Ikke at kunne underholde sit barn...

Sandratoft skriver:

Haha ja Jeg er også blevet afvist i en leg jeg ville lege, hun kiggede bare på mig, og kravlede væk

Min datter har taget det dagplejemoren sad med og smidt væk hun skal nok fortælle hvis hun ikke gider

Sprit25 skriver:

Nu er jeg alene hver anden weekend så for mig er det ligemeget

det var heller ikke en anklage jeg spurgte bare

Nejnej, jeg læste det heller ikke som en anklage. 

Nu er min yngste 10 måneder. Han er lige begyndt at kravle så jeg sidder på gulvet og han kravler rundt og leger med legetøjet, men så begynder han at kede sig og vi går en tur i barnevognen og kigger lidt på busser og biler 

så er det tid til middagslur. Så er det egentlig det samme igen når han vågner fra middagslur. Lege og en kort tur, så hjem og lege noget mere, aftensmad, leg, klargøring til putning og så er det puttetid. 

Men ellers har jeg med den store i sin tid læst en masse kai bøger, været på legeplads, leget med modellervoks, fingermaling, puslespil, gået ture til skov eller strand, leget med legetøj, været på biblioteket osv. Dette gør vi egentlig også idag men har udvidet til at lege med perler, tegne, lave kreative ting som fx dekorere æsker, cykle en tur og lege med legetøj hvor rollespil er et hit hos min dreng, men bestemt ikke hos fantasiløse mig, men det skal jo gøres.

Ellers bor vi ret centralt så vi spontant kan finde på at tage en tur til zoo, tivoli, strand eller skov. 

modesty skriver:

Min søn nægtede at lege alene. Jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at få ham til det, var ret konsekvent med at lade ham passe sig selv mens jeg ordnede vasketøj o.s.v., og lod ham også brokke sig, men lige lidt hjalp det. Det er først her efter han er blevet 3 år at han nogenlunde gider at lege alene. Ind imellem.

Hvis min baby godt gad lege alene, bare engang imellem, og jeg kunne få et par pauser med en bog eller bare med opvasken, så havde det været en anden sag. Men når man skal være på konstant hvis man vil undgå hys og brok, så kan det altså godt blive lidt udmattende i længden. 

I weekenderne er man jo to om det, og så er det en helt anden sag, synes jeg.

Sådan var det også her med vores den store. Han er stadig ikke der hvor han gidet lege alene men han elsker at hjælpe med opvask, vasketøj osv. 

Og han er begyndt at forstå når man siger at man ikke kan lrge lige nu - så finder han på noget alligevel, men vil helst have mor eller far er med. 

MummiT skriver:

Jeg er en af dem der sender min datter afsted når jeg kan. Ikke fra åben til luk, jeg nyder at vi kan tage os god tid om morgenen, men jeg henter hende først kl 15:30.

Jeg gør det fordi hun er inde i en periode hvor at hun ikke synes jeg er god nok. Hun elsker pædagogerne i vuggern, mine veninder og min mor. - Ja alle andre end mig. Når vi er sammen med andre er der ikke noget problem, hun leger og hygger sig og charmer på livet løs.
Men når vi kun er os to bliver hun så gal, og jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre!

På en typisk uge er der måske 1-2 (hvis jeg er heldig 3) dage hvor hun ikke tuder fra vi kommer ind til hun bliver lagt i seng. Kun lige afbrudt af spisetid og måske 10-15 minutters leg efterfølgende. 

Af og til kan jeg lægge hende ud i barnevognen hvor hun så nupper en times tid fra 16-17 og når hun så kommer op igen så starter sirenen igen.

Og jeg har prøvet ALT! Mere mad, mere søvn, mere vand. Jeg forsøger at aflede hendes opmærksomhed, forsøger at sidde og putte lidt med hende og se tv, gå en tur (Så hyler hun bare i klapvognen og alle folk stirrer på mig), sidde på gulvet med hende, hente hende tidligt, you name it! Intet virker. Det er fucking hårdt, men jeg fortælle mig selv at det bare er en fase og håber det snart går over. 

Weekenderne er ren og skær overlevelse. Jeg gør ALT for at komme så meget ud som overhovedet muligt når jeg har hende hjemme i weekenderne. Vi handler ind til hele uden i 2 omgange. En gang lørdag og en gang søndag. Både fordi at det er svært at slæbe 3 indkøbsposer og en sur unge op til 2. sal, og fordi det ikke er nemt at have 3 indkøbsposer hverken i klapvogn eller på cykel.

Det er også derfor at min mor henter hende i vuggeren hver torsdag og afleverer hende der igen om fredagen. Hun ELSKER min mor. De råhygger fra hun er hentet til hun skal afleveres, og det giver mig et lille pusterum til at lade lidt op.

Puha lyder godt nok hårdt. Må være svært at holde modet oppe hvis du virkelig føler hun ikke aynes du er god nok, men alle andre er.

og skønt mormor så kan støtte. Er der en far der kan få hende til at stoppe med skaberiet eller er det det samme med jer begge to?

ingen gode råd eller ord, bare et virtuelt kram - for lyder godt nok hårdt og opslidende.

Min søn er heldigvis rimelig god til at tulle lidt rundt selv og udforske, men ellers leger vi eller laver noget sammen i de fleste af hans vågne timer, og ja det kan da godt være hårdt, og nogengange også lidt kedeligt ��

men jeg nyder ham!

i weekenderne er vi 2 om det hele og det gør alting mange gange nemmere. F.eks har minens og jeg hver en sov længe dag i weekenden og det er bare luksus!!! ���� plus at man i weekenden godt kan trække sig lidt tilbage med en bog imens far for eksempel underholder lidt ��

modesty skriver:

Min søn nægtede at lege alene. Jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at få ham til det, var ret konsekvent med at lade ham passe sig selv mens jeg ordnede vasketøj o.s.v., og lod ham også brokke sig, men lige lidt hjalp det. Det er først her efter han er blevet 3 år at han nogenlunde gider at lege alene. Ind imellem.

Hvis min baby godt gad lege alene, bare engang imellem, og jeg kunne få et par pauser med en bog eller bare med opvasken, så havde det været en anden sag. Men når man skal være på konstant hvis man vil undgå hys og brok, så kan det altså godt blive lidt udmattende i længden. 

I weekenderne er man jo to om det, og så er det en helt anden sag, synes jeg.

Sådan var min datter også, hun kunne lege selv hvis jeg lå/sad på gulvet og hun kunne mærke mig hele tiden, helst skulle hun have min arm og pille ved mit håndled på en måde jeg slet ikke kunne klare, men jeg bed det i mig for at have lidt tid til bare at stirre ud i luften eller tænke.

det var helt vildt da jeg så fik min søn og han nærmest blev forstyrret af jeg var der. Også lidt kedeligt faktisk. Det er stadig sådan nu han er 7 år, hvis jeg har ham hjemme syg eller før han gik i skole på en fridag for sig selv. Så ser jeg ham næsten ikke, kan helt glemme jeg har et barn hjemme - det kan jeg ikke med de andre to der helst skal ses og høres hele tiden 

lineog4 skriver:

Puha lyder godt nok hårdt. Må være svært at holde modet oppe hvis du virkelig føler hun ikke aynes du er god nok, men alle andre er.

og skønt mormor så kan støtte. Er der en far der kan få hende til at stoppe med skaberiet eller er det det samme med jer begge to?

ingen gode råd eller ord, bare et virtuelt kram - for lyder godt nok hårdt og opslidende.

Det er også skide hårdt. Jeg lever og ånder for de øjeblikke hvor hun er glad og vi bare hygger og griner. Selvom de er sjældne. 

Jeg er ikke sammen med faren, og han er (aller nådigst) gået med til at have hende selv - hjemme hos sin far og mor - hver anden weekend mens der er sommerferie. Derefter hver 3. weekend. 

Men nej, han har på ingen måde samme problem som mig. Hun kan godt være lidt pyl og er måske ikke lige så god til at sove om natten (eller også hører han hende bare mere end jeg gør - ikke at jeg ikke hører hende når hun vågner, han hører hende bare når hun drømmer) men her er hun jo også top udmattet når vi når til sengetid så hun lægger sig bare til at sove med det samme (heldigvis). Det gør hun ikke helt lige så nemt når hun er hos ham. 

Men han slipper for det evige skrigeri og skal egentlig bare lege med hende så er hun glad dagen lang.

2721 skriver:

Nu " underholde" jeg min søn hver evig eneste dag, så måske jeg kan hjælpe

 

Du er ihvertfald velkommen til at spørge. Han bliver 5 år i denne måned , har aldrig været passet ude og jeg bor alene med ham( hans far og jeg er sammen, men vi bor ikke sammen til hverdag) 

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre hvad i lavede af ting og sager

Jeg har selv min fem årige hjemme hver dag

Så måske i lavede en masse spændende, som vi endnu ikke har prøvet

Sprit25 skriver:

Ja, det har været nævnt flere gange at folk ikke holder sine børn hjemme fordi de ikke kan underholde dem! Men jeg tænker hvad gør I så i weekenden? 

Jeg vil her når jeg har været til eksamen holde min datter hjemme 1 gang om ugen, men jeg må da indrømme jeg kan også godt "døje" med at underholde hende nok og nogen gange ender det med vi sidder og ser TV Men min datter er også god til at lege selv og ofte nyder hun at hun kan lege alene og jeg så bare sidder og kigger

Jeg håber nogen vil svarer og give en god tone

Nu er det ikke mine børn, men jeg er alene med dem tit, og der er ingen legestuer, andre børn eller meget i nærheden, legepladsen er næsten en halv time gåtur fra huset.

Og jeg synes ikke det er svært at underholder, selvom at vi ikke har meget i nærheden(mere mig der keder mig)

De er super gode til at lege selv,

Men der bliver spillet bold, leget med biler, sunget, set lidt Gurli Gris.
Og vi går ture med til bedsterne, kaster sten i åen, ser på svaner og både, lege ude på den store græsplads ved huset..

Der skal ikke meget til at underholde dem, en ballon, eller bare mig der sidder og kaster en bold op i luften, jagte hinanden..

Og de smider mig også ud fra legeværelset..

Så her er det ikke svært at underholde, når der er brug for det.