Anonym skriver:
Hej piger.
Jeg ved ikke om jeg er uretfærdig overfor min mand, og han bare er som alle andre fædre eller hvad?
Men vi står og snakker sammen, og da han skal i byen i aften, sagde jeg at han lige kunne nå at lege lidt med vores søn når han vågner fra sin middagslur. Han sagde "jeg har da være meget sammen med ham i dag" - som i 1 time til morgen og halvanden time i formiddag. Jeg spurgte om han synes det er meget, "ja det synes jeg".. HM!
Jeg spørger om han er tilfreds med at være så lidt sammen med ham (som han synes er meget), fordi han jo arbejder og ofte skal noget om aftenen, og han siger at det er han. Her forventer jeg jo at han ville ønske at have mere tid med ham, men han siger han synes det er fint.
Han siger også at han ikke savner ham i løbet af dagen, han tænker på ham, men savner ham ikke!? Er det normalt!? Jeg bliver vildt ked af det på vores søns vegne, da jeg er helt anderledes, og gerne vil have så meget som muligt tid sammen med ham!?
Han er god med ham når de er sammen, ville bare ønske at han savnede ham, og "drømte" om at bruge mere tid med ham!?
Vores søn er i øvrigt 12 mdr..
I stedet for at gøre det til en pligt for din mand at lege med sin søn, kunne du måske vende det til om ikke han lige vil kigge efter ham mens du ordner nogle praktiske ting inden du skal være alene med ham. Om de så leger sammen på gulvet eller bare er i stuen sammen, kommer sig ikke så nøje. Din søn nyder helt sikkert bare at i er sammen hjemme. Det der med "pligt-leg" er bare ikke særligt hyggeligt hvis ikke man lige føler for det. Jeg synes det er så hyggeligt når det bare opstår og man ender henslængt på gulvet med en bog eller legetøj eller der kildes, gives kram,knus og kys...eller....
Jeg savner ikke børnene som sådan når jeg er på arbejde, men jeg glæder mig altid til at komme hjem og være sammen med dem. Jeg kunne godt tænke mig mere tid med dem, sådan har min mand det ikke, men det er okay for mig - for den tid han har med børnene er dejlig og han kan noget andet end jeg kan.
Respekter din mand som han er og glæd dig over den tid som han bruger sammen med jeres søn. Det kan sagtens ændres i takt med at han bliver større og kan mere...så kan de hygge sammen om andre ting. Du kan ikke forvente og overføre dine behov, i forhold til jeres søn, til din mand.