jeg synes det er rigtig fint, at du har ringet til bruden og forklaret hende, hvorfor du ikke kommer og det er sødt og betænksomt af dig at invitere hende og hendes mand på middag i stedet.

Du har efter min mening INTET gjort galt. Hvis ikke svigermor mv. kan forstå eller acceptere din beslutning er det, efter min mening, dem, der er galt på den.

Jeg synes, det er okay at du siger fra! 

Jeg har det ligesom dig, at jeg heller ikke er vild med sådan noget, men det skyldes så angst... 

Jeg har sagt fra mange gange, og det er ikke altid folk forstår det, men det må de om!

Det lyder også til at det er okay for bruden.... 

SØS skriver:

Ved du hvad, selvfølgelig er det da i orden at melde fra med din begrundelse. Det er en velovervejet beslutning, som du selvfølgelig har lov til at træffe. Jeg synes det er rigtig fint, at du har ringet til bruden og forklaret hende, hvorfor du ikke kommer og det er sødt og betænksomt af dig at invitere hende og hendes mand på middag i stedet.

Du har efter min mening INTET gjort galt. Hvis ikke svigermor mv. kan forstå eller acceptere din beslutning er det, efter min mening, dem, der er galt på den.

Tusind tak for din forståelse, rart at høre at jeg ikke er helt galt på den.  

Saphiira skriver:

Jeg synes, det er okay at du siger fra! 

Jeg har det ligesom dig, at jeg heller ikke er vild med sådan noget, men det skyldes så angst... 

Jeg har sagt fra mange gange, og det er ikke altid folk forstår det, men det må de om!

Det lyder også til at det er okay for bruden.... 

Jeg synes det er så frustrerende at de (min svigerfamilie) ikke forstår at man rent faktisk godt kan føle og tænke anderledes end dem. Der er da også folk jeg slet ikke er enig med eller forstår deres valg, men det er da ikke noget jeg dømmer dem for, de vælger jo ud fra hvad der fungere for dem.

Anonym skriver:

Jeg synes det er så frustrerende at de (min svigerfamilie) ikke forstår at man rent faktisk godt kan føle og tænke anderledes end dem. Der er da også folk jeg slet ikke er enig med eller forstår deres valg, men det er da ikke noget jeg dømmer dem for, de vælger jo ud fra hvad der fungere for dem.

Jeg kan godt forstå dig. Det er virkelig frustrerende at folk ikke kan eller vil have forståelse for det...  

Men sig til dig selv at det er okay at du har sagt fra...

Efter min mening er der 2 personers mening der er værd at tænke på. Din og brudens. Og bruden sagde at det var ok... Og så må du tro på det.. Syntes hun ikke det var ok skulle hun have sagt det. Så hold fast i at det var ok og så glem de andre

Jeg vil nu bare give de andre ret... Det er helt fair at du siger fra og samtidig med ønsker at finde en rolig aften og ta en middag med parret istedet for 

Syntes du skulle lukke ørene for ha andre tænker og mener... Det er dit valg! Og valg er noget man selv kan stå inde for 

Og og for lige at hænge i samme tråd... Så er jeg i samme båd som dig! 

Jeg bryder mig heller ikke om at udstille andre! 

Og faktisk FRYGTER jeg den dag jeg selv blir revet rundt når jeg skal giftes med min kæreste  

Selvfølgelig er det iorden at du siger fra, hvis du ikke har lyst. Det er da enhvers ret. Men når det er sagt vil jeg også gerne sige at det ikke er ved alle polterabends man udstiller sig selv. 

Vi fejrede min søsters polterabend i april og det var meget stille og roligt. Hun blev spurgt om hun havde lyst til at klæde sig ud og kun fordi hun havde blev hun det. Derefter spiste vi frokost i en lokal park og var derefter ude og danse, indspille en cd og så var der fest derhjemme. Alt i alt en virkelig stille og rolig, men hyggelig dag. 

Tænker om der måske bliver holdt middag/fest om aftenen? For i så fald kan du jo måske bar e komme til middagen og dermed stadig deltage lidt?

Kram - det er aldrig sjovt at føle sig misforstået, på den måde som din svigermor gør.

newsence skriver:

Efter min mening er der 2 personers mening der er værd at tænke på. Din og brudens. Og bruden sagde at det var ok... Og så må du tro på det.. Syntes hun ikke det var ok skulle hun have sagt det. Så hold fast i at det var ok og så glem de andre

Du har ret har hun brokket sig til sin mor kan jeg ikke gøre fra eller til, jeg har meldt klart ud og så må hun gøre der samme.