Er fædre bare sådan?

Hej piger.

Jeg ved ikke om jeg er uretfærdig overfor min mand, og han bare er som alle andre fædre eller hvad?
Men vi står og snakker sammen, og da han skal i byen i aften, sagde jeg at han lige kunne nå at lege lidt med vores søn når han vågner fra sin middagslur. Han sagde "jeg har da være meget sammen med ham i dag" - som i 1 time til morgen og halvanden time i formiddag. Jeg spurgte om han synes det er meget, "ja det synes jeg".. HM!

Jeg spørger om han er tilfreds med at være så lidt sammen med ham (som han synes er meget), fordi han jo arbejder og ofte skal noget om aftenen, og han siger at det er han. Her forventer jeg jo at han ville ønske at have mere tid med ham, men han siger han synes det er fint.

Han siger også at han ikke savner ham i løbet af dagen, han tænker på ham, men savner ham ikke!? Er det normalt!? Jeg bliver vildt ked af det på vores søns vegne, da jeg er helt anderledes, og gerne vil have så meget som muligt tid sammen med ham!?

Han er god med ham når de er sammen, ville bare ønske at han savnede ham, og "drømte" om at bruge mere tid med ham!?

Vores søn er i øvrigt 12 mdr..

Anonym skriver:

Hej piger.

Jeg ved ikke om jeg er uretfærdig overfor min mand, og han bare er som alle andre fædre eller hvad?
Men vi står og snakker sammen, og da han skal i byen i aften, sagde jeg at han lige kunne nå at lege lidt med vores søn når han vågner fra sin middagslur. Han sagde "jeg har da være meget sammen med ham i dag" - som i 1 time til morgen og halvanden time i formiddag. Jeg spurgte om han synes det er meget, "ja det synes jeg".. HM!

Jeg spørger om han er tilfreds med at være så lidt sammen med ham (som han synes er meget), fordi han jo arbejder og ofte skal noget om aftenen, og han siger at det er han. Her forventer jeg jo at han ville ønske at have mere tid med ham, men han siger han synes det er fint.

Han siger også at han ikke savner ham i løbet af dagen, han tænker på ham, men savner ham ikke!? Er det normalt!? Jeg bliver vildt ked af det på vores søns vegne, da jeg er helt anderledes, og gerne vil have så meget som muligt tid sammen med ham!?

Han er god med ham når de er sammen, ville bare ønske at han savnede ham, og "drømte" om at bruge mere tid med ham!?

Vores søn er i øvrigt 12 mdr..

Jeg tror desværre, at det er meget normalt.

Jeg tror det er meget normalt, ihvertfald hvis de er så små at man ikke kan lege sammen.. 

Min kæreste savner dog vores datter i løbet af dagen og han bruger meget tid med hende.. Men det genere ham ikke at have en dag med en masse planer uden hende.. 

Anonym skriver:

Hej piger.

Jeg ved ikke om jeg er uretfærdig overfor min mand, og han bare er som alle andre fædre eller hvad?
Men vi står og snakker sammen, og da han skal i byen i aften, sagde jeg at han lige kunne nå at lege lidt med vores søn når han vågner fra sin middagslur. Han sagde "jeg har da være meget sammen med ham i dag" - som i 1 time til morgen og halvanden time i formiddag. Jeg spurgte om han synes det er meget, "ja det synes jeg".. HM!

Jeg spørger om han er tilfreds med at være så lidt sammen med ham (som han synes er meget), fordi han jo arbejder og ofte skal noget om aftenen, og han siger at det er han. Her forventer jeg jo at han ville ønske at have mere tid med ham, men han siger han synes det er fint.

Han siger også at han ikke savner ham i løbet af dagen, han tænker på ham, men savner ham ikke!? Er det normalt!? Jeg bliver vildt ked af det på vores søns vegne, da jeg er helt anderledes, og gerne vil have så meget som muligt tid sammen med ham!?

Han er god med ham når de er sammen, ville bare ønske at han savnede ham, og "drømte" om at bruge mere tid med ham!?

Vores søn er i øvrigt 12 mdr..

Jeg ville blive sur og skuffet! Meget faktisk. Det er i min optik ikke normalt. Min datter er 13 mdr og min kæreste hader når han kun har en time med hende i løbet af dagen. Han savner hende helt vildt 

jeg kan godt forstå du er skuffet. 

Anonym skriver:

Hej piger.

Jeg ved ikke om jeg er uretfærdig overfor min mand, og han bare er som alle andre fædre eller hvad?
Men vi står og snakker sammen, og da han skal i byen i aften, sagde jeg at han lige kunne nå at lege lidt med vores søn når han vågner fra sin middagslur. Han sagde "jeg har da være meget sammen med ham i dag" - som i 1 time til morgen og halvanden time i formiddag. Jeg spurgte om han synes det er meget, "ja det synes jeg".. HM!

Jeg spørger om han er tilfreds med at være så lidt sammen med ham (som han synes er meget), fordi han jo arbejder og ofte skal noget om aftenen, og han siger at det er han. Her forventer jeg jo at han ville ønske at have mere tid med ham, men han siger han synes det er fint.

Han siger også at han ikke savner ham i løbet af dagen, han tænker på ham, men savner ham ikke!? Er det normalt!? Jeg bliver vildt ked af det på vores søns vegne, da jeg er helt anderledes, og gerne vil have så meget som muligt tid sammen med ham!?

Han er god med ham når de er sammen, ville bare ønske at han savnede ham, og "drømte" om at bruge mere tid med ham!?

Vores søn er i øvrigt 12 mdr..

Nej det syntes jeg ikke, min mand savner altid sine børn når han ikke er sammen med dem, og han bruger næsten alt sin fritid på at være sammen med dem/os, syntes man skal prioritere sin familie som nr 1 især imens ens børn er hjemmeboende 

Anonym skriver:

Hej piger.

Jeg ved ikke om jeg er uretfærdig overfor min mand, og han bare er som alle andre fædre eller hvad?
Men vi står og snakker sammen, og da han skal i byen i aften, sagde jeg at han lige kunne nå at lege lidt med vores søn når han vågner fra sin middagslur. Han sagde "jeg har da være meget sammen med ham i dag" - som i 1 time til morgen og halvanden time i formiddag. Jeg spurgte om han synes det er meget, "ja det synes jeg".. HM!

Jeg spørger om han er tilfreds med at være så lidt sammen med ham (som han synes er meget), fordi han jo arbejder og ofte skal noget om aftenen, og han siger at det er han. Her forventer jeg jo at han ville ønske at have mere tid med ham, men han siger han synes det er fint.

Han siger også at han ikke savner ham i løbet af dagen, han tænker på ham, men savner ham ikke!? Er det normalt!? Jeg bliver vildt ked af det på vores søns vegne, da jeg er helt anderledes, og gerne vil have så meget som muligt tid sammen med ham!?

Han er god med ham når de er sammen, ville bare ønske at han savnede ham, og "drømte" om at bruge mere tid med ham!?

Vores søn er i øvrigt 12 mdr..

Jeg ved ikke om det er særlig typisk fædre eller mødre, eller....?

jeg savner heller ikke mine børn når jeg er på arbejde, ja jeg tænker dårligt på dem, er jo på arbejde og har fokus på det. 

Jeg elsker at have fri sammen med dem, og vil gerne have mere tid sammen med dem (ikke helt sikker på de vil have mere tid med mig ), men jeg savner dem ikke i min hverdag med mindre jeg har været væk et par dage fra morgen til aften.

Det der undrer mig er ikke aå meget han ikke savner, eller synes han har haft god tid med sin søn. Men mere at det planlægges at lege med ham - hvorfor sige: nå men nu når du skal afsted i aften så kan/skal du lege med ham x antal tid. Hvis han er hjemme stadigvæk er han vel der og er I er alle 3 sammen agtigt, den lille mand er formodentlig mobil så han opsøger jer vel også og på den måde kan man jo ikke bestemme hvem han skal lege med og ikke lege med. Barn rækker ud, forældre tager hånden... Eller sådan foregår/foregik det i hvert fald hos os, vi planlagde ikke hvem der skulle lege hvornår, med mindre det handlede om at planlægge hvem skal lave mad, hvem skal læse lektier med den store eller....

Anonym skriver:

Hej piger.

Jeg ved ikke om jeg er uretfærdig overfor min mand, og han bare er som alle andre fædre eller hvad?
Men vi står og snakker sammen, og da han skal i byen i aften, sagde jeg at han lige kunne nå at lege lidt med vores søn når han vågner fra sin middagslur. Han sagde "jeg har da være meget sammen med ham i dag" - som i 1 time til morgen og halvanden time i formiddag. Jeg spurgte om han synes det er meget, "ja det synes jeg".. HM!

Jeg spørger om han er tilfreds med at være så lidt sammen med ham (som han synes er meget), fordi han jo arbejder og ofte skal noget om aftenen, og han siger at det er han. Her forventer jeg jo at han ville ønske at have mere tid med ham, men han siger han synes det er fint.

Han siger også at han ikke savner ham i løbet af dagen, han tænker på ham, men savner ham ikke!? Er det normalt!? Jeg bliver vildt ked af det på vores søns vegne, da jeg er helt anderledes, og gerne vil have så meget som muligt tid sammen med ham!?

Han er god med ham når de er sammen, ville bare ønske at han savnede ham, og "drømte" om at bruge mere tid med ham!?

Vores søn er i øvrigt 12 mdr..

Tror det er meget standard mand.... synes ikke der er ret mange mænd der viser stor interesse før børnene er i hvert fald 2 år, og kan kommunikere lidt mere osv.

Mænd er ikke så meget til de helt små - omsorgsgenet er ikke så udviklet som hos kvinder, tror jeg  Men fortæl din mand Hvordan det får sig til at føle... måske hans "forklaringer" kan berolige dig lidt.....

Så har jeg en MEGET atypsik far til mit barn.. 

Han nyder at bruge tid med ham, savner ham og skal han noget så sørge han for at den tid der der inden og efter bliver brugt med ham/os...

Han har arbejde hvor han kan være væk i flere dage, han HADER at være væk fra sit barn når det sker 

Jeg synes egentlig ikke det er helt ok af dig, hvis du gør et issue ud af det. Din mand giver udtryk for at elske jeres barn og han tilbringer også tid med det. At han så ikke har brug for at være sammen med det hele tiden er vel bare et udtryk for, at han også har andre ting i tankerne. Det kunne være han gerne ville snakke lidt med dig også. Vi mennesker er forskellige men det betyder ikke at det ene er mere rigtigt end det andet. Jeg kunne forstå hvis han slet ikke viste interesse men det gør han jo - og hvis jeg barn opsøger ham går jeg ikke ud fra at han afviser det?

Og så tror jeg også at det er sundt at lære ungerne at de ikke bliver mandsopdækket hele tiden, så de også lærer at hvile i deres eget selskab.

Jeg synes du skal tage en dyb indånding og lade små ting være små ting, og så tage diskussionerne med din mand om det der virkelig betyder noget i den store sammenhæng. Pt lider jeres barn ingen nød så vær glad for det.

Jeg forstår godt din tankegang, for sådan har jeg været.. Men fra et objektivt synspunkt, synes jeg, at det lugter lidt af "typisk kvinde". Vi tror, at vi har svarene på alt, især med vores børn, og hvis vores mænd så ikke handler på samme måde, og tænker på samme måde, så er den bare gal.

Han elsker jo barnet, har tilbragt tid med det, og jeg synes faktisk ikke det er okay, at du prøver at bestemme, hvornår han skal have kvalitetstid med barnet. Som der bliver skrevet længere op i tråden, kommer det vel lidt af sig selv, og man behøver jo ikke sige "Så, nu skal du sætte dig ned med dit barn i en time". Børn har også godt af at kunne selv lidt, men kunne henvende sig til en omsorgsperson.

Og så må jeg være ærlig og sige, at jeg savner ikke mine børn specielt, når de ikke er hjemme. Jeg tænker da på dem, men jeg synes, at det er rart at have den tid til at lade op, for dt gør mig til en bedre mor, og på den led savner jeg dem ikke. Det synes jeg nu ikke gør mig til en dårlig mor