D. 4/7-14 kom min skønne pige D. 9/1-20 kom lillesøster
Jeg er en af dem der sender min datter afsted når jeg kan. Ikke fra åben til luk, jeg nyder at vi kan tage os god tid om morgenen, men jeg henter hende først kl 15:30.
Jeg gør det fordi hun er inde i en periode hvor at hun ikke synes jeg er god nok. Hun elsker pædagogerne i vuggern, mine veninder og min mor. - Ja alle andre end mig. Når vi er sammen med andre er der ikke noget problem, hun leger og hygger sig og charmer på livet løs.
Men når vi kun er os to bliver hun så gal, og jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre!
På en typisk uge er der måske 1-2 (hvis jeg er heldig 3) dage hvor hun ikke tuder fra vi kommer ind til hun bliver lagt i seng. Kun lige afbrudt af spisetid og måske 10-15 minutters leg efterfølgende.
Af og til kan jeg lægge hende ud i barnevognen hvor hun så nupper en times tid fra 16-17 og når hun så kommer op igen så starter sirenen igen.
Og jeg har prøvet ALT! Mere mad, mere søvn, mere vand. Jeg forsøger at aflede hendes opmærksomhed, forsøger at sidde og putte lidt med hende og se tv, gå en tur (Så hyler hun bare i klapvognen og alle folk stirrer på mig), sidde på gulvet med hende, hente hende tidligt, you name it! Intet virker. Det er fucking hårdt, men jeg fortælle mig selv at det bare er en fase og håber det snart går over.
Weekenderne er ren og skær overlevelse. Jeg gør ALT for at komme så meget ud som overhovedet muligt når jeg har hende hjemme i weekenderne. Vi handler ind til hele uden i 2 omgange. En gang lørdag og en gang søndag. Både fordi at det er svært at slæbe 3 indkøbsposer og en sur unge op til 2. sal, og fordi det ikke er nemt at have 3 indkøbsposer hverken i klapvogn eller på cykel.
Det er også derfor at min mor henter hende i vuggeren hver torsdag og afleverer hende der igen om fredagen. Hun ELSKER min mor. De råhygger fra hun er hentet til hun skal afleveres, og det giver mig et lille pusterum til at lade lidt op.
Anmeld
Citér