Min datter er "bange for natten"

halløj alle.. 

Min datter er 4,5 år. Hun er en super glad og temperamentfyldt pige, hvilket i mine øjne er tegn på at hun er fuldstændig sund Og rask. Hun er dog også en pige der er bange (og jeg mener virkelig) BANGE for alle nye ting, mennesker, rutiner osv osv. Tillid er en by i Rusland men når hun først får opbygget tillid, så har man en ven for livet i hende.  En baggrundsviden jeg synes i bør have.

Hun har altid haft en godt sovehjerte og har været nem at putte men da hun blev 2 år (ca) begyndte hun at opsøge os om natten på alle mulige måder. Hun skreg efter os, græd, kaldte, kom selv og lagde sig i vores seng, gik selv tilbage da det blev for varmt st ligge i smørhullet, andre gange skulle hun følges tilbage osv. 

I starten gav vi ikke efter. Vi fulgte hende tilbage i seng 20 gange hver nat, men til sidst blev vi enige om at hun måtte have brug for os. Hun var virkelig ulykkelig, og utryg, så vi fortsatte med at putte i hendes egen seng, og når hun så kom om natten lod vi hende ligge.

Sådan har det nu fungeret i 2,5 år. Forskellen er nu at hun er blevet så stor at hun kan give lidt udtryk for hvorfor hun søger os, og hun siger at "hun er bange for natten"

Der er absolut intet sket på noget tidspunkt som hun kan være blevet påvirket af. Alt er som det var engang. 

Når jeg spørger til drømme, kigger hun mærkeligt på mig som om hun ikke aner hvad jeg snakker om..

hun taler meget i søvne men jeg har fx aldrig hørt hende græde eller skrige i søvne...

jeg ved godt at alle børn i perioder er utrygge ved natten og det at være alene men jeg fornemmer bare at hun har det rigtig skidt og at det kun bliver værre. 

undskyld det blev lidt langt men hvad Søren kan jeg gøre for hende og hvor skal jeg begynde... .

???? 

Hej, 

Min pige på snart 4 år, også altid været meget utryg ved mørket. 

Men det hjalp rigtig meget af vi købte sådan en lille natlampe hun kunne have tændt om natten (det er sikkert en dårlig vane at give, men det har hjulper) 

Vi købten en "spøgelseslampe" fra Ikea som vi 100 kroner for, og den er SKØN hun er helt pjattet med den  

Trine89 skriver:

Hej, 

Min pige på snart 4 år, også altid været meget utryg ved mørket. 

Men det hjalp rigtig meget af vi købte sådan en lille natlampe hun kunne have tændt om natten (det er sikkert en dårlig vane at give, men det har hjulper) 

Vi købten en "spøgelseslampe" fra Ikea som vi 100 kroner for, og den er SKØN hun er helt pjattet med den  

Min datter har også lampe tændt. Hele natten inkl musik om aftenen til at falde i søvn til.... 

LBK skriver:

Min datter har også lampe tændt. Hele natten inkl musik om aftenen til at falde i søvn til.... 

Ja så kan jeg godt se det ikke er nemt. 

Har hun snakket noget om, om der er noget i natten hun er bange for ? 

Har en veninde hvis datter kom i den "bange for monster under sengen" alder. 
Der lavede de sammen en "klip og klister"- monster som hedder Helle, og når Heller er fremme der er "helle" og monstrene kan ikke komme ind. 

halløj alle.. 

Min datter er 4,5 år. Hun er en super glad og temperamentfyldt pige, hvilket i mine øjne er tegn på at hun er fuldstændig sund Og rask. Hun er dog også en pige der er bange (og jeg mener virkelig) BANGE for alle nye ting, mennesker, rutiner osv osv. Tillid er en by i Rusland men når hun først får opbygget tillid, så har man en ven for livet i hende.  En baggrundsviden jeg synes i bør have.

 

Hun har altid haft en godt sovehjerte og har været nem at putte men da hun blev 2 år (ca) begyndte hun at opsøge os om natten på alle mulige måder. Hun skreg efter os, græd, kaldte, kom selv og lagde sig i vores seng, gik selv tilbage da det blev for varmt st ligge i smørhullet, andre gange skulle hun følges tilbage osv. 

I starten gav vi ikke efter. Vi fulgte hende tilbage i seng 20 gange hver nat, men til sidst blev vi enige om at hun måtte have brug for os. Hun var virkelig ulykkelig, og utryg, så vi fortsatte med at putte i hendes egen seng, og når hun så kom om natten lod vi hende ligge.

 

Sådan har det nu fungeret i 2,5 år. Forskellen er nu at hun er blevet så stor at hun kan give lidt udtryk for hvorfor hun søger os, og hun siger at "hun er bange for natten"

Der er absolut intet sket på noget tidspunkt som hun kan være blevet påvirket af. Alt er som det var engang. 

Når jeg spørger til drømme, kigger hun mærkeligt på mig som om hun ikke aner hvad jeg snakker om..

hun taler meget i søvne men jeg har fx aldrig hørt hende græde eller skrige i søvne...

jeg ved godt at alle børn i perioder er utrygge ved natten og det at være alene men jeg fornemmer bare at hun har det rigtig skidt og at det kun bliver værre. 

undskyld det blev lidt langt men hvad Søren kan jeg gøre for hende og hvor skal jeg begynde... .

???? 

edit: Så lige at hun har natlampe.. Hmmm.. Ja, det gør det jo lidt svære. Måske er den ikke god nok, eller også er det musikken der gør noget. Har I prøvet at slukke musikken?
Måske er det noget drømme noget, men hun ikke kan huske det når hun vågner.. Behøver ikke at være super uhyggeligt, men nok til at mørket skræmmer hende.
Eller at hun føler at der er noget på værelset, der skræmmer hende.

Eller også har hun bare brug for tryghed om natten, og det er jo også fair nok, hvis det ikke går ud over nogens søvn..

Natlampe.
Her har begge ungerne natlamper, den skal være tændt hele natten.

Jeg tror at hun er mørkeræd, hvilket jo er meget normalt, og derfor går hun ind til jer, for ikke at være alene i mørket.

Trine89 skriver:

Ja så kan jeg godt se det ikke er nemt. 

Har hun snakket noget om, om der er noget i natten hun er bange for ? 

Har en veninde hvis datter kom i den "bange for monster under sengen" alder. 
Der lavede de sammen en "klip og klister"- monster som hedder Helle, og når Heller er fremme der er "helle" og monstrene kan ikke komme ind. 

Nej hun kommer ikke med noget konkret.. Men det har jo været et problem i 2,5 år nu.. 

Og nogle aftener inden hun skal i seng finder hun på alle mulige undskyldninger for at komme til at kunne sove hos os..;(

Yurie skriver:

edit: Så lige at hun har natlampe.. Hmmm.. Ja, det gør det jo lidt svære. Måske er den ikke god nok, eller også er det musikken der gør noget. Har I prøvet at slukke musikken?
Måske er det noget drømme noget, men hun ikke kan huske det når hun vågner.. Behøver ikke at være super uhyggeligt, men nok til at mørket skræmmer hende.
Eller at hun føler at der er noget på værelset, der skræmmer hende.

Eller også har hun bare brug for tryghed om natten, og det er jo også fair nok, hvis det ikke går ud over nogens søvn..

 

Natlampe.
Her har begge ungerne natlamper, den skal være tændt hele natten.

Jeg tror at hun er mørkeræd, hvilket jo er meget normalt, og derfor går hun ind til jer, for ikke at være alene i mørket.

 

Hun bruger allerede natlampe og har gjort det hele tiden.. 

Ja hun er klart mørkeræd men da hun har ret meget lys på værelset hele natten, tænker jeg at det må være noget andet

Yurie skriver:

edit: Så lige at hun har natlampe.. Hmmm.. Ja, det gør det jo lidt svære. Måske er den ikke god nok, eller også er det musikken der gør noget. Har I prøvet at slukke musikken?
Måske er det noget drømme noget, men hun ikke kan huske det når hun vågner.. Behøver ikke at være super uhyggeligt, men nok til at mørket skræmmer hende.
Eller at hun føler at der er noget på værelset, der skræmmer hende.

Eller også har hun bare brug for tryghed om natten, og det er jo også fair nok, hvis det ikke går ud over nogens søvn..

 

Natlampe.
Her har begge ungerne natlamper, den skal være tændt hele natten.

Jeg tror at hun er mørkeræd, hvilket jo er meget normalt, og derfor går hun ind til jer, for ikke at være alene i mørket.

 

Hi så lige dit ekstra svar. At slukke for musikken er lig med skrig og gråd og en datter der ikke vil blive i sengen ,. 

Så det er prøvet af.

Hun fortæller aldrig om noget på værelset, heller ikke selvom jeg spørger. 

LBK skriver:

Hun bruger allerede natlampe og har gjort det hele tiden.. 

Ja hun er klart mørkeræd men da hun har ret meget lys på værelset hele natten, tænker jeg at det må være noget andet

Så er det nok noget tryghed. Det kan også mareridt, men de plejer at kom sent på natten, gerne tæt på morgenstunden. Og det er heller ikke natteskræk.. Så jeg vil gætte på at hun gør det for trygheden, at hun har brug for det. Selvom at det har stået på så længe.

Ellers må du sætte dig ned og så spørge hende om der er noget på værelset der gør hende bange, eller at hun føler sig ensom, et eller andet.

LBK skriver:

Nej hun kommer ikke med noget konkret.. Men det har jo været et problem i 2,5 år nu.. 

Og nogle aftener inden hun skal i seng finder hun på alle mulige undskyldninger for at komme til at kunne sove hos os..;(

hm. :/ 

Kan godt forstå det er frustrerende. 

Men jeg må indrømme jeg er løbet tør for ideer. Vi har nemlig aldrig haft problemer med at vores pige er kommet ind til os om natten. 

Til gengæld er hun også god til at finde på en masse gode undskyldninger for hvorfor hun skal have en masse underlige ting med i sengen hele tiden. lige fortiden er ynglings legetøjet en dukkesutteflaske som hun nærmest har et fast greb om alle de timer hun er vågen/hjemme.