Eksperthjælp: Skal mit barn på 11 måneder kunne sige ord?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

756 visninger
0 svar
0 synes godt om
25. maj 2015

Helle Hansen

Hej Helle,

Jeg skriver fordi jeg er i tvivl, om hvorvidt min datter udvikler sig normalt mht tale. Hun er 11 måneder lige om lidt og kan ikke sige noget. Der var en overgang hvor hun sagde hej og vinkede, men det virker som om hun har glemt det? I hvert fald gør hun det ikke længere.
Hun "snakker" rigtig meget dvs pludre uden ord. Hun virker egentlig til at have en rimelig forståelse for hvad jeg siger til hende, f.eks. hvis jeg siger nej, værsgo eller tak og rækker hånden frem. Hun reagerer også hvergang hendes navn bliver sagt.
Vi kan også føre lange samtaler hvor jeg siger "hvad er det?" når hun peger på noget og så svarer hun ved at pludre. Som regel fortæller jeg hende så hvad det er efter hun har svaret.

Grunden til at jeg bliver bekymret er at når jeg ser på de andre børn i mødregruppen så kan de næsten alle sammen sige ord. Kun min datter pludre helt uden ord endnu.
Det skal måske siges at hun til gengæld altid har været hurtig motorisk og drøner rundt hele tiden.



Helles svar

Kære ano-mor,

Tak for dit spørgsmål! Du er langt fra alene om at være bekymret for dit barns sprog, og du er heller ikke alene om at komme til at sammenligne med mødregruppens øvrige børn -det sker for rigtig mange mødre!

Det er dog sådan at alle børn er forskellige, og i forhold til udvikling af sprog, så er der en stor variation i hvornår børn siger deres første forståelige ord, og det er helt normalt! Det betyder jo også at der sjældent er grundlag for en fair sammenligning.

Ud fra din beskrivelse lyder det som om din datter er rigtig godt igang med sproget. Hun pludrer ivrigt, har lange pludre-samtaler og hun forstår små beskeder. Det er helt normalt, og ud fra det du beskriver er jeg på ingen måde bekymret.

Jeg vil anbefale dig at væbne dig lidt med tålmodighed, og se om der ikke kommer nogle ord indenfor de næste par måneder. Ordene behøver ikke være udtalt korrekt fra første færd. 

Hvis du forsat er bekymret, så vil jeg anbefale dig at nævne det for din sundhedsplejerske. Hvis det skønnes nødvendigt, så kan hun formidle kontakt til en talehørekonsulent.

De bedste hilsner

Helle

 

 



Helle svarer på spørgsmål om dit barns sproglige udvikling, om hvor man kan søge hjælp, hvis ens barn har brug for en talepædagogisk indsats, om sprogstimulering mm. Helle holder desuden foredrag om børns tidlige sproglige udvikling i mødregrupper og på barselscafeer.

Se Helles hjemmeside: www.sprogligudvikling.dk

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.