Skal jeg indberette?

Hej piger. Jeg skriver herinde da jeg er havnet i en dum situation og ikke aner hvad jeg skal gøre.

I min søns dagpleje går der 1 barn. Lad os kalde ham S. Hans søster har også gået der samtidig med min søn, men hun er nu i børnehave. Hende kalder vi A.

S er knap 2 år og A er 3.

De er begge to meget beskidte altid, når de møder op i dagpleje, og har flere gange mødt dem i weekenderne med gammelt skidt over det hele. Faktisk så slemt at andre børn ikke vil lege med dem, fordi de synes de er beskidte. Sådan har det være længe, men jeg har ikke villet blande mig, da jeg tænkte at de sikker var gode forældre, selvom de ikke lige badede deres børn særlig tit.

I dag da jeg så skal hente min søn i dagplejen er S ved at blive hentet af sin far. S er tydeligt træt, har haft en lang dag (har han i øvrigt altid)og trænger nok mest bare til at komme hjem, men far skal lige sidde og hygge med en kop kaffe. S bliver rastløs og frustreret og løber lidt rundt hos dagplejemor. S vil tage sin sut på bordet, far siger at det må han ikke - S gør det alligevel og far går hen og giver ham hvad jeg vil kalde et dask i baghovedet. Ikke et slag, men heller ikke et kærligt klap. Han gør dette foran mig, dagplejemor og en anden forælder. Ingen siger noget.

Jeg går ud for at give min søn overtøj på og S følger med, og slår min søn flere gange. Jeg siger pænt til S at han ikke må slå, for det gør ondt på min søn, S stopper og aer ham i stedet, altså problemet er løst. Far kommer så ud og dasker S i maven. Jeg bliver helt mundlam og ved ikke hvad jeg skal stille op. S kigger på mig med de mest bedende øjne, og mest af alt havde jeg bare lyst til at tage ham med hjem og give ham en masse kærlighed, hvilket det ikke virker til at han får derhjemme. Far udtalte "Ja, så er det jo bare hjem og tælle ned til at vi kan aflevere ham igen i morgen kl 6".

S bliver tit misforstået af både forældre og dagplejemor. Han er meget voldsom, men ofte ser de spøgelser og han får skældud selvom han intet har gjort. Jeg ser en trist og omsorgssvigtet dreng!

Jeg har rigtig meget lyst til at skrive en anonym indberetning, men samtidig er jeg skidebange, da jeg er bange for hvad nu hvis de kan regne ud at det er mig!? Og de så vil prøve at gøre vores liv surt fordi de bliver sure?

Hvad ville i gøre?

Altså du tolker helt utrolig meget - og det kan jeg ikke forestille mig en sagsbehandler kan bruge til så meget.

hvad helt konkret går bekymringen ud på? 

Jeg ville nok ikke underrette, men hvis du gør det, så vær mere konkret. 

Børnenes tøj er altid meget beskidt, far er lidt voldsom over for dem. Dkriv så de to datoer hvor du så dem give dem en dask. 

Men du må nok skrive præcis hvad du er bekymret for og hvorfor. 

Jeg ville underrette - jeg mener også at hellere end underretning for meget end en for lidt. 

Jeg ville nok også underrett.

Jeg ville notere de ting du har obsaveret. Lad vær med at tolke og vær konkret. Vh stine

Anonym skriver:

Hej piger. Jeg skriver herinde da jeg er havnet i en dum situation og ikke aner hvad jeg skal gøre.

I min søns dagpleje går der 1 barn. Lad os kalde ham S. Hans søster har også gået der samtidig med min søn, men hun er nu i børnehave. Hende kalder vi A.

S er knap 2 år og A er 3.

De er begge to meget beskidte altid, når de møder op i dagpleje, og har flere gange mødt dem i weekenderne med gammelt skidt over det hele. Faktisk så slemt at andre børn ikke vil lege med dem, fordi de synes de er beskidte. Sådan har det være længe, men jeg har ikke villet blande mig, da jeg tænkte at de sikker var gode forældre, selvom de ikke lige badede deres børn særlig tit.

I dag da jeg så skal hente min søn i dagplejen er S ved at blive hentet af sin far. S er tydeligt træt, har haft en lang dag (har han i øvrigt altid)og trænger nok mest bare til at komme hjem, men far skal lige sidde og hygge med en kop kaffe. S bliver rastløs og frustreret og løber lidt rundt hos dagplejemor. S vil tage sin sut på bordet, far siger at det må han ikke - S gør det alligevel og far går hen og giver ham hvad jeg vil kalde et dask i baghovedet. Ikke et slag, men heller ikke et kærligt klap. Han gør dette foran mig, dagplejemor og en anden forælder. Ingen siger noget.

Jeg går ud for at give min søn overtøj på og S følger med, og slår min søn flere gange. Jeg siger pænt til S at han ikke må slå, for det gør ondt på min søn, S stopper og aer ham i stedet, altså problemet er løst. Far kommer så ud og dasker S i maven. Jeg bliver helt mundlam og ved ikke hvad jeg skal stille op. S kigger på mig med de mest bedende øjne, og mest af alt havde jeg bare lyst til at tage ham med hjem og give ham en masse kærlighed, hvilket det ikke virker til at han får derhjemme. Far udtalte "Ja, så er det jo bare hjem og tælle ned til at vi kan aflevere ham igen i morgen kl 6".

S bliver tit misforstået af både forældre og dagplejemor. Han er meget voldsom, men ofte ser de spøgelser og han får skældud selvom han intet har gjort. Jeg ser en trist og omsorgssvigtet dreng!

Jeg har rigtig meget lyst til at skrive en anonym indberetning, men samtidig er jeg skidebange, da jeg er bange for hvad nu hvis de kan regne ud at det er mig!? Og de så vil prøve at gøre vores liv surt fordi de bliver sure?

Hvad ville i gøre?

Jeg ville underrette, og så ville jeg også have sagt noget når faderen daskede til sønnen. Noget ala "var det der nu også nødvendigt" eller "det der vil jeg ikke se igen, det ligger på grænsen til det ulovlige" 

Det skærer i mit hjerte at sønnen kiggede bedende på dig, men ingen hjælp fik. Han blev i den grad ydmyget, og ingen forsvarede ham Jeg forstår godt det er svært, er selv konfliktsky, og forstår også godt at du er bange for konsekvenserne, men den her dreng lyder virkelig som en der kunne bruge en god "forsvarsadvokat"

Er der mulighed for at lave en legeaftale med den dreng? Giv ham en enkelt eftermiddag med lidt kærlighed (hvis han altså mangler det) 

Anonym skriver:

Hej piger. Jeg skriver herinde da jeg er havnet i en dum situation og ikke aner hvad jeg skal gøre.

I min søns dagpleje går der 1 barn. Lad os kalde ham S. Hans søster har også gået der samtidig med min søn, men hun er nu i børnehave. Hende kalder vi A.

S er knap 2 år og A er 3.

De er begge to meget beskidte altid, når de møder op i dagpleje, og har flere gange mødt dem i weekenderne med gammelt skidt over det hele. Faktisk så slemt at andre børn ikke vil lege med dem, fordi de synes de er beskidte. Sådan har det være længe, men jeg har ikke villet blande mig, da jeg tænkte at de sikker var gode forældre, selvom de ikke lige badede deres børn særlig tit.

I dag da jeg så skal hente min søn i dagplejen er S ved at blive hentet af sin far. S er tydeligt træt, har haft en lang dag (har han i øvrigt altid)og trænger nok mest bare til at komme hjem, men far skal lige sidde og hygge med en kop kaffe. S bliver rastløs og frustreret og løber lidt rundt hos dagplejemor. S vil tage sin sut på bordet, far siger at det må han ikke - S gør det alligevel og far går hen og giver ham hvad jeg vil kalde et dask i baghovedet. Ikke et slag, men heller ikke et kærligt klap. Han gør dette foran mig, dagplejemor og en anden forælder. Ingen siger noget.

Jeg går ud for at give min søn overtøj på og S følger med, og slår min søn flere gange. Jeg siger pænt til S at han ikke må slå, for det gør ondt på min søn, S stopper og aer ham i stedet, altså problemet er løst. Far kommer så ud og dasker S i maven. Jeg bliver helt mundlam og ved ikke hvad jeg skal stille op. S kigger på mig med de mest bedende øjne, og mest af alt havde jeg bare lyst til at tage ham med hjem og give ham en masse kærlighed, hvilket det ikke virker til at han får derhjemme. Far udtalte "Ja, så er det jo bare hjem og tælle ned til at vi kan aflevere ham igen i morgen kl 6".

S bliver tit misforstået af både forældre og dagplejemor. Han er meget voldsom, men ofte ser de spøgelser og han får skældud selvom han intet har gjort. Jeg ser en trist og omsorgssvigtet dreng!

Jeg har rigtig meget lyst til at skrive en anonym indberetning, men samtidig er jeg skidebange, da jeg er bange for hvad nu hvis de kan regne ud at det er mig!? Og de så vil prøve at gøre vores liv surt fordi de bliver sure?

Hvad ville i gøre?

Jeg ville tage en snak med dp mor, hun har pligt til at indberette sådan nogen ting... Jeg ville i hvert fald ikke undlade at gøre noget

Jeg vælger at være anonym her, fordi det er lidt ømtåleligt. 

Vi har stået i den situation at være dem der blev indberettet, det var dog ikke af en privatperson, men derimod af skolen. Vi fik et barn op at bo ved os sidste efterår, og barnet reagerede meget voldsomt over den her flytning. Det gjorde jo så at skolen mistænkte at der skete noget i hjemmet, og 3 dage efter barnet var startet i den nye skole, bankede socialrådgiveren på vores dør. Vi har endnu ikke læst underretningen, for vi tør simpelthen ikke! Vi ved dog at vi var under anklage for grimme ting og sager. Vi blev afsluttet efter kort tid fordi at socialrådgiveren ikke fandt noget bekymrende i barnets omgivelser. 

MEN min pointe er, at har man ren mel i posen, så tager man imod den underretning med løftet pande og viser at der er blevet taget fejl, og tro mig, de leder i ALT, hvilket også er helt okay. Jeg er glad for at de reagerede, for det viser at de gør deres arbejde.

Nu er jeg selv i et fag hvor jeg har oplysningspligt samt indberetningspligt, og JA, det du oplevede skal indberettes. Det er faktisk vold mod barnet, også selvom det ikke var så voldsomt. Jeg ville aldrig selv tøve med at indberette. Hellere for meget end for lidt. 

Hej piger. Jeg skriver herinde da jeg er havnet i en dum situation og ikke aner hvad jeg skal gøre.

I min søns dagpleje går der 1 barn. Lad os kalde ham S. Hans søster har også gået der samtidig med min søn, men hun er nu i børnehave. Hende kalder vi A.

S er knap 2 år og A er 3.

De er begge to meget beskidte altid, når de møder op i dagpleje, og har flere gange mødt dem i weekenderne med gammelt skidt over det hele. Faktisk så slemt at andre børn ikke vil lege med dem, fordi de synes de er beskidte. Sådan har det være længe, men jeg har ikke villet blande mig, da jeg tænkte at de sikker var gode forældre, selvom de ikke lige badede deres børn særlig tit.

I dag da jeg så skal hente min søn i dagplejen er S ved at blive hentet af sin far. S er tydeligt træt, har haft en lang dag (har han i øvrigt altid)og trænger nok mest bare til at komme hjem, men far skal lige sidde og hygge med en kop kaffe. S bliver rastløs og frustreret og løber lidt rundt hos dagplejemor. S vil tage sin sut på bordet, far siger at det må han ikke - S gør det alligevel og far går hen og giver ham hvad jeg vil kalde et dask i baghovedet. Ikke et slag, men heller ikke et kærligt klap. Han gør dette foran mig, dagplejemor og en anden forælder. Ingen siger noget.

Jeg går ud for at give min søn overtøj på og S følger med, og slår min søn flere gange. Jeg siger pænt til S at han ikke må slå, for det gør ondt på min søn, S stopper og aer ham i stedet, altså problemet er løst. Far kommer så ud og dasker S i maven. Jeg bliver helt mundlam og ved ikke hvad jeg skal stille op. S kigger på mig med de mest bedende øjne, og mest af alt havde jeg bare lyst til at tage ham med hjem og give ham en masse kærlighed, hvilket det ikke virker til at han får derhjemme. Far udtalte "Ja, så er det jo bare hjem og tælle ned til at vi kan aflevere ham igen i morgen kl 6".

S bliver tit misforstået af både forældre og dagplejemor. Han er meget voldsom, men ofte ser de spøgelser og han får skældud selvom han intet har gjort. Jeg ser en trist og omsorgssvigtet dreng!

Jeg har rigtig meget lyst til at skrive en anonym indberetning, men samtidig er jeg skidebange, da jeg er bange for hvad nu hvis de kan regne ud at det er mig!? Og de så vil prøve at gøre vores liv surt fordi de bliver sure?

Hvad ville i gøre?

Jeg ville tage en snak med dagplejemor om dine bekymringer. Hun har jo tavshedspligt, men mon ikke du alligevel kan mærke på hendes reaktion om hun deler din opfattelse eller ej.

Jeg kan ikke forestille mig at en indberetning fra dig kan gøre en forskel baseret på så tyndt et grundlag, men måske du kan få dagplejemor til at tænke nogle tanker.

Anonym skriver:

Hej piger. Jeg skriver herinde da jeg er havnet i en dum situation og ikke aner hvad jeg skal gøre.

I min søns dagpleje går der 1 barn. Lad os kalde ham S. Hans søster har også gået der samtidig med min søn, men hun er nu i børnehave. Hende kalder vi A.

S er knap 2 år og A er 3.

De er begge to meget beskidte altid, når de møder op i dagpleje, og har flere gange mødt dem i weekenderne med gammelt skidt over det hele. Faktisk så slemt at andre børn ikke vil lege med dem, fordi de synes de er beskidte. Sådan har det være længe, men jeg har ikke villet blande mig, da jeg tænkte at de sikker var gode forældre, selvom de ikke lige badede deres børn særlig tit.

I dag da jeg så skal hente min søn i dagplejen er S ved at blive hentet af sin far. S er tydeligt træt, har haft en lang dag (har han i øvrigt altid)og trænger nok mest bare til at komme hjem, men far skal lige sidde og hygge med en kop kaffe. S bliver rastløs og frustreret og løber lidt rundt hos dagplejemor. S vil tage sin sut på bordet, far siger at det må han ikke - S gør det alligevel og far går hen og giver ham hvad jeg vil kalde et dask i baghovedet. Ikke et slag, men heller ikke et kærligt klap. Han gør dette foran mig, dagplejemor og en anden forælder. Ingen siger noget.

Jeg går ud for at give min søn overtøj på og S følger med, og slår min søn flere gange. Jeg siger pænt til S at han ikke må slå, for det gør ondt på min søn, S stopper og aer ham i stedet, altså problemet er løst. Far kommer så ud og dasker S i maven. Jeg bliver helt mundlam og ved ikke hvad jeg skal stille op. S kigger på mig med de mest bedende øjne, og mest af alt havde jeg bare lyst til at tage ham med hjem og give ham en masse kærlighed, hvilket det ikke virker til at han får derhjemme. Far udtalte "Ja, så er det jo bare hjem og tælle ned til at vi kan aflevere ham igen i morgen kl 6".

S bliver tit misforstået af både forældre og dagplejemor. Han er meget voldsom, men ofte ser de spøgelser og han får skældud selvom han intet har gjort. Jeg ser en trist og omsorgssvigtet dreng!

Jeg har rigtig meget lyst til at skrive en anonym indberetning, men samtidig er jeg skidebange, da jeg er bange for hvad nu hvis de kan regne ud at det er mig!? Og de så vil prøve at gøre vores liv surt fordi de bliver sure?

Hvad ville i gøre?

Jeg ville snakke med Dp, da hun kender dem bedre end dig. Se hvad hun og hvordan hun oplever familien.

Du har kun se to ting, tøjet og så at han paffer til drengen. Hvilket ikke er ok, men du kender ikke til familien.

Så snak med dp, hvordan du har det og at du har ondt af drengen, fortæl hende hvad du oplevede i gangen, med blikket.

Og så enten at hun laver en eller at i laver den samme.

Det kan godt være at de er gode forældre, men det lyder også som om de har brug for hjælp, og at det ikke er ok at "slå" børn i Danmark.

Jeg ville 

1. Tage en snak med DP, og fortælle din bekymring. Og opfodre hende til at handle - det er hendes pligt at underrette hvis børn mistrives.

2. Ikke tie stille næste gang du oplever noget grænseoverskridende, da du gør barnet en tjeneste ved at åbne munden.

3. Underrette kommunen, men fuldstændig uden tolkning. Det skal udelukkende være observationer, og derfor skal du skrive det hele ned, og så skrive det igen uden et eneste "jeg føler, jeg oplever" 

Det er ikke fordi det er nemt, at min indlæg er opstilles så firkantet  

Jeg tror det var en god ide og høre om drengen må komme med hjem en dag, så kan du også bedre se hvordan han er