Bør jeg skifte dagpleje?

Hej!

Jeg er i vildrede og ved ikke om den dagpleje min søn går i er den rigtige for ham. Han er 12 mdr. Han  går i privat dagpleje, og virkede i starten glad for det. Han er en dreng der har brug for ro og regelmæssighed, ikke for mange skift og forandringer, så blive han pylret og urolig - for eksempel når de har legestue.

Da han startede var de 4 børn inkl. min søn, og dagplejemor fortalte at nu havde hun besluttet at hun fremover kun ville have 4 dagplejebørn i stedet for 5. Det passede mig ganske godt og var en af grundene til jeg takkede ja til pladsen.

Det viste sig så at hendes egen datter bliver holdt hjemme 4 ud af 5 dage om ugen, og dermed er de jo alligevel 5 børn - datteren er 2 år.

Når han bliver afleveret vil han ikke over til dagplejemor græder og klynger sig til mig, og når han kommer hjem vil han hænge på arm hele eftermiddagen og er super pylret. Trods det siger dagplejemor at han er glad når han er der.

De holder legestue 1 gang om ugen, der prøver jeg at holde ham hjemme da det giver ham en rigtig dårlig dag med alle de børn, og samtidig virker det for mig som om at det mest er dagplejemors behov at komme afsted og ikke børnenes - hun holder legestue med sin bedste veninde som også er dagplejemor, og i sidste uge valgte de så t holde legestue 2 dage i træk, og jeg havde en fuldstændig drænet og trist dreng..

For 1 uge siden meldte hun så ud at hun alligevel gerne vil have 5 dagplejebørn fra august når hendes datter skal i børnehave - jeg blev ærgerlig og må indrømme at jeg håbede hun ikke fik afsat pladsen. Der var nogle og kigge i sidste uge, men de skulle give svar fredag så jeg var i dag spændt på at høre om de havde takket ja eller nej.

Da jeg så kommer for at aflevere min søn i morges ser jeg til min store overraskelse at de har takket ja, og deres barn skal åbenbart allerede starte i dag!!! Det vil altså sige at hun har 5 dagplejebørn + hendes egen mange af dagene, altså 6 børn, hvilket jeg synes er ALT for meget. Hun har ung pige i huset ansat som hvis hun bliver spurgt passer hendes datter, men i virkeligheden passer dagplejemor alle 6 børn, og jeg er bange for at mit barn bliver overset og hun ikke har den nødvendige tid til at give dem alle den omsorg de har brug for.

Jeg er i vildrede for jeg vil jo bare gerne have at min søn er glad og har det godt? Måske er det normalt at være ked ved aflevering og hele eftermiddagen? Eller er det fordi han mistrives der? Når han er hjemme er han glad hele dagen... Samtidig synes jeg jo også det er synd hvis han skal til at falde til et nyt sted...

Håber nogen kan hjælpe, og beklager det blev en lang smørre!

For mig lyder det som du ikke har tillid til dagplejemor og er tryg ved situationen. Den tillid man skal have når man afleverer er alt afgørende og den skal du enten vælge om du kan opbygge eller ej. Kan du ikke skal du skifte - og det egentlig uafhængig af om din søn er hos den bedste dagplejemor overhovedet. 

Dog vil jeg sige før du træffer valget, at du skal tænke over hvad du kan få i stedet. Så længe din søn ikke fra kommunens side er set som et barn med særlige behov, så vil han få plads (hvis det er kommunelt) i en almindelig dagpleje og fylde for en og ikke mere. Der vil være legestue (og kan endda være endnu større), dage på legeplads med flere børn, dage hvor rutiner forandres osv. 

Gå ud og besøg nogen andre steder, føl om der er en anden du kan føle mere tryghed ved og så vælg ud fra det.

umiddelbart vil jeg sige, jeg synes din beskrivelse er helt okay - en dagplejemor og en ung pige i huset til 6 børn er da en god normering 

Din dreng trives jo ikke,så self skal du finde en anden plads.

Jeg er stor fortaler for hjemmepasning til min 2 år og kan se du skrev at du holder ham hjemme når dp er i legestue.

Men hvis du er studerende er det slef ikke nemt ,men måske en deltidsplads?

Ikke alle børn er gearede til at blive passet ude,så ja få timer er bedst til sensetive børn ( som din søn lyder itl at være) eller hjemmepasning til de er klar til at møde verden.

Men ikke alle har de muligeheder,og så gælder det jo om at finde den rigtige plads og det lyder den du har ikke til at være så ja en ny plads ville være en rigtig god ide især fordi hun nu har 6 børn -Troede egentligt at også private dpmødre skulle følge reglerne? 

Hvis du har ondt i maven over at aflevere din dreng, og du ikke føler, at det er muligt at ændre, ville jeg begynde at kikke mig rundt efter et andet sted. Jeg har også haft en dreng der var ked af, at blive afleveret og det føltes som om, at han ikke var i trivsel der. Pga sygdom kom min dreng i gæstedagpleje, og så havde jeg er glad dreng i dagplejen. Derefter fik min dreng plads ved gæstedagplejen og jeg har ikke fortrudt. 

Så lyt til din mavefornemmelse 

lineog4 skriver:

For mig lyder det som du ikke har tillid til dagplejemor og er tryg ved situationen. Den tillid man skal have når man afleverer er alt afgørende og den skal du enten vælge om du kan opbygge eller ej. Kan du ikke skal du skifte - og det egentlig uafhængig af om din søn er hos den bedste dagplejemor overhovedet. 

Dog vil jeg sige før du træffer valget, at du skal tænke over hvad du kan få i stedet. Så længe din søn ikke fra kommunens side er set som et barn med særlige behov, så vil han få plads (hvis det er kommunelt) i en almindelig dagpleje og fylde for en og ikke mere. Der vil være legestue (og kan endda være endnu større), dage på legeplads med flere børn, dage hvor rutiner forandres osv. 

Gå ud og besøg nogen andre steder, føl om der er en anden du kan føle mere tryghed ved og så vælg ud fra det.

umiddelbart vil jeg sige, jeg synes din beskrivelse er helt okay - en dagplejemor og en ung pige i huset til 6 børn er da en god normering 

Men den unge pige er vel ikke godkendt af kommunen til at passe børn på lige fod som dpmor? 

Synes 6 børn er en dårlig nomenering til en dpmor og troede egentligt at de skulle godkendes lige som de kommunale? 

Efter min mening bør du skifte, men ikke af den grund at du tror at din søn ikke trives i dagplejen, for det du beskriver at han er pylret når du afleverer og henter, lyder som helt normalt seperationsangst mellem mor og barn, det er den alder at de opdager, at du og han ikke er en person men to, min søn på 18 mdr er stadig pylret ca 3 ud af 5 dage når han enten skal afleveres eller hentes, men han stortrives i dagplejen.

Men det lyder mærkeligt hvis den dagplejemor er godkendt til 5 børn, vi kiggede også på en privat dagpleje inden vi valgte den kommunale, og også der hørte jeg at de kun måtte have 4 faste børn samt en 5 i kortere perioder som ved sygdom, ferie ovs, men 6 børn ville jeg aldrig finde mig i, jeg ville kontakte kommunen og høre om det kan være rigtigt, af den årsag vil jeg anbefale dig at flytte ham.

Legestuen var også overvældende for vores dreng i starten, nu skal jeg være hurtigt til at få overtøjet af ham inden han er rendt ind og lege, de første tre uger holdte jeg ham hjemme og de følgende 4 uger hentede jeg ham til middag når der var legestue, det var dagplejemoderens anbefaling og nu elsker han det.

Tillid til jeres dagplejemor er vigtig og det lyder ikke til at du har det lige nu, har du luftet din bekymring for hende?

Personligt havde jeg skiftet.. 

Min datter startet i dagpleje da hun var 10/11 måneder gammel, og hun kræver rigtig meget tryghed men samtidig en aktiv hverdag.. 

Vi forsøgte i 6 måneder, hvor vores datter græd hver eneste dag når hun blev afleveret og hun var utrolig pylret om eftermiddagen og hendes nattesøvn var ikke eksisterende, hun krævet mig som mor mere end nogensinde.. 

Som tiden gik fandt vi så også ud af ar dagpleje moren slet ikke kunne rumme hendes job.. For udover de 4 børn hun havde, hvor de 3 var jævnaldrende (på alder med min datter) så holdte hun hendes egne 2 børn hjemme meget af tiden og hun passet hjem og husdyr samtidig..Og lige gyldigt hvilket tidspunkt vi kom om formiddagen/ middag/ eftermiddagen så sov børnene nærmest altid og vores datter stod i den anden ende af haven vendt væk fra alting, så man kunne hverken hører eller se hende.. (Hun har heller aldrig sovet meget, så det ville hun selvfølgelig ikke der) hvilket betød at vi 4 ud af 5 dage kunne hente en pige i barnevognen som var gennemblødt af tårer .. Til sidst sagde vi også bare stop, og vi fik en ny dagpleje mor og der gik ikke en uge, så havde vi den gladeste pige som ELSKET at blive afleveret og som begyndte at sove godt om natten og blev meget selvstændig om eftermiddagen.. 

Så lyt til din mavefornemmelse den holder helt sikkert.. Jeg tør ihvertfald ikke tage nogen chancer mere.. 

Undskyld det blev så langt.. 

JH12 skriver:

Personligt havde jeg skiftet.. 

Min datter startet i dagpleje da hun var 10/11 måneder gammel, og hun kræver rigtig meget tryghed men samtidig en aktiv hverdag.. 

Vi forsøgte i 6 måneder, hvor vores datter græd hver eneste dag når hun blev afleveret og hun var utrolig pylret om eftermiddagen og hendes nattesøvn var ikke eksisterende, hun krævet mig som mor mere end nogensinde.. 

Som tiden gik fandt vi så også ud af ar dagpleje moren slet ikke kunne rumme hendes job.. For udover de 4 børn hun havde, hvor de 3 var jævnaldrende (på alder med min datter) så holdte hun hendes egne 2 børn hjemme meget af tiden og hun passet hjem og husdyr samtidig..Og lige gyldigt hvilket tidspunkt vi kom om formiddagen/ middag/ eftermiddagen så sov børnene nærmest altid og vores datter stod i den anden ende af haven vendt væk fra alting, så man kunne hverken hører eller se hende.. (Hun har heller aldrig sovet meget, så det ville hun selvfølgelig ikke der) hvilket betød at vi 4 ud af 5 dage kunne hente en pige i barnevognen som var gennemblødt af tårer .. Til sidst sagde vi også bare stop, og vi fik en ny dagpleje mor og der gik ikke en uge, så havde vi den gladeste pige som ELSKET at blive afleveret og som begyndte at sove godt om natten og blev meget selvstændig om eftermiddagen.. 

Så lyt til din mavefornemmelse den holder helt sikkert.. Jeg tør ihvertfald ikke tage nogen chancer mere.. 

 

Undskyld det blev så langt.. 

Det du beskriver - det har du meldt til jeres kommune ik?

Carina:-) skriver:

Men den unge pige er vel ikke godkendt af kommunen til at passe børn på lige fod som dpmor? 

Synes 6 børn er en dårlig nomenering til en dpmor og troede egentligt at de skulle godkendes lige som de kommunale? 

 

Nej men den unge pige har jo også dagplejemoren egen datter. Så dagplejemor har jo "kun" 5.

egentlig ville jeg slet ikke ind i om dagplejemor gør rigtigt eller forkert, men kun følelsen af ts ikke har tillid til hende. Og har man ikke tilliden så er det ikke det rigtige sted, men samtidig skal man lige vurdere hvorfor har jeg ikke tilliden, er det den basale tillid jeg mangler, eller er den der tillid der kan opbygges og skal opbygges fordi man prøver at aflevere sit guld for første gang. Kun derfor jeg nævnte at man også skal se hvad man får andre steder.

da jeg afleverede mit første guld, hadede jeg pædagogerne, hadede stedet - men det jeg hadede var det faktum at jeg skulle aflevere hende. Jeg fik dog aldrig den basale tillid til hele stedet, men kun til få udvalgte. og da vi skiftede kunne jeg se jeg havde ret, det var ikke okay forhold. 

Jeg har så afleveret to gange efter et sted hvor jeg er hundrede procent tryg, men alligevel havde jeg da mange af de tanker som ts beskriver: bliver mit barn set, får mit barn det han har behov for, kan han ikke lide at være her og og og.... Men det handlede om den første utryghed når man går fra symbiosen til at skilles - så hårdt.

Anonym skriver:

Hej!

Jeg er i vildrede og ved ikke om den dagpleje min søn går i er den rigtige for ham. Han er 12 mdr. Han  går i privat dagpleje, og virkede i starten glad for det. Han er en dreng der har brug for ro og regelmæssighed, ikke for mange skift og forandringer, så blive han pylret og urolig - for eksempel når de har legestue.

Da han startede var de 4 børn inkl. min søn, og dagplejemor fortalte at nu havde hun besluttet at hun fremover kun ville have 4 dagplejebørn i stedet for 5. Det passede mig ganske godt og var en af grundene til jeg takkede ja til pladsen.

Det viste sig så at hendes egen datter bliver holdt hjemme 4 ud af 5 dage om ugen, og dermed er de jo alligevel 5 børn - datteren er 2 år.

Når han bliver afleveret vil han ikke over til dagplejemor græder og klynger sig til mig, og når han kommer hjem vil han hænge på arm hele eftermiddagen og er super pylret. Trods det siger dagplejemor at han er glad når han er der.

De holder legestue 1 gang om ugen, der prøver jeg at holde ham hjemme da det giver ham en rigtig dårlig dag med alle de børn, og samtidig virker det for mig som om at det mest er dagplejemors behov at komme afsted og ikke børnenes - hun holder legestue med sin bedste veninde som også er dagplejemor, og i sidste uge valgte de så t holde legestue 2 dage i træk, og jeg havde en fuldstændig drænet og trist dreng..

For 1 uge siden meldte hun så ud at hun alligevel gerne vil have 5 dagplejebørn fra august når hendes datter skal i børnehave - jeg blev ærgerlig og må indrømme at jeg håbede hun ikke fik afsat pladsen. Der var nogle og kigge i sidste uge, men de skulle give svar fredag så jeg var i dag spændt på at høre om de havde takket ja eller nej.

Da jeg så kommer for at aflevere min søn i morges ser jeg til min store overraskelse at de har takket ja, og deres barn skal åbenbart allerede starte i dag!!! Det vil altså sige at hun har 5 dagplejebørn + hendes egen mange af dagene, altså 6 børn, hvilket jeg synes er ALT for meget. Hun har ung pige i huset ansat som hvis hun bliver spurgt passer hendes datter, men i virkeligheden passer dagplejemor alle 6 børn, og jeg er bange for at mit barn bliver overset og hun ikke har den nødvendige tid til at give dem alle den omsorg de har brug for.

Jeg er i vildrede for jeg vil jo bare gerne have at min søn er glad og har det godt? Måske er det normalt at være ked ved aflevering og hele eftermiddagen? Eller er det fordi han mistrives der? Når han er hjemme er han glad hele dagen... Samtidig synes jeg jo også det er synd hvis han skal til at falde til et nyt sted...

Håber nogen kan hjælpe, og beklager det blev en lang smørre!

Jeg havde også valgt dagpleje til mit barn som er sensitiv og kræver ro og rutine i sin hverdag, derfor troede jeg at en voksen og få børn var det rigtige valg.

det var det ikke!

dagplejen har nemlig mange ture ud af huset, børn der må vente grædende fordi der kun er en voksen, gæstepleje osv

vi skiftede til en lille integreret instituotion. Han startede i vuggestuen med 12 børn og 5 voksne. Og det var det bedste valg ever!

Kompetente pædagoger, altid en hånd ledig til et grædende barn, samme rutiner hver dag, få ud af huset ture, og et roligt miljø.

min dreng ændrede adfærd fra dag et og blev glad og tryg ved at blive afleveret. Jeg skulle ikke længere aflevere og afhente et grædende barn.

Og nu hvor han er rykket i børnehave er det stadig over al forventning. Han kendte huset og blev langsomt sluset over i gruppen med børnehavebørn, uden nogen form for reaktion på skiftet, så dejligt :-)