Kort sagt - ja... Jeg havde en alvorlig depression i starten af 20'erne og var indlagt i et halvt å, fik en mindre depression da min søn var ca 6 måneder - det var dog hurtigt ovre igen, da jeg var opmærksom på det at det nok ville ske og handlede på det, da jeg opdagede det gik ned ad bakke.
Efter min første dep var jeg meget følsom, mange år frem, og der skulle ikke meget til at vælte mig af pinden... Efter jeg blev mor (alene mor), har jeg mødt rigtigt meget modstand (sindssyge udlejere * 2, flytninger der totalt smadrer min økonomi, min fars død og meget andet) og jeg er blevet SÅ stærk! Jeg vælter ikke længere - for jeg er nødt til at fungere som mor, og når der kommer en lort flyvende imod mig, er tanken altid at jeg har prøvet det der var værre! Ikke at jeg ikke kan blive ked og have en dårlig dag - men jeg fungerer alligevel.
Det der er hårdt for mig nu, er ændrede planer og manglende tid - altså hvis andre laver om i planer der involverer mig, for jeg forbereder mig mentalt på én ting og bryder mig ikke om at det bliver ændret. Og så når jeg har for travlt - men jeg er blevet ret god til at sige nej tak til ting og prioritere mig selv, fordi jeg ved jeg skal fungere som mor. Og det gør jeg kun når jeg får opladet... Jeg er introvert, og oplader i min alene tid...

Anmeld
Citér