Min pige på lige knap 5 mdr vil under ingen omstændigheder have skemad. Hun vil have rigtig mad som hun kan sidde og sutte/gumle på. Det er for sin vis også okay, men hun er bare så tynd, og jeg kan jo ikke tilføre hverken fedt eller modermælk til en kartoffel når den ikke må blive most.. Hun brækker sig hvis hun får noget med ske ind..
Må hun få bondebrød allerede nu?
På forhånd tak
Sarahs svar
Hej,
Tak for dit spørgsmål. Det er dejligt, at hun gerne vil sidde med maden selv, men som du selv skriver, vil den mad hun kan spise på den måde ikke være energitæt nok. Derfor vil jeg anbefale, at du giver skemad endnu en chance. Nogle børn har en meget følsom "brækrefleks". Det er fordi børn skal vænne sig til at maden har en grovere konsistens, og de skal vænne sig til at maden skal tygges før man kan synke den. Hun skal vænne sig til, at maden skal tygges, før man kan synke den. Du kan gøre det, at du serverer en blød mos uden klumper på ske - på den måde lærer hun at mad på ske ikke skal tygges. Ved siden af serverer man så mad i stykker - det hjælper barnet til at adskille hvilken mad der skal tygges og hvilken mad der ikke skal. Det styrker også hendes mundmotorik, når du giver hende mad i hånden, som hun selv kan sidde med. Fingermad kan f.eks. være blød frugt, f.eks. blød pære, en appelsinbåd eller melon. Agurk og kogt gulerod har også en god konsistens. Du kan også give hende brødskorper eller ristede rugbrødsbjælker, som hun kan sidde og sutte på. Egentlige rugbrødshapsere vil man generelt vente med at servere til barnet er 8 måneder.
Jeg håber at dette kan hjælpe dig lidt videre :-)
Venlig hilsen Sarah
God mad giver glade maver og trygge forældre. Derfor ønsker vi i Semper, at dit barn får den bedste mad, og at du får den bedste viden om ernæring, og hvad der er godt for den lille mave. På Sempers hjemmeside finder du alle vores varianter, opskrifter, tips, og gode råd om barnets mad det første år. Og finder du ikke svar på dit spørgsmål, kan du spørge os om alt, der har med dit barns udvikling og ernæring at gøre. Vi er klar til at hjælpe dig, når der er noget, du gerne vil vide mere om.
Se Sarahs hjemmeside: www.semper.dk
Anmeld
Citér